”Klimabogen” er som det står skrevet på forsiden ”skabt af Greta Thunberg”. Det er en antologi, hvor over 100 førende forskere og influencere har leveret et indlæg på 1-5 sider om hver deres speciale. Hvert afsnit indledes med en kort introduktion af Greta Thunberg. Bogen kan læses af alle. Den er holdt i et sprog, hvor man ikke behøver særlige forudsætninger for at forstå den.
Fra tid til anden kommer der nye indlæg fra videnskabsfolk, der dokumenterer, at på netop deres område står det så galt til, at de advarer om en kommende katastrofe. ”Klimabogen” er skræmmende, fordi den hen over en lang række videnskaber tegner et bredt billede af en udvikling hen mod et ragnarok, hvor kun et fåtal af mennesker kan overleve – om nogen overhovedet. Den løfter læseren op i helikopter-perspektiv, så man pludselig kan overskue det hele i sammenhæng. Den kalder på handling. Vi kan stadig nå at afværge de værste katastrofer, men jo længere vi venter, des voldsommere bliver klimaet og des færre mennesker vil kunne overleve.
”Klimabogen” er naturligvis spækket med tal og fakta. For eksempel: Halvdelen af den CO2, der er blevet udledt til atmosfæren siden 1750 er udledt efter år 1990. På kun 32 år. FN’s klimaindsats startede med klimakonferencen i Rio i 1992. På trods af årlige klimakonferencer og løfter fra alverdens lande om at reducere udledningerne, sker det modsatte. Selv om udledningerne nu er svagt faldende i Europa, er de stærkt stigende i rigtig mange lande. FN’s klimapanel vurderer, at vi med de nuværende politikker vil nå en temperaturstigning på 3,2 grader over det før-industrielle niveau i år 2100 – og så er udledningerne knyttet til fly, skibsfart og militære aktiviteter endda ikke regnet med.
De vestligt orienterede lande har udledt langt mest CO2 både målt i ton pr. land og i ton pr. indbygger. De historiske udledninger fra det globale syd – de tidligere kolonier – er meget små sammenlignet med Vestens, men klimaforandringerne rammer det globale syd langt hårdere end det globale nord, og deres muligheder for at håndtere dem er langt ringere. Det har ført til et løbende pres mod Vesten for at betale for de skader, Vestens udledninger af drivhusgasser har afstedkommet i det globale syd. På klimakonferencen i 2022 i Ægypten blev dette krav endelig respekteret, selv om de afsatte midler er symbolsk små.
Det er endnu ikke gået op for os i Vesten og i Danmark, hvor omfattende en forpligtelse vi har. Klimaskaderne løber op i svimlende milliardbeløb. Hvis vi vælger at spise det globale syd af med en symbolsk betaling, vil vi få resten af Verden som vores fjender. Når klimaforandringerne om få år fjerner eksistensgrundlaget for millioner af mennesker, vil de søge herop. Vi vil opleve et pres, der ikke kan sammenlignes med noget, vi hidtil har set. Det vil blive voldeligt, og det vil muligvis ende med krig. Vores klogeste træk vil være at give landene i det globale syd solcellefarme og vindmøller og hjælpe dem med at etablere el-transmissionslinjer og med elektrificering af deres samfund. Mange steder vil man kunne bore efter vand og pumpe det op til brug for mennesker og dyr og kunstvanding, hvis man har elektricitet. I kystnære zoner vil man kunne afsalte havvand. At bevare eksistensgrundlaget for disse mange mennesker er den værdigste og billigste måde at indfri vores klimagæld. Det vil også bidrage til at mindske den globale ulighed og reducere den uundgåelige klimamigration.
Hvis Vesten skal løfte denne opgave, vil det gå ud over vores velfærd. Siden 1990 er det globale BNP fordoblet, men stigningen er ulige fordelt. I 2019 udledte den rigeste procent af jordens befolkning i gennemsnit 110 tons CO2 pr. menneske, mens de 50% fattigste i gennemsnit udledte 1,6 tons. De 10% rigeste beboere på kloden udledte i 2019 næsten lige så meget som resten af Verdens befolkning tilsammen. Et bæredygtigt niveau vurderes til at være 10 tons pr. indbygger pr. år, men det niveau er overskredet med mere end 100% i højindkomstlandene. Hvis vi fortsætter vores ekstreme forbrug, vil det enten ske på bekostning af resten af Verden eller føre til ødelæggende klimaforandringer. Vækst er ikke en mulighed i Vesten længere. Men det vil vores politikere ikke indse. De fremmeste lande vil være klimaneutrale i 2045 eller 2050, men det hjælper ikke på de historiske udledninger, og hele kloden – ikke bare Danmark – skal være klimaneutral i 2036, hvis vi skal holde temperaturstigningen under 1,5 grad. Politikerne satser hele butikken på teknologier, som er ukendte eller umodne i dag. Det er dybt naivt og dybt uansvarligt, ikke mindst overfor det globale syd. Det er opskriften på krig og klimakatastrofe.
Kapitalismen bærer et hovedansvar for, at det er gået så galt. Vi kommer ikke i mål med kapitalismen som styrende princip. ”Kapitalismen er i sin nuværende form en trussel mod millioner af planetens arter og milliarder af menneskers sundhed og velvære. Og den truer også den selv samme velstand, som det var meningen, den skulle skabe. Klimakrisen har bevist, at uhæmmet jagt på ubegrænset egennytte ikke er til gavn for samfundet, og udfordrer dermed de sidste 250 års dominerende økonomiske tænkning”. (Klimabogen side 32). Kapitalismen er grundlaget for den accelererende ulighed, der gør et meget lille fåtal ubegribeligt rige og efterlader milliarder af mennesker i dyb fattigdom. En løsning af klimakrisen må nødvendigvis indebære et opgør med kapitalismen i dens nuværende form. Den synlige konsekvens vil være faldende forbrug i højindkomstlandene. Vores politikere er nødt til at forstå, at fortsat vækst vil føre til alles undergang.
”Klimabogen” er en guldgrube af information om klima, samfund og perspektiver på fremtiden. Den behandler alle de væsentlige klimarelaterede elementer – både fysiske, geografiske, økonomiske og samfundsmæssige. Den burde være adgangskrav for folketingspolitikere og pligtlæsning i gymnasiet. Hvis man kan læse den uden at blive påvirket, lever man i en parallelverden, som ikke vil bestå mere end højest et par årtier længere. Læs den, hvis du tør! Tør du lade være?