Den fremtid, vi vælger

Bogen ”The Future We Choose – Surviving the Climate Crisis” er skrevet af Christiana Figueres og Tom Rivett-Carnac. Christiana Figueres er næppe kendt af mange, men hun har spillet en hovedrolle i forbindelse med Paris-aftalen. Hun blev udpeget som FN’s hovedforhandler i klimaprocessen efter det mislykkede COP15 i København i 2009 og frem til Paris-aftalen blev indgået på COP22 i 2015. Uden hendes indsats ville det næppe have været muligt at nå til enighed om at begrænse temperaturstigningerne til mellem 1,5 og 2 grader. De sidste 7 år har vist, hvor svært det er for nationerne at gennemføre de nødvendige forandringer, men vi har et fælles mål, og vi har COP-processen til at følge op på fremdriften.

FN udgav i år en dybtgående vurdering af klimaets tilstand og konkluderede, at målet om kun 1,5 graders temperaturstigning hænger i en meget tynd tråd. Det internationale energiagentur, IEA, er i deres årlige ”World Energy Outlook” lidt mere optimistiske og mener, det stadig kan nås.

Christiana Figueres’s hovedbudskab er, at vi selv vælger vores fremtid. Måske topper det ikke ved 1,5 grader, men det er vores egne valg, der bestemmer, hvor vi ender. Hver eneste indsats, vi gør for at begrænse klimaforandringerne, er et bidrag i den rigtige retning. Det bidrager til at sænke det vendepunkt, hvor temperaturstigningerne stopper, og temperaturen begynder at falde igen. Verden har i dag kurs mod 3 graders temperaturstigning i år 2100, og det vil være totalt ødelæggende for menneskeheden og hele biosfæren. Der er videnskabelig evidens bag Paris-aftalens mål om højest 1,5 graders temperaturstigning. Målet er rigtigt. Vi skal finde vejen derhen.

Hvordan ser den verden ud, som vi skal styre hen imod? Det beskriver Christiana Figueres i bogens kapitel 3. Vi er i gang med den tekniske omstilling til vedvarende energi og elektrificering af samfundet. Christiana Figueres forestiller sig, at der i 2050 er solceller og husstandsbatterier overalt, og at transportsektoren er fossilfri, men hun peger også på andre virkemidler. Først og fremmest plantning af træer, som gør en kolossal forskel. Vi skal plante nye skove, lave skov-agerbrug og plante masser af træer i byerne. Træer køler atmosfæren ned lokalt og regulerer skydannelse og nedbør. New York og Madrid har med succes plantet masser af træer. Bogen indeholder et detaljeret billede af, hvordan det fossilfrie samfund kan se ud. Christiana Figueres peger på, at disse forandringer forudsætter en ændring af vores grundlæggende værdier og tankegange.

”Hvem vælger vi at være”? Christiana Figueres giver et eksempel: ”Vores økonomi er baseret på forestillingen om, at vi kan hente ressourcer grænseløst, bruge dem ineffektivt og smide dem ud bagefter, idet vi henter mere fra planeten, end den kan gendanne og forurener mere, end vi kan rydde op. Det virker ikke længere”. Videnskaben har vist vejen: ”Vi må bevæge os mod en regenerativ økonomi, der opererer i harmoni med naturen”. Begrænsning af vores forbrug og genbrug af alle de ressourcer, vi tager fra Jorden. Den forandring, som vi alle sammen må hengive os til, beskriver hun med tre overskrifter: ”Stædig optimisme, endeløs rigelighed og radikal genanvendelse”.

Christiana Figueres udviste selv som FN’s chefforhandler stædig optimisme. ”Når det kommer til klimaforandringer, har de fleste af os en indlært følelse af hjælpeløshed… Ja, vi synes, det er forfærdeligt, men det er så komplekst, stort og overvældende, at vi ikke kan gøre noget for at stoppe det. Denne indlærte reaktion er ikke bare usand, den er blevet fundamentalt uansvarlig”. Vi må bruge optimismen som drivkraft til at ændre vores tilgang til verden.

”Endeløs rigelighed” peger på, at der er ressourcer nok til os alle sammen, men at vi er nødt til at dele dem, hvis vi vil have en fremtid. Vi er i Vesten opflasket med et 0-sums paradigme: Hvis der er én, der vinder, er der en anden, der taber tilsvarende. Det har ført til konkurrencesamfundet, hvor vi konkurrerer mod andre for at vinde andele af rigdom og velstand – men desværre på andres bekostning. Vi skal samarbejde i stedet og føle ansvarlighed overfor fællesskabet – i det nære, i samfundet og nationerne imellem.

”Radikal genanvendelse” er erkendelsen af, at vi ikke kan blive ved med at få. ”Vores klode kan ikke længere understøtte éndimensional vækst. Vi står og kigger på et kæmpe skilt med teksten Afgrund forude”. ”Lad os starte vores regerative tankegang med at anerkende og indoptage det simple faktum, at vores liv, selve vores overlevelse, afhænger direkte af naturen”. Vi skal skabe rum for naturen og vil herved sikre biodiversiteten.

Hvordan kan man som enkeltstående individ udfolde disse tanker? Det svarer Christiana Figueres på ved at opstille 10 indsatser, vi kan gøre. De er vel-forklarede og -begrundede i bogen og skal kun hér refereres i overskriftsform:

Slip den gamle verden

Se din sorg i øjnene men hold fast i en vision af fremtiden

Forsvar sandheden

Se dig selv som en borger – ikke som en forbruger

Bevæg dig hinsides fossile brændstoffer

Plant træer overalt på jorden

Investér i ren økonomi

Brug teknologi ansvarligt

Arbejd for ligestilling mellem kønnene

Engager dig i politik

Bogen slutter med et kapitel med anvisninger på, hvad du kan gøre lige nu, i dag eller i morgen, i denne uge, i denne måned, i dette år, i 2030 og inden 2050.

Det fantastiske ved bogen er, at den henvender sig til dig og mig i et dagligdags sprog, alle kan forstå, og at den anviser en nyorientering og en række indsatser, som vi alle sammen kan følge. Når vi gør det, ændrer vi vores fremtid. Hvis tilstrækkeligt mange af os gør det, vælger vi en fremtid uden ødelæggende klimaforandringer. De rige og de magtfulde vil miste deres privilegier, men der vil blive både plads og mad til os alle sammen. Det er vores eget valg. Vi vælger selv vores fremtid.

Bogen indledes med et citat af Rabindranath Tagore: ”Lad os ikke bede om at blive beskyttet mod farer men om at være frygtløse, når vi ser dem i øjnene”.

Desværre findes bogen (endnu) ikke på dansk, men selv uden gode engelsk-kundskaber kan man hente uvurderlig viden og visdom fra bogen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: