Skal forureneren betale?

Vi har et princip om, at hvis man forurener, må man påtage sig den økonomiske byrde ved at rydde op. Det gælder bare ikke landbruget. Hvorfor?

0,6% af landets befolkning ejer 62% af vores jord. De kan skalte og valte med den stort set efter forgodtbefindende, og det gør de.

I over 30 år har samfundet haft bekymringer over giftstoffer, der siver ned i grundvandet. I over 30 år har landbrugets lobbyorganisationer anerkendt, at ja, giftstofferne kommer fra landbruget, men ”de stoffer, vi bruger i dag, er helt uskadelige”. 20 år efter ser vi dem i grundvandet, men ”nej, de stoffer bruger vi ikke mere”. Den samme sang hver gang vi finder nye forureninger fra landbruget i grundvandet.

Hvem betaler egentlig for at rense kemikalierne ud af vores drikkevand? Gør landbruget? Nej da, det er en samfundspogave!

Landbruget har i årevis brugt alt for meget gødning.Overskuddet bliver vasket ud i vores søer, bække og åer og ender i fjorde og have. Vi laver vandmiljøplaner. Landbruget indgår aftaler om af reducere gødningsforbruget. Sker det? Nej da. Landbruget skal da ikke bære nogen konsekvenser af deres svineri. De gøder bare videre. De må snakke lidt for deres syge moster ind imellem, andet sker der ikke.

Gødningen i jorden slår mikroorganismer og humus ihjel. Jorden bliver tør, og kulstofindholdet i jorden falder til 1/6 af, hvad det er på økologiske marker. Det er ikke kun vores husdyrhold, der giver anledning til enorme mængder af drivhusgas i atmosfæren. På grund af overgødskning kommer der også masser af CO2, der ellers ville være bundet i jorden. Har det nogen konsekvenser for landbruget? Nej da!

De af os, der levede for 50 år siden, kan huske, hvordan der var læhegn og vandhuller overalt ude på landet. Det er en saga blot. I dag er markerne kolossalt store, og de levesteder og vildtkorridorer, der er så afgørende for biodiversiteten, er for længst fjernet. Har landbruget noget ansvar for, at Danmark er et af de lande i EU, der har størst nedgang i biodiversitet? Nej da, landbrugets lobbyorganisationer kan finde forklaringer alle mulige andre steder. Det har i hvert tilfælde ikke noget med landbruget at gøre.

EU har lavet forbud mod en række meget skadelige kemikalier. Danmark har søgt og fået dispensation fra forbuddet år efter år. Bønderne sprøjter løs. Rapsmarker bliver sprøjtet med et ukrudtsmiddel, der påvirker bierne, så de ikke kan finde vej tilbage til kuberne efter bestøvningen. Antallet af bier og andre insekter er styrtdykket de sidste 10 år. Der tales om en nedgang på 75%. Hvem skal bestøve vores marker, frugttræer og andre afgrøder, når insekterne er udryddet? Det har landbruget ikke noget svar på. Måske vil de bare nøjes med at dyrke afgrøder, der er vindbestøvet? Måske satser de på, at vi andre kan løse problemet på de resterende 38% af jorden, som landbruget ikke ødelægger?

Det er ikke underligt, at vi har set en katastrofal nedgang i antallet af fugle som viber, lærker, svaler og stære. Der er ikke noget fødegrundlag for dem i landbrugets monokulturer, og vibeunger kan for eksempel ikke komme omkring og finde føde i kornmarkerne, hvor kornet står alt for tæt. Landbruget mener godt, vi kan klare os uden viber og stære og lærker og mange andre fugle, dyr, padder og insekter. Det er i hvert tilfælde ikke deres problem, at arterne er i tilbagegang – mener de.

