Til dig, der er mellem 15 og 30 år i dag.
Som ung tager man livet for givet og tænker, at døden kun er noget, der angår vores bedsteforældre. Gennemsnitslevetiden er steget og steget, og unge mennesker kan i dag forvente at leve, til de er 85-90 år. Eller kan de?
Det kan de, hvis tingene ikke forandrer sig – i det mindste ikke til det værre. Men det er der al mulig grund til at tro, de vil. Videnskaben har forudsagt, hvordan klimaforandringerne vil påvirke os i takt med, at temperaturen på kloden stiger og stiger. Vi kan forudsige de fysiske forandringer ret præcist. Det er vanskeligere at forudsige, hvordan de samfund, der rammes først og hårdest af klimaforandringerne, vil reagere. Der er ingen tvivl om, at millioner af mennesker vil miste deres eksistensgrundlag og blive klimaflygtninge. Hvad vil det betyde for os, og vil det blive voldeligt?
Videnskaben siger, at fatale klimaforandringer kan undgås, men det forudsætter, at vi handler nu. Hvis vi skal holde os under 1,5 graders temperaturstigning, skal hele kloden være klimaneutral i 2036. Herefter må koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren ikke stige.
Når man ser på, hvad der sker lige nu og hvad der hidtil er sket, er der grund til pessimisme. Der er intet, der tyder på, at udledningerne af drivhusgasser globalt vil begynde at falde foreløbigt. På trods af 27 FN-klimakonferencer og en perlerække af løfter fra regeringerne verden over bliver udledningerne ved med at stige. Vi styrer mod katastrofen med åbne øjne. Som om det ikke var nok i forvejen, fører Ruslands meningsløse krig mod Ukraine nu til, at regeringer over hele kloden kaster enorme summer i oprustning – penge, der kunne have været brugt på at forebygge en klimakatastrofe. Med mindre der sker et paradigmeskift, vil store dele af kloden være ubeboelig om 20 år. Det vil ske i din levetid – endda midt i den, hvis du ikke dør af det i utide – med mindre nogen gør noget ved det.
Vores regering maner til besindighed. ”Vi har styr på det. Danmark er klimaneutralt i 2045”.
For det første er det ikke nok. Hele verden skal være klimaneutral i 2036, for at det er nok.
For det andet er det ikke sandt. Danmarks strategi er at drive den tunge trafik med methanol, industrien med biogas og lukke øjnene for, hvad der sker i landbruget, som allerede i dag står for mere end 1/4 af Danmarks udledninger. Methanol frigiver CO2, når det bliver brændt af. Det gør biogas også. Det ”klimaneutrale” Danmark vil udlede næsten lige så meget CO2 til atmosfæren som i dag. Vi bliver fyldt med bortforklaringer om, hvordan det kan være ”klimaneutralt” at udlede enorme mængder af drivhusgasser til atmosfæren. Men det er koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, der bestemmer klimaet, ikke de historier – eller løgnehistorier – vi fortæller.
Halvdelen af den mængde drivhusgasser, mennesket har udledt siden industrialiseringen begyndte i 1750, er udledt siden 1990 – altså på bare 32 år, i dine forældres og bedsteforældres levetid. Men det er Jeres verden, der står til at bryde sammen, inden I er halvvejs i livet. Det er Jer, der kommer til at bære konsekvenserne af de ældre generationers overforbrug af energi og råvarer. Og politikerne snakker og snakker.
Hvem skal stoppe det?
Regeringen og de fleste politikere bygger på den tanke, at vi kan løse problemet gennem ”grøn vækst”. De har ikke forstået, at væksten i sig selv er én af årsagerne til problemet. De vil så gerne fremstå som ansvarlige, men vækst giver de ikke køb på. Men der er ingen fremtid med vækst. Kloden er ikke ubegrænset, og menneskets rovdrift på ressourcerne er en direkte årsag til klimakrisen. Når vi overudnytter klodens ressourcer i dag, ødelægger vi ikke bare klimaet, vi fratager også fremtidige generationer – Jer – muligheden for at bruge de selv samme ressourcer en gang i fremtiden. Og måske endda muligheden for et liv overhovedet.
Efter 2. verdenskrig har vi haft en periode med fremgang i vesten, i det mindste økonomisk fremgang og øget forbrug. Frem til 1990’erne skabte velfærdssamfundet større og større lighed i Danmark, men sidenhen er uligheden steget, og velfærdssamfundet er under pres. I dag risikerer man at skulle vente længe på livsvigtig behandling i sundhedssystemet – med mindre man har en sundhedsforsikring. Hvem har det? De rige. Pensioner og støtte til de svageste i samfundet falder og falder. Uligheden stiger og stiger. Vil I, der er unge i dag, gerne se dette fortsætte? Synes I, det er i orden, at et lille mindretal af os tilegner sig hovedparten af rigdommene i vores samfund?
