En ny regering

Efter et meget langt forløb er det lykkedes at danne en ny regering. Der er lavet et regeringsgrundlag, som indeholder mange gode intentioner – og nogle tidsler i buketten. Der er tre overordnede områder, der burde have højeste prioritet i den nye regering:

– Etablering af et forsyningssikkert energisystem i balance

– Omlægning af landbruget til bæredygtige dyrkningsmetoder og god dyrevelfærd

– Bekæmpelse af ulighed i vores samfund.

Fælles for dem alle tre er, at de er indbyrdes forbundne. Punktløsninger på hvert af områderne kan fungere til en vis grad, men den bedste mulighed for udnyttelse af vores ressourcer og talenter kræver en sammenhængende plan for samfundets overordnede udvikling. Under indtryk af klimaforandringerne ville det være fantastisk, hvis regeringen nedsatte et udvalg, der skulle beskrive Danmark i år 2050 og udstak nogle pejlemærker for, hvordan vi kommer derhen. Det kommer næppe til at ske. Så indtil videre må vi nøjes med at udvikle Danmark ud fra hvert af de nye ministerier, som om det var det eneste i verden, og så forsøge at koordinere på tværs, hvis der er oplagte bindinger eller muligheder for synergi.

Vi véd godt, hvad der skal til for at lave et forsyningssikkert energisystem i balance. Først og fremmest skal vi erkende, at vi skal gøre os uafhængige af import af energi. Det sikres ved, at vi producerer et overskud af energi om sommeren, lagrer det og bruger det til at dække underskuddet om vinteren. Det vil gøre os uafhængige af energipriserne på verdensmarkedet, bestemt af faktorer, vi ingen indflydelse har på, for eksempel lukningen af Hormuz-strædet eller mangelen på vand i de svenske og norske reservoirer i det nordlige Skandinavien. Det energi-underskud, vi har om vinteren i øjeblikket, dækker vi med import, men det er i realiteten blot et udtryk for, at vi betaler andre lande for at opretholde et beredskab til at forsyne os med dét, vi mangler. Det er almindelig politisk tænkning, at dét er billigere end at lave et sådant beredskab selv, og det holder, lige indtil det ikke holder længere, jævnfør oliekrisen i 1970’erne.

Så ja, energilagring er vejen til selvforsyning, forudsigelige og stabile energipriser og vindmøller, der snurrer hele sommeren uden at blive stoppet på grund af overproduktion. Vi har teknologien til det. Det er velbeskrevet, blandt andet på denne hjemmeside, hvor indlægget ”Energiø Fyn – et energisystem i balance” på fanebladet ”Viden” beskriver et pilotprojekt, der kan gøre Fyn selvforsynende året rundt. Uden et selvforsynende energisystem i balance er vores energiforsyning urimeligt sårbar.

Der ligger et håb i, at vi nu har en Klima-, Energi- og Forsyningsminister fra SF. Den fremherskende tænkning har hidtil været, at energiforsyning skal overlades til et par håndfulde private aktører, der støttes massivt med offentlige midler. Vejen til accept fra befolkningen beror på, at lokale borgere og erhvervsinteresser har en afgørende indflydelse på udviklingen og tilbydes en væsentlig ejerandel og dermed andel i værdiskabelsen. Det kommer ikke fra en blå minister – men forhåbentligt fra en rød. ”Energiø Fyn” beskriver, hvordan dette kan realiseres.

Omlægning af landbruget er også en bunden opgave. Sprøjteforbud på 6% af landbrugsarealet er vigtigt og nødvendigt – ligesom udtagningen af lavbundsjorder fra landbrugsdrift – men der er kun et lille skridt mod løsningen: et bæredygtigt landbrug. Et landbrug på naturens og husdyrenes præmisser, ikke på Axelborgs, finansielle investorers, stor-godsejeres og den kemiske industris. Igen: vi har alle nødvendige informationer, vi véd, hvordan et bæredygtigt landbrug ser ud, vi véd, at hvis vi dyrker mad til mennesker, kan landbruget brødføde 10 gange så mange mennesker som i dag.

Det konventionelle landbrug bidrager kun med et par procent til BNP men på bekostning af ødelæggelse af vores grundvand og vandmiljøer og udpining af jorden, hvilket resulterer i frigivelse af CO2 til atmosfæren. Konventionelt dyrket jord indeholder ca 2% kulstof, bæredygtigt dyrket jord ca 6%. Siden fremkomsten af det konventionelle landbrug er der frigivet en enormt masse CO2 til atmosfæren. Omlægning til bæredygtigt landbrug er en billig og effektiv måde at indfange al denne CO2 igen og lagre den som kulstof i jorden.

