EU-kommissionen har netop udgivet en anbefaling vedrørende energilagring. Dokumentet opsummerer 10 anbefalinger vedrørende medlemslandenes 10-års planer for udvikling af deres energisystemer. Som altid har Kommissionen et stort fokus på finansiering. Det teknologiske islæt er tilsvarende svagt. Der tales om boligopvarmning og udnyttelse af batterikapaciteten i elbiler – en død sild i min optik: hvilken elbilejer har lyst til at vågne op til et fladt batteri, fordi det har været vindstille om natten? Der er fokus på ”fleksibilitet” forstået som muligheden for at lagre overskudsstrøm og bruge den til at dække underskud i elnettet senere – dét, der på denne hjemmeside benævnes ”balancering af elnettet” – men intet om lagringsteknologier. Brint er ikke nævnt overhovedet.
I min levetid har vi ofte i vintermånederne oplevet ugevis med meget lidt vind. Når energi fra vind og sol skal dække næsten alt vores energiforbrug, kommer vi ikke udenom at skulle kunne lagre mindst hvad der svarer til energiforbruget i 4-5 uger, formentlig mere. Vi kan jo ikke leve med, at samfundet går i stå, fordi det har været vindstille for længe. Det er virkelig store energimængder, vi taler om, og så kommer vi ikke udenom brint. EU peger på, at vi skal udvikle alle de mulige kilder til balance i elnettet men nævner som sagt ikke brint. Termisk lagring kan vi aldrig få op i den nødvendige skala, og selv om batteriteknologien udvikles hastigt, er et samfund med batterikapacitet til energi nok til 4-5 ugers samlet forbrug helt urealistisk. Brint er den eneste realistiske energibærer af de energimængder, vi her taler om.
Fortalerne for batterier og termisk lagring peger på energitabet ved produktion og forbrug af brint. De overser, at energitabet kan bruges i fjernvarmen, og så er det ikke et tab længere. Energitabet fortrænger elektricitet, der ellers skulle have været brugt til at lave varme af. At bruge elektricitet i store varmepumper på varmeværker er i virkeligheden ikke specielt begavet. El er en alt for god ressource til det. Varmebehovet skal dækkes af spildvarme fra industrien og også fra de brintanlæg, der er vores vej til balance i elnettet hen over vinteren.
Koblingen mellem varmeværker og brintanlæg til balancering af elnettet er et glimrende eksempel på sektorkobling, som EU i anden sammenhæng har udråbt som nøglen til effektiv grøn omstilling. Men når det kommer til energilagring, kan de ikke se denne mulighed og sammenhæng endnu. Der er ellers som beskrevet i tidligere blogindlæg på denne hjemmeside masser af sidegevinster, hvis vi bygger 400 brintanlæg ved siden af vores varmeværker. Et energisystem med næsten intet energispild vil altid være det økonomisk mest effektive. Med lokal produktion af brint til transportsektoren spares også transportomkostningen for brinten, som derved også bliver billigere. Man kan ikke bedømme brint alene på hvad de enkelte komponenter i et brintanlæg kan præstere. Det er netop koblingen, der skaber den helhed, der minimerer energitabet og maksimerer økonomien.
EU-dokumentet anbefaler, at medlemsstaterne skaber rammer for, at den enkelte forbruger kan optimere sit eget energianlæg ”bagved måleren”, som de skriver. Hvis man har et solcelleanlæg, et husstandsbatteri og herudover måske en elbil og en varmepumpe, skal man kunne være i høj grad selvforsynende med energi og kun i begrænset omfang trække på elnettet. Det vil spare formuer på udbygning af elnettet og gavne privatøkonomien. Herhjemme går vi måske den anden vej. Afregning af solcellestrøm har længe været uforståelig for almindelige solcelleejere, og nu er der annonceret nogle ændringer, som Energistyrelsen har forklaret i så kryptiske vendinger, at man som privatperson er hægtet helt af. Saldo er, at det skal give 14 mio kr, som åbenbart skal betales af solcelleejerne. Man mener tilsyneladende, at det har været for profitabelt for solcelleejerne, at de har kunnet bruge deres egen strøm uden at sende den ud på elnettet. Forstå det, hvem der kan. Det er præcis dét, EU anbefaler, men nu skal solcelleejere, der i forvejen har en yderst tvivlsom økonomi i deres investering, så bløde yderligere 14 mio kr. Hvis jeg ellers har forstået det ret – og det er slet ikke sikkert, i betragtning af, at det er det rene volapyk, jeg forsøger at finde mening i.
Men tilbage til EU-dokumentet: Det anbefaler, at medlemslandene identificerer det samlede behov for lagring af energi og lægger en plan for, hvordan det kan imødekommes. Det må siges at være en god idé og en god nyhed. Det har længe været en gåde, hvordan man kunne planlægge massive udvidelser af vind og sol uden at tænke på, hvad man skal stille op med strømmen, når der er en overproduktion i forhold til samfundets behov – eller hvordan man skulle dække behovet, når der er underproduktion. Så velkommen til virkeligheden. Nu skal det bare slå igennem på Christiansborg, hvilket måske nok er lidt ambitiøst men egentlig ikke urimeligt, da Folketinget er valgt til at varetage fællesskabets interesser.
EU anbefaler, at der laves ”real tid”-statistikker, der redegør for flaskehalse i højspændingsnettet, underskud af vedvarende energi, markedspriser, udledning af drivhusgasser fra energisystemet samt status på installeret lagringskapacitet for at lette beslutninger om nye anlæg til energilagring. Det kan også kun hilses velkomment.
Endelig anbefaler EU en øget indsats i forskning og udvikling af teknologier til energilagring. Herhjemme har al forskning været koncentreret om batterier og termisk lagring. Det vil være særdeles velkomment, hvis EU’s anbefalinger vil få det danske samfund til at begynde at interessere sig for mulighederne i brint som energibærer i energilagrene.
EU’s anbefalinger ligner mest af alt almindelig sund fornuft, men det har der ikke været for meget af i det hidtidige forløb, så det er et velkomment bidrag til et mere nuanceret syn på vores energisystemer. Man kunne ønske sig, at Kommissionen havde gravet et spadestik dybere teknologisk, men det kommer forhåbentlig i en senere anbefaling? Indtil videre er det op til os selv at tolke den teknologiske udvikling og indrette os efter det. Det har vi ikke været for smarte til hidtil. Udviklingen har været domineret af lobbyister, men vi kan da håbe på, at regeringen snart vil erkende sit ansvar og leve op til det. Hvis udviklingen fortsat skal styres af interesseorganisationer, der hver især favoriserer deres eget forretningsområde, bliver den grønne omstilling langt dyrere, end hvis staten tager styringen og planlægger udviklingen ud fra et balanceret, generelt helhedssyn.
Sektorkobling 