Presse

Denne side indeholder kronikker, debatindlæg og læserbreve, der har været bragt i pressen. De er alle skrevet af Sten Melson

Privatisering af elsektoren er en katastrofe

Er Danmark et foregangsland?

Uambitiøst regeringsgrundlag

I virkelighedens verden vil kun ganske få naturgaskunder i Nordsjælland få tilbudt fjernvarme

Tale ved Klimabevægelsen i Rudersdal’s formøde til Klimamarch 2022

Regeringens klimaprogram 2022 – vi mangler stadig en vision

Giv fjernvarmen en chance

Energinet hæver pris for transport af gas med 200%. Det ligner misbrug af et monopol.

Mærsk fik nogle meget favorable aftaler om Nordsøolien. Vinden i Vesterhavet er ligesom olien vores allesammens ejendom. Når betingelserne for etablering af energiøer og vindmølleparker i Vesterhavet skal forhandles på plads, kan vi lære af erfaringerne fra Nordsøolien for at undgå at give erhvervslivet urimeligt gode vilkår.

Regeringens energiudspil “Danmark kan mere II” har væsentlige mangler, der især skyldes en manglende forståelse af sammenhængene i energisystemet og et konkret mål for den grønne omstilling.

Statusrapport nr 6 fra IPCC har givet anledning til optimisme, fordi det antages, at det stadig er muligt at holde opvarmningen under 1,5 grader, men det ser ikke ud som om Verden har forstået, hvor hurtigt og gennemgribende, der skal handles.

Klimarådets statusrapport for 2021 forholder sig ikke til energilagring og har intet fokus på brintens betydning i det fossilfrie samfund.

Borgerforslag om fjernvarme i Hørsholm Kommune.

Kan fjernvarme betale sig? Regeringens støtte til udskiftning af naturgasfyr med varmepumper undergraver økonomien i fremtidige fjernvarmenet. Konkurrenceforvridning i finansiering af nedlægning af fjernvarmerør respektive elkabler gør det umuligt at lave en reel sammenligning af de to alternativer.

Strategier uden sammenhæng. Gasstrategien bygger på et enormt husdyrhold i landbruget, og PtX-strategien er énsidigt fokuseret på methanol, som næppe får nogen væsentlig betydning sammenlignet med brint i fremtiden.

Energiaftale uden energilagring og netudbygning. Mere vind og sol er godt, men uden energilagring og en udbygning af elnettet bliver det ikke rentabelt.

COP-26 – succes eller fiasko?

Regeringens klimakøreplan er en rejse mod ukendt mål. Vi mangler en vision af det fossilfrie samfund og en masterplan for vejen til at realisere det.

Hvorfor handler landbrugsforhandlingerne ikke om reduktion af husdyrholdet og omlægning til økologisk drift?

Den grønne omstilling er danmarkshistoriens største projekt. Alligevel har ingen tænkt på at tegne et billede af det fossilfrie samfund 2050, som jo er målet for omstilling. Lav en vision!

Folketingets nyligt vedtagne infrastrukturplan for transportsektoren vil øge CO2-udslippet og gøre det umuligt at nå målsætning om 70% CO2-reduktion i 2030.

Regeringen arbejder på en brintstrategi. Energilagring bør være en integreret del af brintstrategien, idet brint er den eneste realistiske energibærer, der kan skaleres op til nationalt niveau.

Regeringens infrastrukturplan mangler et langsigtet mål og en stillingtagen til sammenhængen med andre sektorer. Regeringen vil bruge 500 mio skattekroner på ladestandere langs motorvejene, men der er ingen løsning på opladning af elbiler i byerne.

Eldrup-kommissionens rapport om infrastruktur til elbiler fastslår, at det er elkunderne, der skal betale den milliardstore regning, der bliver konsekvensen, hvis vi skal forsyne bare 1 mio elbiler med strøm. Hvorfor egentlig det? Hvorfor skal bilisterne ikke selv betale?

Regeringen vil investere et 2-cifret milliardbeløb i en energiø 60 km ude i Vesterhavet. Det vil være både bedre og billigere at opføre brintanlæg ved siden af vores kraftvarme- og fjernvarmeværker.

Regeringen vil bruge 900 mio kr på at bygge en gasledning fra Næstved til Nakskov. Målet for den grønne omstilling er at afvikle naturgassen, ikke udvikle den. Drop den gasledning nu.