Landbrugsorganisationerne vil have 19 mia kr for at stoppe med at sprøjte 6% af landbrugsarealet. De overser, at de er ansvarlige for forureningen af vores grundvand. Ifølge medierne vil det koste 11 mia kr om året at rense landbrugets kemikalier ud af vores drikkevand, om året, hvert år. Det tager ca 40 år fra starten af et sprøjteforbud, inden det sidste sprøjtegift er nået ned til grundvandet. 40 år – 440 mia kr. Denne regning bør landbruget, som jo er forureneren, betale. Men landbrugsorganisationerne mener, at det er skatteborgernes problem og forlanger 19 mia kr for at holde op med at sprøjte.

Håbet er, at den nye regering ikke blot gennemtrumfer sprøjteforbuddet men også lægger rammerne for en generel omstilling af det konventionelle landbrug til bæredygtige principper, reducerer husdyrholdet til højest 10% af, hvad det er i dag og støtter en udskiftning af de store landbrug, der omlægges til famliebrug, sådan som vi kendte det i midten af det 20. århundrede. Regeringen sidder med et vigtigt kort på hånden: Landbrugsstøtten. Den skal omlægges, så den støtter mindre landbrug, der dyrker regenerativt, støtter planteavl, herunder frugt og grønt, så vi opnår en fødevaresikkerhed, vi ikke har i dag, hvor vi importerer 70% af vores fødevarer! En urimelig sårbarhed i et land, der kalder sig et landbrugsland.

Det tredje problem, uligheden, har man ikke taget fat i i regeringsgrundlaget. Nedsættelse af selskabsskatten med 3%, fjernelse af mellemskatten og toptopskatten, højere tærskel for betaling af topskat og fastfrysning af fradrag og ydelser, der hidtil er blevet reguleret efter inflationen, ingen formueskat. Alt sammen blå politik, der vil øge uligheden i samfundet. Det tilgodeser de rigeste få procent af borgerne. Hvorfor er det lige, at det er så vigtigt at give dem flere penge – på bekostning af de fattigste 50%? Har de ikke penge nok allerede? Kan Lego-familien ikke være fløjtende ligeglade med, om de får et par millioner mere eller mindre? Er der nogen af dem, der i en overskuelig fremtid ender på kontanthjælp? Nej, vel.

Uligheden er allerede i dag et stort problem for masser af mennesker i Danmark, men det bliver værre. Et stort antal børn forlader folkeskolen uden at kunne hverken regne eller læse. Vores samfund kan ikke holde til, at vi producerer analfabeter på stribe, og det er synd for børnene. De går ud til en fremtid uden perspektiv, uden et ståsted og en plads i samfundet. Det er en tikkende bombe mod sammenhængskraften og den almindelige ro og orden. Se bare, hvordan det har udviklet sig i USA. Demokrati uden folkeoplysning er en katastrofe. Regeringen vil give folkeskolen et løft, men den vil ikke gøre noget ved fattigdommen, som er en afgørende parameter, der skiller børnene allerede i skoletiden, hvor dem med ressourcestærke forældre klarer sig og de andre har det rigtig svært.

De nordiske landes økonomiske succes beror på, at vi havde udviklet samfundene med en stor grad af lighed. De sidste 30 år har Danmark været plaget af skiftende regeringer, der har solgt ud af samfundsejede virksomheder som Dansk Olie og Naturgas, TeleDanmark, Datacentralen og Kommunedata, Københavns Lufthavne og mange andre. Man har haft den tro, at det private erhvervsliv er bedre til at forvalte virksomheder end det offentlige, en tro der netop er – tro. Man har også haft en tro på, at det ville være godt at slanke den offentlige sektor. Man har slet ikke forstået, hvilken værdi den offentlige sektor skaber som fundament for erhvervsliv, uddannelse, sundhed, forsvar, kultur og meget andet. Når Danmark bliver bedømt som et attraktivt land at stifte virksomhed i, er det netop på grund af disse værdier. At slanke dem ned til sokkeholderne kan gøre nogle få mennesker rige men det store flertal fattige og destabilisere samfundet.

Indenfor lighed er der ikke meget håb at hente i den nye regering.