Ser vi på ulighed globalt, er det totalt uholdbart, at vesten har forbrugt så stor en del af verdens ressourcer, mens det globale syd rammes langt hårdere end os af klimaforandringer. Vi har en historisk gæld med rod i kolonitiden og en klimagæld med rod i vestens enorme andel af den mængde drivhusgasser, der allerede er udledt. Til overflod er det i vores egen interesse at skaffe vedvarende energi og elektrificere samfundene i det globale syd, for uden dette vil deres eksistensgrundlag forsvinde, og de vil ikke have andre muligheder end at blive klimaflygtninge. Med vores hjælp kan de opretholde livet i deres egne lande og ikke behøve flygte herop.
Negativ vækst, bekæmpelse af ulighed og retfærdig bistand til det globale syd koster penge. Hvis vi vil have en fremtid på vores skønne klode, er vi nødt til at gå ned i levestandard. Det vil regeringen ikke. Det vil storfinansen ikke. Det strider mod det liberale tankegods og kapitalismens dogme om, at enhver er sin egen lykkes smed. Men når det er muligt at oparbejde milliardformuer på få år, er der noget rivende galt. Kapitalismen har tjent os godt, men i dag er den blevet til det fremmeste værktøj for grådighed og øget ulighed. Den underminerer selve grundlaget for vores sameksistens.
Jeres forældre og bedsteforældre er så fastgroet i ideerne om vækst, liberalisme og kapitalisme, at det er perspektivløst at forestille sig, at der skal komme en forandring fra den kant. De har brugt de sidste 30 år på næsten ingenting, mens udledningerne bare stiger og stiger. Om de ikke kan eller ikke vil er underordnet. Jeres eneste håb om en tålelig fremtid er, at I tager sagen i Jeres egen hånd. Det skal brede sig til hele Jorden, men det skal jo starte et sted. Hvorfor ikke her i Danmark?
Jeres opgave er at skabe en ny tidsånd. I skal stå sammen om en livsstil med et forbrug, der er begrænset til det nødvendige og dermed et opgør med kapitalismen og med forbrug og vækst som årsager til lykke. I skal praktisere solidaritet med de svageste i samfundet og med det globale syd, med naturen og med biodiversiteten. I skal gøre det med glæde, fordi det er det rigtige at gøre og det eneste håb om også at have en beboelig klode om 20-30-40-50 år. Og I skal bruge Jeres demokratiske muligheder for at presse de gamle tankegange ud af det politiske univers.
Men hvorfor er det Jer, der skal rage kastanjerne ud af ilden? Det er ikke Jer, der har skabt problemet. Nej, men det er Jer, der kommer til at bære konsekvenserne, hvis I ikke gør noget. Jeres bedsteforældre og forældre har allerede demonstreret, at de ikke kan eller vil løse opgaven. De bilder sig selv og hinanden ind, at det går fint, men det gør det ikke! Det er gået værre og værre de sidste 30 år, og der er ingen grund til at tro, at de kan eller vil gøre noget effektivt ved det. Det har de bevist. Der er kun Jer til at tage vare på Jeres fremtid. Det er ikke Jer, der skal udføre arbejdet med at ændre samfundet, men det er Jer, der skal stå sammen og kræve forandringer. Når I er mange nok og enige nok, kan I sætte den rigtige dagsorden, og så skal hele samfundet nok tage fat. Men det er kravet om forandringer, der skal komme fra Jer. Det kommer ikke fra de ældre generationer. De vil hellere diskutere, om St. Bededag skal være en fridag eller ej. Hvor vigtigt synes du det er?
Hvordan gør I det så?
Det er der ikke noget éntydigt svar på. De sociale medier og mobilteknologien åbner hidtil usete muligheder for at finde sammen i fællesskaber. Det arabiske forår i 2010’erne var et eksempel på en massebevægelse, der nærmest opstod af ingenting. Det er ikke så svært at finde sammen. Det er sværere at finde ud af, hvad I skal finde sammen om. Det kræver viden. I må skaffe Jer viden, så I kan skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. Udleder det drivhusgasser? Tjener det fællesskabets eller kun nogle få priviligerede menneskers interesser? Ødelægger det naturen? Skader det biodiversiteten? Osv osv. Stil simple spørgsmål og hold fast i svarene og konsekvenserne af svarene. Arbejd med en vision for det bæredygtige samfund, som er forudsætningen for, at I alle kan få et liv efter 2050.
I kan hente inspiration fra ungdomsoprøret i 1960’erne. Tiden dengang har mange lighedstræk med nutiden: Vietnamkrigen, voldsom ulighed, en patriarkalsk, autoritær magtkoncentration hos de ældre og bemidlede. Ungdomsoprøret var drevet af en social indignation, der fandt sit udtryk hos protestsangere som Bob Dylan og i budskaber som: ”We want the world, and we want it NOW”. I skal finde Jeres egen vej. Dengang var det musik og sangtekster, der bragte ungdommen sammen. I Jeres generation er det måske internettet og de sociale medier? Det må I finde ud af, for I er nødt til at handle, hvis I vil have en fremtid!
Sektorkobling 