Klimaministeriet er først i stand til at fremlægge en brintstrategi lige inden jul 2021, men det er ikke godt nok. Vi er i gang med et kapløb med tiden. Hvis vi nøler for længe, kan irreversible processer gøre det umuligt at begrænse temperaturstigningerne.

Mange kommuner er i gang med at lave separat kloakering til vejvand og tagvand fra boliger. Samtidig skal naturgassen udfases og forhåbentlig erstattes af fjernvarme. Det er milliarder at spare ved at koordinere gravearbejdet.

I Hørsholm er den eksisterende fjernvarme dyr, og politikerne ønsker ikke mere fjernvarme, før den er blevet billigere. Det er irrationelt at lade dårlige erfaringer fra fortiden stå i vejen for den bedste løsning i fremtiden.

Naturgassen skal afvikles. I boligområderne er det bedre at skifte til fjernvarme end at installere private varmepumper hos alle lodsejerne.

Eldrup-kommissionens delrapport 1 om omlægning af afgiftssystemet for personbiler er helt fokuseret på elbiler. Kommissionen burde have interesseret sig for brintbiler, der ikke kræver forstærkning af elnettet og enorme investeringer i ladestandere, ligesom brintbiler ikke behøver reserverede parkeringspladser og dermed løser et ellers uløseligt problem med opladning af elbiler i byerne.

Regeringen er stærkt optaget af at opstille flere vindmøller og solcellefarme men har overset, at vi samtidig er nødt til at lave et system for lagring af energi. Ellers går samfundet i stå, når det ikke blæser.

“Pengene eller livet?”: Økonomerne kan hjælpe os med mange ting, men der er brug for politikere og teknikere også, hvis vi skal have succes med den grønne omstilling. Coronakrisen har flyttet magt fra den økonomiske til den politiske sektor. Flyt den ikke tilbage efter corona!

Allerede i maj måned har Jordens beboere samlet nået at forbruge lige så mange ressourcer, som Jorden gendanner på et helt år. Resten af året tærer vi på overskuddet fra hundredtusinder af foregående års ressourceoverskud. Menneskets overdrevne forbrug er den primære årsag til klimakrisen. Danskerne er blandt dem i Verden, der forbruger mest pr. indbygger. Fortsat vækst i forbruget er den sikre vej til klimakatastrofen. Når vores samfund genåbner efter corona, må en dæmpning af forbruget have den højeste prioritet.

Landbruget er den største klimasynder herhjemme, primært på grund af et helt abnormt husdyrhold. Indtil 1960’erne har vi i tusindvis af år haft et økologisk og bæredygtigt landbrug med et husdyrhold, hvis størrelse var bestemt af behovet for gødning på markerne. Det skal vi tilbage til. Det véd vi virker! Teknologiske fix vil ikke gøre jorden frugtbar og landbruget bæredygtigt igen.

Der er bred politisk tilslutning til regeringens mantra om, at den grønne omstilling ikke må koste velfærd og vækst. Det er desværre helt urealistisk at forestille sig, at dette gigantiske projekt kan være gratis eller ligefrem en god forretning. At fastholde disse præmisser er blot at trække tiden ud og er et bedrag overfor vælgerne.

Brint buldrer frem i resten af verden. Vi er på vej ind i brintsamfundet, men i Danmark er vi så optaget af at være et foregangsland, at vi ikke har opdaget det. Vi spilder dyrebar tid på at rose os selv for tvivlsomme fremskridt i stedet for at fokusere på fremtiden og indlede samarbejder med vores nabolande og forretningspartnere om fremtidens teknologier.

Vi skal have udskiftet bilparken til grønne biler. Politikerne overlader det til markedet i forventning om, at så køber danskerne nok 1 mio elbiler inden 2030. Det gør vi næppe. Hvorfor ikke gå mere håndfast til værks?

Den grønne omstilling indebærer enorme forandringer af samfundet. De forskellige sektorer er bundet sammen på tværs, og forandringerne skal styres, så der ikke opstår mangler eller overskud nogen steder. Det kræver regulering langt ud over, hvad vi hidtil har set, og det kræver en vision om det fremtidige samfund og en omfattende plan for forandringerne.

Når vi er fremme ved det fossilfrie samfund, kommer stort set al energi fra vind og sol. Men 1/3 af året er der ikke vind og sol nok til at dække samfundets behov, fordi det ikke blæser og er nat. Dette problem skal løses ved, at vi lagrer energi, når der er overskud og bruger det til at producere strøm, når der er underskud. Dette er fundamentet i fremtidens energiforsyning og skal tænkes ind i energiplanlægningen.