Nu har regeringen allokeret over 5 mia til brintrøret i Jylland – “7-tallet”. Det ses som en stor gevinst for den grønne omstilling. Men hvad er det egentlig?
Regeringen har allokeret op til 55 mia til private firmaers nye havvindmøller. De får hånds- og halsret over den producerede strøm. De vil sende strømmen til en privat, statsstøttet brintfabrik i Esbjerg. Som vil sende brint gennem det statsfinansierede brintrør til Tyskland. Der er tale om statsstøtte på mellem 50 og 100 mia kroner – til en håndfuld private firmaer.
Jamen brintrøret skal ikke give overskud, det er brugerne, der skal betale for anlæg og drift, hedder det sig. Ja nok, men hvilken garanti er der for, at der er brugere? Hvad kommer det til at koste? Kan brinten produceres og flyttes til Tyskland og sælges dér til en pris, den tyske industri er villig til at betale? Hvis der ikke er brugere til brintrøret, står de danske skatteborgere tilbage med regningen. Som sædvanlig. Vi er lige så lidt i stand til at gøre oprør mod disse overgreb som industrisvinene over deres mishandling.
Vi har et fortilfælde: Gasrøret fra Næstved til Nakskov. 150 mio kr. Det skulle få sukkerfabrikkerne til at omstille fra olie til gas (som er en blanding af biogas og fossil gas). Og så skulle der komme en masse andre brugere. Industrien skulle omlægge til gas. Nye biogasanlæg skulle føde mere biogas ind i røret.
Glimrende. Hvordan gik det så? Sukkerfabrikkerne er vist den eneste kunde i butikken, og fra nytår lukker de sukkerproduktionen i Nakskov. Halleluja, hvor det går. Er vi ikke dygtige hér i foregangslandet Danmark?