Nu har Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard lagt 200 mio kr i fjernvarmepuljen igen. Det er jo en god nyhed – men den blev ledsaget af en mindre god nyhed: Ministeren bemærkede, at der ikke er penge til at støtte alle projekter og alle borgere, der vil omlægge deres varmeforsyning fra gas, olie eller træflis til fjernvarme. Det kan man måske godt forstå. Det er sværere at forstå, at statsstøtte til klimatilpasning skal være et lotteri. Hvorfor skal nogle have støtte og andre ikke? Hvorfor ikke give den samme støtte til alle. Det bliver ikke så meget til hver, men det er da langt mere retfærdigt. Lotteriet gennemføres efter ”først-til-mølle”-princippet. Hvilken mening eller retfærdighed ligger der i dét?
Nu er det ikke første gang, vi får tilbud om at være med i et stats-lotteri. Hvis man gerne vil skifte sit gas-, olie- eller pillefyr ud med en varmepumpe, kan man trække et lod i varmepumpelotteriet. Hvis man er heldig, kan man få et gevinst på op til ca 25.000 kr. Og dét helt uafhængigt af, om man ligger i et område, der er lagt ud til fremtidig fjernvarme. Varmepumpelotteriet modvirker således aktivt bestræbelserne på at få indført fjernvarme til 300.000 af de 400.000 boliger, der er gasopvarmede i dag. Puljen er begrænset, så det er ikke alle, der får gevinst. Det er også et rigtigt lotteri!
Gennem tiden har der været en række lotterier om tilskud til opsætning af solceller. Igen efter ”først-til-mølle”-princippet, og igen med begrænsede puljer. Træk et lod og se, om du er én af de heldige, eller om du trak en nitte.
Vi skal spare på den energi, vi bruger på at opvarme vores boliger, uanset hvilken opvarmningsform vi anvender. Det gøres ved at energirenovere boligerne. At udskifte gamle termoruder eller enkeltglas-vinduer med forsatsruder med nye energi-termoruder kan betale sig for langt de fleste, men der er andre muligheder, som for eksempel at efterisolere loftet og facaderne. Det er der minsandten også et lotteri til. Igen fordelt over flere puljer af begrænset størrelse, igen efter ”først-til-mølle”-princippet. Igen med en besked om, at staten ikke kan støtte alle i deres energirenoveringsprojekter.
De statslige lotterier har én fordel: de gør det meget let for staten at bugdettere. Det er selvfølgelig vigtigt, men helt ærligt – kunne man ikke finde på en lidt mere begavet måde at tildele støttemidler på? Vi havde håndværkerfradraget, som nu er afskaffet. Det var ellers enormt nemt at administrere. Skattesystemet er allerede indrettet til det. Det er sværere at budgettere, men det er vel embedsværkets fremmeste dyd at levere nytte for deres løn?
Ud over at virke bund-uretfærdige har de statslige lotterier en anden kedelig konsekvens: Det gør det virkelig svært for håndværkere og leverandører af de varer, lotterierne omfatter, at forberede sig på en efterspørgsel, der styres af mere eller mindre tilfældige lotterier. Når lotteriet skydes i gang, bliver der kamp om håndværkere og varer, for eksempel solcellepaneler, fjernvarmerør, svejsere og så videre. Når så de støttede arbejder er afsluttet, går markedet i stå, indtil det næste lotteri bliver annonceret. Hvis man brugte en mere begavet og forudsigelig måde at støtte de initiativer, samfundet gerne ser gennemført, slap vi for disse start-stop-start-stop-forløb, som giver håndværkere og leverandører grå hår i hovedet og koster os forbrugere penge, fordi der kun er os forbrugere til at holde håndværkere og detailhandel skadesløse for, at de ikke kan planlægge en jævn belastning over tid men hele tiden må geare op eller ned afhængigt af, hvilke statslige lotterier der til enhver tid er på beddingen. Det betaler vi forbrugere så for over regningen.
Der er masser af ubekendte i den økonomiske udvikling, både statens og borgernes. Energiprisernes svingninger kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan godt gøre noget ved de statslige lotterier. Det er simpelthen den mest ubegavede måde at uddele støttemidler på, man kan tænke sig.
Sektorkobling 