En forudsætning for en vellykket indsats for at opretholde en beboelig klode er, at vi gør op med nogle myter:
Myte nr 1: Du bliver rigere, hvis staten giver skattelettelser.
Er det sandt?
Nej.
Hvorfor ikke?
Fordi skattelettelser fører til privatisering af offentlige ydelser og infrastruktur. Mindre skat i statskassen kan finansiere færre aktiviteter. Det, der ikke kan finansieres via de mindre skatteindtægter, privatiseres. Med skattelettelserne kan vi så købe ydelserne af private firmaer. Når det offentlige står for aktiviteterne, sker det ud fra et ”hvile i sig selv”-princip. Du betaler 1000 kr gennem din skat for en ydelse, der kan leveres for 1000 kr. Det offentlige skal ikke lave et overskud. Når det private arbejdsmarked leverer ydelserne, opkræver de 5-10% ekstra for at kunne udbetale årlige udbytter til deres aktionærer. Så hvis du får 1000 kr i skattelettelser, skal du bruge mellem 1050 og 1100 kr for at købe den samme ydelse, som du hidtil kunne få leveret som en offentlig ydelse for 1000 kr betalt over skatten. Blev du rigere? Nej, vel. Skattelettelser koster dig penge, koster dig købekraft.
Samfundet kan jo alternativt skære i velfærden. Udsulte skoler, universiteter og sundhedssektoren, vedligeholdelse af veje og kloakker og meget andet. Det kan jo godt være, at du kan overleve et tilfælde af tarmslyng i et ringere sundhedsvæsen – men det kan jo også være, at du ikke kan? Skal sundhedssektoren udsultes, for at du kan få skattelettelser, som gør dig fattigere? Det kan du måske mene, så længe du er rask, men hvad hvis du er en af de rigtig mange, der hvert år rammes af kræft?
Et skræmmeeksempel er privatiseringen af vores energisektor. Vi betaler en rå overpris for al den energi, vi bruger. Tænk bare på skandalen for et par år siden, hvor energihandlere, der bare havde siddet på deres dertil indrettede for en i øvrigt ganske favorabel løn – og derefter fik udbetalt 2-cifrede millionbonusser. Kan du gætte, hvor pengene kom fra? Rigtigt! Det var dig og mig, der betalte. Og det fortsætter.
Når vi får skattelettelser, er det altid de rigeste, der får mest. Den rigeste procentdel af Danmarks befolkning ejer allerede mere end 1/3 af alle værdier i vores samfund. At give dem ekstra store skattelettelser på bekostning af almindelige mennesker er bare at strø salt i såret.
Myte nr 2: Tid er penge.
Er det sandt?
Nej.
Hvorfor ikke?
Der er over 8 mia mennesker på Jorden, og 1-2 mia er arbejdsløse. Vi har oceaner af arbejdskraft til rådighed. Vi er bare rigtig dårlige til at dele det arbejde, der skal udføres.
I efterkrigstiden var materialer dyre og arbejdskraft billig. 80% af omkostningen ved at bygge et hus var materialeomkostninger, 20% var arbejdsløn. I dag er det omvendt. Vi har værdisat tid i et helt urimeligt omfang. Når vi bygger nye motorveje og storbroer, er den tid, brugerne sparer, den afgørende faktor, der får økonomien til at løbe rundt. Og sådan er det hele vejen rundt. Menneskers tid bliver vurderet som et dyrebart aktiv, mens de materialer, vi uhæmmet udvinder fra en begrænset klode, kan købes for en slik. Det er helt forkert. Omkostningerne for miljøet, lokalbefolkningen, naturen dér hvor materialerne udvindes, transporten, regnes ikke med. Dem kan det offentlige tage sig af – hvis ikke kassen er tom på grund af skattelettelser.
Nej, sandheden er, at det er materialer, der er penge. Tid er noget, vi bare har. Tid er ikke penge.
I det bæredygtige samfund knyttes arbejde til dem, der udfører det, ikke til den tid, nogle ledere har besluttet, at udførelsen må tage. Den arbejdende er selv ansvarlig for, at arbejdet bliver udført i god kvalitet og til rette tid. Det vil føre den faglige stolthed, kvalitetsbevidsthed og arbejdsglæde tilbage til de arbejdende. Dette skal gælde både for enkeltindivider og grupper, der arbejder sammen i teams.