Landbruget er ansvarligt for 1/3 af Danmarks udslip af drivhusgasser i dag. I 2030 vil det være tæt på halvdelen. 80% af udslippet stammer fra husdyr. Priserne på kød og mejeriprodukter er ekstremt lave. De svinger – for eksempel fik de svinepest i Kina, og så aflivede de alle deres svin og begyndte at købe svinekød på verdensmarkedet. Nu er de i gang med egen produktion igen, og prisen på svinekød er raslet ned igen. Holland har et landbrugsareal af samme størrelse som det danske. Deres eksport af landbrugsvarer er 6 gange mere værd end den danske. Hvorfor? Fordi de har erkendt, at der er flere penge i andre fødevarer og landbrugsvarer end kød og mejeriprodukter. Hvorfor holder vi i Danmark fast i et husdyrhold, der er så ødelæggende og giver så ringe en fortjeneste?

Hvorfor bliver vi ved med at behandle vores husdyr, som om de var livløse ting og ikke levende, sansende væsener? Hvorfor er det overhovedet lovligt? Hvis landbruget skal yde sit bidrag til 0-emissionssamfundet, skal husdyrholdet reduceres med 90%. Men regeringens biogasstrategi forudsætter, at vi fastholder dette absurd store husdyrhold. Det er helt skørt i sig selv men bliver blot endnu mere skørt, når man betænker, af der frigives CO2 til atmodsæren, når man brænder biogas af. Al snak om ”grøn” biogas er det rene vrøvl. Vi bevæger os bevidst og med åbne øjne ind i en blindgyde. Samfundet kaster hvert år milliarder af støttekroner efter biogasindustrien og forskningen i biogas, og vi bryster os af at være et foregangsland. Ja, i svineri! Den grønne omstilling handler om at reducere CO2-udslippene, ikke øge dem.

De seneste prøver af grundvand viser et alarmerende stort antal boringer, der er forurenet med et stadig stigende antal kemikalier. Regeringen har foreslået et sprøjteforbud på alle arealer, hvor grundvandet nedenunder markerne bruges til drikkevand. Man ville sætte et milliardbeløb af i kompensation til landmændene, og straks var der både politikere og lobbyister, der råbte op om, at det er alt for lidt.

Hvor er perspektivet henne?

Vil vi virkelig belønne landbruget for at lade være med at svine grundvandet til? Det må da være en spøg. En rigtig dårlig spøg!

Nej, desværre. Det er såmænd den forrykte virkelighed. Bønderne skal have penge for at lade være med at forurene. Hvorfor i alverden sender vi dem ikke bare regningen for alle de ulykker, de allerede har lavet og fortsat laver? Forureneren skal betale!

Der er simple løsninger på landbrugets problemer. Først og fremmest kan vi omlægge hele landbruget til økologi. Det fjerner problemet med sprøjtemidler, ødelæggelse af mulden og fremtidig forurening af grundvandet. Dernæst kan vi skære husdyrholdet ned til 10% af det nuværende. Det vil fjerne en ødelæggende soyaimport fra Sydamerika, hvor regnskove bliver hugget omkuld, for at vi kan fodre vores svin. Det vil opfylde landbrugets forpligtelser til CO2-reduktioner, i det mindste på kortere sigt. På langt sigt skal vi erkende, at vi ikke kan fremstille fødevarer uden CO2-udslip, og så må vi indfange en tilsvarende mængde CO2 fra atmosfæren og deponere den i undergrunden. Så har vi netto-0-emission fra landbruget. Prisen for dette skal selvfølgelig lægges på landbrugsvarerne. Endelig kan vi omlægge den vegetabilske produktion til menneskeføde i stedet for dyreføde.

Det er en kolossal forandring, og selvfølgelig skal landbruget have hjælp til omstillingen. Det vil kræve flere aktive bønder, men der er i denne verden masser af mennesker, der hellere end gerne vil dyrke landbrug i Danmark. Vi kan bare byde dem velkommen, hvis vores egne unge ikke vil gå ind i erhvervet.

Retfærdigvis skal det bemærkes, at alt dette ikke gælder det økologiske landbrug. De udgør ca 11% af landbruget. Hvis omlægningen til økologi fortsætter med samme fart som hidtil, er hele det danske landbrug omlagt ca år 2100 – hvis ellers vi har en beboelig klode til den tid!