Vi i Vesten har gennem 300 år vænnet os til bedre og bedre levevilkår. Velstanden har bygget på afbrænding af fossile brændstoffer. Vesten er ansvarlig for langt det meste af den menneskeskabte, atmosfæriske CO2, der ser ud til at blive katastrofal for livet på Jorden. Vesten er langt om længe ved at erkende sin klimagæld, men der er meget lang vej derfra og så til at betale af på den.
FN’s klimapanel IPCC har netop frigivet sin 6. sammenfattende rapport over klimaets tilstand. Nr 5 kom i 2014. Siden da er det gået den gale vej med forbrug af fossile brændstoffer og atmosfærens indhold af drivhusgasser. Vi bryster os i Danmark af at være et foregangsland på klimaområdet, men ikke desto mindre steg vores samlede udledning af drivhusgasser i 2022 i forhold til 2021. Måske kan vi indfri vores klimamål i 2025, 2030, 2045 og 2050, men udviklingen i 2022 tegner ikke godt. Og selv om vi når vores mål, er Jorden langt fra at være i sikker havn. Udledningerne stiger stadigvæk i flertallet af lande på Jorden og vil gøre det mange år endnu. Og selv om hele Jorden i dag blev en 0-emissions-jord, ville alle de drivhusgasser, vi allerede har udledt, medføre temperaturstigninger i mange år endnu. Vi har kun set toppen af isbjerget.
Situationens alvor er slet ikke gået op for os endnu. Om 20 år vil danskerne kigge tilbage på 2023 som en fantastisk tid, hvor vi svælgede i energi, flyrejser, en overflod af kød, et tårnhøjt forbrug af alt fra tøj til hvidevarer til biler til computere og mobiltelefoner til ligegyldige plasticdippedutter.
Der er to ting, der med overbevisende sikkerhed vil ske de næste 20 år:
For det første vil vi slet ikke have råd til at leve det liv, vi lever i dag. Priserne på stort set alt er kunstigt lave i dag, fordi vi driver rovdrift på naturen, og fordi vi lader enorme mængder varer producere i udlandet under elendige vilkår. Det vil blive en udfordring overhovedet at have mad på bordet, tøj på kroppen og varme i vores boliger i 2043.
For det andet vil der være langt flere mennesker i Danmark end i dag. Antallet af klimaflygtninge vil være eksploderet til den tid. Europa forsøger at lukke sine grænser, men det er en illusion. Klimaflygtningene vil komme, uanset om vi lukker grænserne eller ej. Når éns eksistensgrundlag er forsvundet, er det eneste håb om overlevelse at flygte til steder, hvor overlevelse stadig er mulig. Uanset om vi kan lide det eller ej, kommer vi til at dele vores velstand – eller dét, der er tilbage af den – med langt flere mennesker. Det skal vi ikke beklage. Det er os selv, der har skabt klimakrisen. Det mindste vi kan gøre er at tage imod et rundhåndet kontingent af klimaflygtninge. Vi skal ikke som i dag forsøge at holde dem isoleret fra samfundet i håb om at kunne sende dem tilbage en dag men tværtimod integrere dem, både for at give dem en meningsfuld tilværelse, men også for vores egen skyld. Jo flere munde, der skal mættes, des flere hænder skal i arbejde.
Begge forhold vil betyde, at der bliver mindre til den enkelte. Hvis Danmark fortsat har vækst i 2043, skyldes det udelukkende, at vi er blevet mange flere. Den enkelte dansker kommer til at opleve minusvækst. Vi kommer gradvist til at give afkald på vores 300 år gamle privilegier. Flyrejser. Store biler. Kød. Forbrug generelt. Der kommer flere vindmøller men færre oksebøffer. Politikernes lovord om grøn vækst er afkoblet fra virkeligheden. De bør kunne se, hvor det går henad, og de bør fortælle befolkningen det.
På vej ned kommer vi på et tidspunkt forbi det niveau, vi havde i 1950’erne. Hvis hele Verden levede på dette niveau, kunne vi forebygge klimakatastrofen. Vi var fattigere end i dag, men var vi mindre lykkelige? Næppe.
Måske ender vi på et niveau, som vi havde under 2. verdenskrig. Det var hårdt. Folk frøs om vinteren, og masser af varer var rationerede. Det var en sensation, da den første båd med bananer ankom til København efter krigen. Vi havde måttet vænne os til at klare os med dét, vi selv kunne dyrke. De der klarede sig bedst var dem, der havde deres egen køkkenhave.
Hvor vil jeg hen med dette her?
Vi er nødt til at forstå to ting:
For det første at vi er nødt til at dele vores velstand med vældig mange mennesker, både i Danmark og i udlandet. Vi skal skabe lighed i Danmark. De sidste 30 år er uligheden øget dramatisk, men vi kan ikke forvente solidaritet fra et samfund med stor ulighed. Og vi skal dele med den 3’die Verden. De nuværende forskelle i velstand og livsmuligheder er den sikre vej til krig.
For det andet er vi nødt til at samarbejde om at skabe og opretholde den nye verden. Konkurrencestaten har spillet fallit. Jordens goder skal deles retfærdigt mellem dens beboere. Vi skal ikke konkurrere med andre lande om råstoffer og fødevarer men tværtimod samarbejde med dem om at skabe en bæredygtig udnyttelse og en retfærdig fordeling. Konkurrence er den sikre vej til krig.
Disse forandringer kræver en helt anden etik end den, der er fremherskende i dag. Vi skal respektere, at alt i naturen har en lige ret til et meningsfyldt liv. Det industrielle landbrug er en katastrofe, især for husdyrene, men også for jorden og biodiversiteten. Kapitalismen, der har vist sig at koncentrere ufatteligt store værdier hos ufatteligt få mennesker, skal tæmmes. Vi skal tage ansvar for alt liv, ikke drive rovdrift på det. Da Jorden allerede er overbefolket, skal vi hver især ikke forbruge mere, end vi har behov for.
Det er et meget andet samfund end dét, vi har i dag – men hvad er alternativet? Vi har ret præcis viden om, hvor hyppigt hvilke katastrofer vil indtræffe ved stigende temperaturer og hvor mange klimaflygtninge, det vil afstedkomme. FN’s generalsekretær Antonio Guterres udtalte, at vores børn kommer til at føre krige om mad og rent vand. Er det dét, vi vil? Er det dét, vi lægger i at være et foregangsland? Vi ender dér, hvis vi fortsætter med vores nuværende etik. Er de næste 20 år – de sidste 20 år af den gyldne tid – virkelig så meget værd for os, at vi vil sætte alle fremtidige generationers overlevelsesmuligheder over styr for en kortvarig forbrugsfest?
Vores regering har slet ikke læst situationen korrekt endnu – i lighed med regeringer over hele verden. IPCC-rapporten dokumenterer, at vi fortsætter i den gale retning. Forandringerne må komme nedefra. Vi er nødt til at skabe en ny tidsånd, og så skal vi sætte ind med ikke-voldelige massedemonstrationer og civil ulydighed for at fremtvinge de nødvendige politiske forandringer. Hvis du ikke allerede er med i en ngo med disse formål, er det tide at melde dig ind! Det kommer ikke af sig selv. Det kommer ikke uden dig!
Sektorkobling 