Går landbruget fri igen?

Landbruget er den sektor, der står for den største andel af Danmarks CO2-udledninger. Landbruget har til dato ikke leveret reduktioner, der er værd at tale om. Hvis det står til landbruget, er det ikke noget, der skal laves om på. De blå partier i Folketinget kæmper en herostratisk kamp for at lade landbruget opretholde status quo, pakket ind i diverse vildledende holdninger som for eksempel, at en CO2-afgift er fin, men den må ikke koste danske arbejdspladser eller skade landbrugets konkurrenceevne. Bønderne har jo ikke et pengetræ stående ude på gårdspladsen, så det fungerer kun, hvis CO2-afgiften er 0% eller kun lægges på dyrkning af appelsiner og bananer.

Vi har sikkert alle sammen en drøm om at kunne vende tilbage til de gyldne tider i det 20. århundrede. Vi så frem mod ubegrænset vækst, ubegrænset forbrug. Der var sne om vinteren, og storme var en sjældenhed. Vi var ubekymrede og forkælede.

De tider kommer ikke igen. Verden er forandret. Vi skal vælge mellem at foretage en grundlæggende transformation af samfundet eller køre videre mod afgrunden. Vi når måske vores mål om 70% reduktion i 2030 i forhold til 1990 – med eller uden landbruget – men det betyder ikke, at Danmark går fri af klimaforandringernes hærgen. Det er en ny tid, der kommer. Vi må forberede os på den.

Danmark var engang et landbrugsland. Det er vi ikke mere. Landbruget beskæftiger 10.000 mennesker, hvoraf en stor del er udlændinge. Landbrugets netto eksportindtægter er under 10 mia kr. Det ville gøre ondt, hvis hele det danske landbrug gik konkurs, men samfundet ville køre videre.

Landbruget ejes af 0,6% af befolkningen. De har hånds- og halsret over 62% af Danmarks landareal. Under 10% af landbrugsarealet dyrkes økologisk. 90% dyrkes med et kæmpe forbrug af antibiotika, ukrudtsmidler, plantehormoner og kunstgødning. Der er rester af sprøjtegifte i et flertal af vores grundvandsboringer, herunder PFAS. EU har for flere år siden forbudt Roundup, men Danmark skaffer landmændene dispensation år efter år. Det bruges stadigvæk. Det kemiske landbrug slår humus og andre mikroorganismer i mulden ihjel, hvorfor kulstofbindingen kun er 1/6 af kulstofbindingen i økologisk landbrug, og jorden tørrer ud, så den skal kunstvandes – med værdifuldt grundvand. Opfyldning af vandhuller og fjernelse af læhegn – i produktivitetens hellige navn – har ændret over halvdelen af Danmarks areal til en monokultur-ørken, hvor biodiversiteten er i frit fald. Udvaskning af næringssalte ødelægger vandløb, søer, fjorde og have.

Landbrugets argument mod ændringer af deres praksis er, at i en verden med fødevaremangel skal vi producere så mange fødevarer som muligt. Lavbundsjorder er fortsat under plov, selv om udbyttet er så ringe, at det kun kan betale sig for landmanden på grund af en helt idiotisk landbrugsstøtte fra EU. Men hvad er det, landbruget dyrker? Dyrefoder! Vi eksporterer især svinekød og mejeriprodukter. Hvis vi dyrkede menneskefoder i stedet, ville vi kunne eksportere næsten 10 gange så meget.

Landbruget er simpelthen på kollisionskurs med virkeligheden. Vi danskere skal ikke finde os i, at 0,6% af befolkningen ødelægger vores muldjord, vandhuller, grundvand, vandløb, søer, fjorde og have, samtidig med at det behandler sine husdyr så ringe, at det ville afstedkomme en dom fra menneskeretsdomstolen, hvis det var mennesker, der blev udsat for sådan en behandling. En CO2-afgift på landbruget vil næppe gøre skade, men det er helt utilstrækkeligt. Landbruget skal lægges grundlæggende om. Til økologisk drift. Til dyrkning af menneskeføde i stedet for dyrefoder. Til regenerativ forvaltning af jorden i stedet for udpining, forgiftning og ødelæggelse. Hvorfor er der masser af storke i Skåne, Slesvig og Polen men næsten ingen i Danmark? Fordi landbruget systematisk underminerer biodiversiteten og ødelægger jorden og vandmiljøerne.

Men hvad med mejerier og slagterier? Det vil give massearbejdsløshed, hvis landbruget omlægges som beskrevet ovenfor, siger landbruget og de blå politikere. Det passer ikke. I 1950 beskæftigede landbruget 200.000 mennesker plus beskæftigelsen i mejerier og slagterier. Omlægning til økologisk drift fører ikke til arbejdsløshed. Det fører til knaphed på arbejdskraft. Heller ikke ønskværdigt, men der er masser af litauere, ukrainere, polakker, hollændere og tyskere, der gerne vil rykke teltpælene op og flytte til Danmark – de får bare ikke lov. 20 års uanstændig og menneskefjendsk hetz mod indvandrere har gjort indvandring til en politisk tabersag. Vi skammer os ikke i Danmark!

Vi kan selvfølgelig ikke lave en fundamental transformation af landbruget i en håndevending. Det vil tage år. Men det kan vi leve med. Læg en plan, der retter op på landbruget i løbet af en overgangsperiode på 20 år. Klogt tilrettelagt vil indsatsen give CO2-reduktioner allerede første år, og efter 20 år kan landbruget være i alt væsentligt CO2-neutralt.

Men hvad med biogassen, hvis vi skærer husdyrholdet ned til 5 eller 10% af det, vi har i dag? Uden gylle og komøg ingen biogas. Hertil er at sige, at fortællingen om, at biogas er ”grøn”, er falsk varebetegnelse. Biogas er methan, fuldstændigt det samme som naturgas. Når vi brænder biogas af, kommer der CO2 ud i atmosfæren. Vi kan godt beslutte, at biogas er ”grøn”, men vi kan ikke beslutte, at der ikke udledes CO2, når vi brænder biogas af. Satsningen på biogas er simpelthen en fejl. Vejen til et CO2-neutralt samfund går ikke via biogas. Eller methanol, for den sags skyld.

Landbrugets fornemste opgave skal være genopbygning, såkaldt regenerativt landbrug. Af jorden sundhed og humus-indhold, af levesteder for insekter, fugle, padder og dyr. Af CO2-binding i jorden og ved skovrejsning og skov-agerbrug, af rent grundvand og rene vandmiljøer. Landbruget skal producere sunde, økologiske, vegetabilske fødevarer. Før 1972 kunne landbruget klare sig uden EU-støtte. Det skal vi tilbage til. Landbrugsstøtten skaber fundamentet for et sygt landbrug, der producerer de forkerte produkter på de forkerte arealer. Landbruget er i dag forgældet til langt op over storstenene. Småbrug som dem, foreningen Andelsgårde understøtter, klarer sig med meget små jordlodder uden hektarstøtte og kan alligevel brødføde en familie. Der ér en vej fremad. Spørg ikke landbrugets organisationer eller blå blok, hvordan den ser ud.

Midt i november 2022 kører regeringsforhandlingerne på højtryk på tredje uge. Det store spørgsmål er: Går landbruget fri endnu en gang? Kære politikere: TAG JER SAMMEN!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: