Statsministerens nytårstale var meget fåmælt om klima. Hun meddelte, at regeringen har sat ”nye ambitiøse mål” om, at Danmark skal være klimaneutralt i 2045, og vores CO2-reduktion skal være 110% i 2050, altså – citat: ”vi vil trække CO2 ud af atmosfæren”.
Hvad betyder ”klimaneutral”? Er biomasse, biogas og methanol klimaneutralt? Forestiller Statsministeren sig, at vi kan skabe et samfund, hvor vi udleder lige så meget CO2 som i dag, ved at brænde træflis, biogas og methanol af? At brænde træflis, biogas og methanol af er ikke et hak bedre end at brænde fossile brændsler af. Resultatet er nøjagtigt det samme, uanset hvad vi kalder det. Og ”110% reduktion”, hvad betyder det? 110% af hvad? Af udledningen i 1990? Eller af den udledning, der overstiger udledningen i 1990? Hvorfor ikke bare give os nogle tal, vi kan forholde os til. Procenter af noget, der ikke er defineret, gør os ikke klogere – men det giver manøvrerum for politikerne. Er det dét, det handler om?
Der er en omfattende videnskabelig dokumentation af, at vi skal lave massive reduktioner af CO2 i indeværende årti, hvis vi skal have en chance for at holde temperaturstigningen på under 1,5 eller 2 grader. Hvis vi ikke gør noget nu, løber klimaet løbsk. Det er svært at sige hvor løbsk, men hvis vi ser frem mod 2045 uden massive reduktioner i indeværende årti, vil de problemer, Statsministeren brugte sin nytårstale på, virke irrelevante. I så fald ser vi ind i en fremtid, ingen af os ønsker.
Videnskaben har også dokumenteret, at det er meget billigere at reducere vores CO2-udledninger nu end at løse den dobbelte udfordring at gøre det i 2045 samtidig med, at vi sætter massivt ind på at suge CO2 ud af atmosfæren og deponere den i undergrunden. Noget sådant vil være nødvendigt, hvis vi ikke reducerer nu men alligevel i 2045 gør os forhåbninger om en fremtid, der giver os et eksistensgrundlag.
Regeringen synes ikke at have forstået alvoren. De vil nedsætte nogle kommissioner, og når der så er gået en rum tid, vil de overveje, om de vil gøre noget. Kommissioer er ikke noget ret godt værktøj til at reducere CO2-udledninger. Det skal gøres ved, at vi ændrer adfærd og ved, at vi indfører tekniske løsninger som for eksempel at udskifte gasfyr med fjernvarme. Noget regeringen siger de vil, men de vil ikke lave de rammebetingelser, der skal til, for at det bliver muligt. Og sådan er der så meget. En helt utilstrækkelig afgift på flyrejser. En forestilling om, at landbruget kan fortsætte som hidtil – hér afventer vi også en kommission. En forestilling om ubegrænset vækst på vores begrænsede klode. En forestilling om, at verden af i morgen bare er en forlængelse af verden af i dag med nogle få småjusteringer.
Jeg vil ikke énsidigt klandre politikerne. Vi kan ikke forvente, at de personligt har indsigt i disse forhold. De er afhængige af deres rådgivere, og de får alt for lidt og alt for ringe rådgivning. Jeg tænker, Statsministeren selv tror på det, hun siger og synes, det er en succes. Men grøn omstilling er en kolossalt stor, teknisk øvelse. De burde have en hel hær af teknisk velfunderede rådgivere, der tilsammen dækker alle relevante specialer. I dag er der nogle få embedsmænd overfor en bunke lobbyister, der hver især lobbyer for deres egne fagområder og er fuldstændig ligeglade med fællesskabet og med klima-konsekvenserne. (Selv Klimarådet, som gør et fortræffeligt stykke arbejde, er hovedsageligt bemandet med ikke-teknikere – og regeringen hører overhovedet ikke efter dem men fyrer formanden, hvis deres budskaber er for ubekvemme). Firmaer skal lave overskud, ikke til staten eller til andre firmaer men til dem selv og deres ejere. At bygge den grønne omstilling på rådgivning fra lobbyister er himmelråbende naivt, og det mener jeg godt, vi kan klandre politikerne for. Det er deres ansvar at skaffe sig kvalificeret rådgivning på de områder, de ikke selv har indsigt i – og omkostningen til denne hærskare af tekniske rådgivere vil være langt lavere for samfundet end omkostningerne, hvis vi overlader udviklingen til lobbyisterne eller slet ikke gør noget.
Kære politikere. Dette her er ramme alvor. Hvis I bliver ved på denne måde, vil I gå over i historien som den ringeste regering, vi nogensinde har haft – hvis der ellers findes historikere til den tid. Dén regering, der på trods af overvældende og overbevisende dokumentation lukkede øjnene i en naiv tro på, at tekniske mirakler, vi endnu ikke har set skyggen af, en dag ville komme og redde os. At vi kunne forskanse os i lille Fort Danmark og fortsætte med uendelig vækst og ubegrænset forbrug. Den verden findes ikke længere. Hvis I ikke vil forberede os på dét, der kommer, hvorfor overgiver I så ikke bare regeringsmagten til nogle, der vil?