Efter forbrugsfesten

Danskernes forbrug trækker mere end 4 gange så mange ressourcer, som Jorden er i stand til at gendanne på hele året. Fra sidst i marts til nytår bruger vi af ressourcer, som Jorden har oparbejdet og lagret gennem millioner af år. Det er ikke holdbart i længden, og det er heller ikke moralsk forsvarligt i forhold til de milliarder af mennesker, der forbruger langt mindre og endda lider meget mere end os under konsekvenserne af klimaforandringerne. Der er kun én vej frem: Vi er nødt til at skrue gevaldigt ned for vores forbrug.

Hvis vi skal ned på et bæredygtigt forbrug, skal vi ned på at forbruge mindre end en fjerdedel af, hvad vi forbruger i dag. Hvordan kan sådan et samfund se ud?

Vi er nødt til at prioritere at få mad hver dag, men det behøver ikke være kød. Ressourcetrækket fra kød er op til 10 gange større end fra plantebaseret kost, så det giver rigtig meget mening at gøre vegetarisk kost til hverdagsmad og kun spise kød ved festlige lejligheder.

Vi er også nødt til at kunne varme vores boliger op, men vi behøver ikke have 23 grader døgnet rundt, året rundt. Vi kan klare os med 19-20 grader ved at tage en ulden sweater på, når vi er inden døre. Mange vil kunne efterisolere deres boliger. Mange vil kunne spare ved at flytte til en mindre bolig eller opdele deres bolig i 2 eller 3 lejemål. For 50 år siden var en énfamiliebolig på 100 kvadratmeter stor.

Vi er også nødt til at kunne komme på arbejde, men man behøver ikke bo langt fra sit arbejde. Man kan finde et arbejde i nærheden af sin bolig eller finde en bolig i nærheden af sit arbejde. I dag får vi kørselsfradrag, hvis vi bor mere end 20 km fra vores arbejde, hvilket er skørt, fordi vi derved belønner det modsatte af dét, vi gerne vil have: mindre transport.

Når vi har dækket disse basale behov, er vores forbrugsbudget formentlig brugt. En lavindkomstfamilie i en lejlighed har sikkert stadig forbrugsmuligheder, men en velhaver-familie i et parcelhus har sandsynligvis brugt det hele. Den vil have råd til flyrejser, dyre biler og den nyeste elektronik, men hvis den bruger af de disponible penge, bliver det på bekostning af klodens fattigste mennesker. Forbrug har en pris, ikke kun for køberen men også for klimaet, for hele verden.

Hvis vi nu forestiller os, at vi alle sammen begrænser os til et bæredygtigt forbrug, hvilke konsekvenser vil det så have for samfundet?

Landbruget skal producere plantebaserede fødevarer til forbrug i Danmark. Vores nuværende eksport af kød og mejeriprodukter skal stoppes. I det omfang der bliver jord til overs, skal den bruges til skovrejsning og rekreative formål. Det bliver hårdt for slagterier og mejerier og for de vognmænd, der kører de stakkels grise tusinder af kilometer, men det bliver godt for grisene, klimaet og alle os andre.

Rejsebranchen vil stille om til at formidle ferier i Danmark og vores nabolande. Det vil gå hårdt ud over flybranchen og vores lufthavne, der vil være alt for store.

Reklamebranchen vil lukke mere eller mindre ned, da der ikke længere er købere til de produkter, den reklamerer for i dag.

Bilbranchen kommer også ud for et ordentligt dyk, da der er brug for langt færre biler end i dag. Til gengæld vil der komme mere gang i offentlig transport, der vil være meget billigere end bilkørsel.

Det vil påvirke vores behov for et vejnet meget voldsomt. Trafikmængden vil rasle ned, og myldretidstrængsel vil være henlagt til offentlig transport og cykelstierne. I dette perspektiv er det helt forrykt at blive ved med at bygge nye motorveje. Med et stærkt reduceret transportbehov kan vi afvikle en masse veje og give arealerne tilbage til naturen eller rekreative formål.

”Det er da ikke et liv at byde danskerne”, kunne du indvende. Men det er et udtryk for vanetænkning. Al forskning viser, at når man har dækket de basale behov, bliver man ikke lykkeligere af at få mere. I min barndom i 1950’erne havde vi hverken køleskab, vaskemaskine, opvaskemaskine, fjernsyn eller bil, men vi led ikke afsavn, og vi var mindst lige så lykkelige som senere, da forbrugsfesten startede. Vores liv kredsede om nogle andre værdier end i dag. Vi havde telefon, men det var der mange, der ikke havde. Vi drak ikke vin og drak kun nogle få øl om måneden. Smartphones, computere og spilkonsoller fandtes slet ikke. Internet, sociale medier, GPS. Vi klarede os glimrende uden.

”Jamen det er helt urealistisk”, vil du måske mene. Hertil vil jeg sige, at det er nødvendigt. Alternativet – at fortsætte som i dag – er at brænde kloden af, hvis vi da ikke forinden har bombet hele verden sønder og sammen, fordi nogle milliarder af jord-boere ikke længere vil finde sig i, at et privilegeret mindretal ødelægger deres eksistensmuligheder. Hverken krig eller klima-ragnarok er noget, vi kan tillade os at efterlade til kommende generationer og til alle naturens andre skabninger.

”Teknologien løser det for os”, som Mette Frederiksen så optimistisk har udtalt. Dét er der ingen grund til at tro. Teknologi og forbrug af ressourcer går hånd i hånd. Se bare på det perverst store forbrug af el, der er konsekvensen af udviklingen af kunstig intelligens. Teknologi har også en tendens til at koncentrere værdiskabelsen hos et meget lille mindretal, der i forvejen er stinkende rige. Hvis teknologi udvikles og implementeres kløgtigt, kan den lindre smerten og måske afbøde de mest uhyrlige klima-scenarier, men at tro, den kan understøtte, at vi fortsætter vores forbrugsfest, er helt ude af kontakt med virkeligheden. Tværtimod rummer teknologi muligheden for ødelæggelse og undergang, en tendens der forstærkes, efterhånden som vi bliver mere og mere afhængige af den.

Kære læser. Der er ingen vej udenom. Hvis du vil dig det godt, begynder du at indstille dig på et helt andet liv allerede nu. Find ud af, hvad der har virkelig værdi i dit liv. Du vil sikkert blive overrasket over, hvor lidt forbrug betyder for din livskvalitet. Vi er alle sammen blevet bondefanget af et system, der bygger på løgne og falske værdier, og som koncentrerer rigdom og magt på stadig færre hænder. Det er på høje tid at sætte en ny kurs.