Det er besluttet, at Danmarks 400.000 gasopvarmede boliger senest i 2035 skal være overgået til en anden varmeforsyning. Det skønnes, at fjernvarme vil være den billigste og bedste mulighed for mindst 300.000 af disse boliger. Det kommer bare ikke til at ske med de nuværende rammebetingelser for fjernvarme. Et forsyningsområde anses i dag for egnet til fjernvarme, hvis beregninger af samfundsøkonomi, selskabsøkonomi i forsyningsselskabet og privatøkonomi er bedre for fjernvarme end for alternativerne. Samfundsøkonomien vil typisk være god i nuværende boligområder med naturgas, hvis 50% af boligejerne i området vælger fjernvarme. Anderledes med selskabsøkonomi og privatøkonomi, hvor tilslutningsgraden skal være langt højere – forsyningsselskabet Norfors har således signaleret en grænse på 90% tilslutning.
De 400.000 gaskunder er plaget af meget høje og stærkt svingende gaspriser. Hvis man har et gasfyr, der snart skal skrottes, er det meget fristende at skifte til en varmepumpe. På kort sigt er der betydelige besparelser ved at skifte fra gas til varmepumpe. På langt sigt er besparelsen endnu større, hvis man skifter til fjernvarme.
Vi kan ikke anlægge fjernvarme til 300.000 boliger på nogle få år. De mest optimistiske prognoser siger 2030. Dels tager det lang tid at planlægge og anlægge fjernvarme, dels er der allerede nu for få entreprenører og svejsere, der er uddannet til sådan en opgave, dels kan vi ikke producere fjernvarmerør nok tilstrækkeligt hurtigt. Alle forhold påvirker prisen i opadgående retning. Måske er 2035 et mere realistisk bud end 2030.
Med en tidshorisont på 10 år eller mere inden man kan få fjernvarme, er det ikke underligt, at så mange køber varmepumper. Det underminerer desværre det økonomiske grundlag for fjernvarme.
I 1980’erne og 90’erne gennemførte Danmark et imponerende arbejde med at anlægge naturgasnettet og store fjernvarmenet. Økonomien blev sikret ved, at man indførte tilslutningspligt til kollektive forsyningsanlæg. Det sikrede, at tilstrækkeligt mange boligejere var med fra starten, når der kom naturgas eller fjernvarme i deres vej. I 2017 afskaffede et folketingsflertal muligheden for tilslutningspligt. Man ønskede at give boligejerne et frit valg mellem de forskellige opvarmningsformer, der var til rådighed dengang.
I dag er virkeligheden, at der kun er to muligheder: fjernvarme eller varmepumper. Alle kan frit vælge varmepumper, men fjernvarme bliver kun anlagt, hvis tilstrækkeligt mange af boligejerne i et forsyningsområde takker ja. Hvis der ikke er tilslutning nok, bliver alle tvunget over på varmepumper. I realiteten er der ikke noget frit valg. Man har afskaffet den væsentligste forudsætning for anlæg af fjernvarme for at sikre et frit valg, der er illusorisk. Ingen, der skal vente mere end nogle få år på at få fjernvarme, har nogen udsigt til at få det med de nuværende rammebetingelser.
Vi skal selvfølgelig genindføre tilslutningspligten. Kollektive energianlæg er så stor en mundfuld, den ikke kan overlades til enkeltpersoners frie valg. Vi kan spare masser af penge og CO2 ved at lave fjernvarme, men det kommer ikke, hvis vi hver især kan løse et her-og-nu problem ved at anskaffe en varmepumpe. Det indså man i 1980’erne. Den erkendelse burde ikke ligge langt væk i dag heller.
En boligejer, der ikke ville tilslutte sig et kollektivt forsyningsanlæg, kunne vælge at betale en passageafgift. En del boligejere valgte at køre videre med oliefyr, elvarme eller hvad de nu havde. Over de første 10-20 år af fjernvarmeanlæggets levetid blev flere og flere koblet til fjernvarmen. Mange steder er tilslutningsgraden på ældre fjernvarmenet tæt på 100%. Rigtig mange danskere har i 2022 oplevet, at deres varmeregning ikke er steget – fordi de har fjernvarme! Fjernvarme er blevet populært igen.
Når man tænker på, at et fjernvarmeanlægs levetid er mindst 60 år, kan man se frem til mindst 40 års drift med tæt ved 100% tilslutning. Det er derfor meningsløst at lade anlægget af fjernvarme afhænge af, om man kan samle tilstrækkeligt mange kunder fra starten. Selv hvis der er et underskud i starten, vil det let blive tjent hjem over de næste mange års drift. Det er selvfølgelig vanskeligt at finansiere anlæg og drift ved meget lave tilslutningsgrader, men man burde som minimum få tilbudt fjernvarme ved 50% tilslutning, som er niveauet, hvor der er samfundsmæssig økonomi i det.
Da de første 10-15 år således ikke er afgørende set over en lang levetid, vil det være fornuftigt at lade boligejerne køre videre med deres nuværende opvarmning, indtil deres anlæg er udskiftningsmodent. En varmepumpe holder i 15-20 år men er teknologisk forældet efter ca 10 år. Hvis en boligejer får installeret en varmepumpe i 2023, er den moden til udskiftning inden 2040. Hvis der er kommet fjernvarme i 2030, kan boligejeren således køre med sin varmepumpe i op til 10 år og så koble sig på fjernvarmenettet, når varmepumpen ikke fungerer eller er rentabel længere. Det vil give boligejerne et incitament til at skifte til varmepumpe nu – kortsigtet fornuft – og blive kunde i et meget mere effektivt kollektivt varmesystem, når varmepumpen er udtjent. Inden 2040 er tilslutningsgraden steget til over 90%, og fjernvarmeselskabet kan se frem til at generere et komfortabelt overskud de næste 50 år.
Underskuddet i starten skal finansieres, men det bør ikke være noget problem. Det vil til gengæld være et stort problem, hvis man fordeler underskuddet på de kunder, der tilslutter sig fra start. Deres tilmelding er en forudsætning for, at andre senere kan tilslutte sig på meget favorable betingelser.
Underskuddet bliver selvfølgelig mindre, jo flere der tilmelder sig fra start. Da det er meget billigere at anlægge stikledninger til de enkelte forbrugere, mens gadeledningerne bliver gravet ned, end senere, bør man give en stor rabat på tilslutningsprisen til de boligejere, der er med fra starten. Generelt kan man lette den enkelte boligejers investering i fjernvarme ved at opkræve et mindre beløb i tilslutningsafgift og så afregne resten over varmeregningen de næste 20 år.
Konklusionen bliver, at tilslutningspligten skal genindføres, og at fjernvarme skal realiseres, hvis blot 50% af boligejerne i et forsyningsområde vil tilslutte sig fra starten. Boligejere med gas eller varmepumpe skal kunne fortsætte med deres nuværende opvarmning (gas dog kun til 2035), indtil deres anlæg er udtjent.
En naturlig følge af ovenstående er, at fjernvarmeselskabet skal tilbyde ens varmepris og tilslutningsbetingelser til alle sine kunder, gamle såvel som nye.
Sektorkobling 