Vores el-forsyningssikkerhed bygger i dag på import af el fra vores nabolande, når vi har større forbrug end produktion, men det er ikke forsyningssikkerhed. Vi har ingen garanti for, at nabolandene overhovedet har el at sælge – de har samme vejr som os – og vi har ingen garanti for at kunne købe el til en anstændig pris. Vi har allerede set elpriser på over 10 kr pr. kilowatttime (kWh). Vi kan producere el ved at brænde gas af, men det er ikke godt for klimaet, og gas er typisk dyrest om vinteren, hvor elprisen også er højest.
Rigtig forsyningssikkerhed kommer, når Danmark producerer al den el, vi forbruger i løbet af et helt år, selv. Når målet er 100% vedvarende energi, skal vi have en mekanisme, der løser problemet med svingninger i elproduktionen afhængigt af vejret og afhængigt af årstiden. Der er efterhånden en forståelse for, at det kræver, at vi kan gemme energien fra perioder med overskud og så bruge den i perioder med underskud. Men hér hører enigheden op.
Vores tænkning og debatter har opstillet en modsætning mellem batterier og brintlagre. De fleste hælder til, at batterier kan løse vores problemer. Hvad er op og ned?
Løsningen er ikke et enten eller men et både og.
Batterier er gode til at udjævne pukler i elsystemet på kort sigt – dagsbasis eller ugebasis. Da der er masser af udsving hen over døgnet og hen over ugen, er batterier en rigtig god ting.
Brint er godt til at lagre store mængder af energi over lange tidsrum, sæsonlagring. Vi skal ikke stoppe vindmøller, fordi vi ikke kan afsætte den strøm, de kan producere. Vi skal producere alt hvad vi kan og bruge overskudsstrømmen til at producere brint, som vi gemmer. Om vinteren, når der ikke er ret meget sol, trækker vi brint fra lagrene og bruger den til at producere strøm i store stakke af brændselsceller.
Vi skal altså ikke slås om, om vi skal have batterier eller brint men koncentrere os om at implementere begge dele på den bedst mulige måde. Det er to teknologier, der supplerer hinanden. De skal ikke tvinges til at konkurrere med hinanden.
Batterier er rigtig gode ved solcelleanlæg. Solen skinner kun om dagen. Batterierne kan opsuge et overskud om dagen og sende el ud på nettet om natten. Batterier ved mindre landvindanlæg er også gode. I perioder med meget vind kan de lades op. I perioder med lidt kan de sende deres strøm ud på nettet. De kan også ligesom ved solceller lagre overskudsstrøm om dagen og sende den ud på nettet om natten. Batterier er gode i den forstand, at der kun er et meget lille energitab ved opladning og afladning.
Da brintanlæggene skal sæsonlagre energi, er der ingen grund til at anbringe dem ved siden af solcelleparker eller vindmølleparker. Der er til gengæld en rigtig god grund til at anbringe dem ved siden af fjernvarmeværker. Når man laver brint ud fra el, er der et energitab i form af varme. Den energi kan bruges i det nærliggende fjernvarmeanlæg. Så er det ikke et tab længere. Og når der skal produceres el af brinten, er der et energitab igen, og igen kan det bruges til fjernvarme. Samspillet mellem brint og fjernvarme giver derfor meget små energitab. Energitabet har været fremført som den væsentligste forhindring for brint, men det er et forkert argument, hvis man udnytter muligheden for kobling med fjernvarme, sektorkobling.
En EU-forordning kræver, at vi skal opstille brint-tankstationer med højest 150 km afstand på det overordnede vejnet. Vi kan selvfølgelig opføre sådanne faciliteter og køre brinten frem på tankvogne eller fremføre den i brintrør, men det bliver rasende dyrt. Hvis vi opstiller brintanlæg ved 300 af vores 400 fjernvarmecentraler, kan lastbiler og biler køre hen til den nærmeste varmecentral og tanke brint direkte fra den store brinttank, som allerede er der. Tankanlægget bliver meget billigere, og det gør brinten også, for den skal ikke transporteres overhovedet. Den forbruges dér, hvor den er produceret. Det betyder en meget lavere pris på brint til transportformål. Netop prisen er et af batteritilhængernes bedste argumenter mod brint, men igen – det afhænger af, hvordan vi implementerer brint i samfundet.
Det er efterhånden almindeligt accepteret, at batterier aflaster elnettet. Når en solcellefarm kan forsinke indfødningen af el på elnettet til om natten, belaster det ikke elnettet i de travle dagtimer. Samtidig hober det energi op i løbet af dagen og kan forsyne sit nærområde om natten. Strømmen behøver ikke blive transporteret over store afstande om natten, som i dag. Den er allerede derude. Det aflaster transmissionsnettet.
Det samme gælder for brintanlæg. De skal have strøm at køre på, og det belaster selvfølgelig elnettet, men hvis vi opstiller et batteri i forbindelse med brintanlægget, kan vi lade batteriet op om natten med strøm fra havvindmøller, så det kan forsyne brintanlægget med strøm om dagen, så brintanlægget ikke behøver trække el i de travle dagtimer. Når brintanlægget om vinteren eller ved lange vindsvage perioder skal producere strøm, kan anlægget forsyne nærområdet med strøm og aflaster herved elnettet.
Som det ses, er batterier og brint et glimrende makkerpar. Vi skal bare implementere begge dele på en begavet måde. Dét giver ægte forsyningssikkerhed til forudsigelige priser og en hårdt tiltrængt aflastning af enlettet. Mange tror, det bliver dyrt. Jeg tror, det bliver dyrere at lade være.
