Kan fjernvarme betale sig?

Regeringen har i lyset af de stigende energipriser sat et mål om, at fjernvarme skal rulles ud så hurtigt og så bredt som muligt. Det er rigtig godt, men det passer dårligt med virkelighedens verden. Fjernvarmen må kun rulles ud dér, hvor den er rentabel. Borgerne må ikke pålægges omkostninger, der overstiger, hvad de skulle betale for andre opvarmningsformer. Hvad betyder det i praksis?

Der findes ikke en vedtagen og videnskabeligt velbegrundet metode til at finde ud af, om fjernvarme er rentabel. I praksis er det forsyningsselskaberne, der vurderer, om fjernvarme er rentabel i et givent område. Hvordan gør de det? Det står hen i det uvisse. Der bliver ikke fremlagt beregninger, der dokumenterer rentabiliteten ved et tænkt fjernvarmeanlæg. Som borgere er vi henvist til at tro på, hvad forsyningsselskabet siger. Det er ikke til diskussion. En stærkt utilfredsstillende situation.

En afgørende parameter i beregningerne er, hvor stort et forbrug der vil være i et givent område. Det afhænger af, hvor mange der er tilsluttet til fjernvarmenettet, og hvor tæt bebygget området er. I 2018 afskaffede den borgerlige regering kommunernes mulighed for at pålægge borgerne i et område tilslutningspligt. Argumentationen var, at borgerne skulle have et frit valg, men i dag er der reelt kun to muligheder: fjernvarme eller individuelle varmepumper. Hvis bare en trediedel af beboerne i et område anskaffer varmepumper, underminerer det økonomien i fjernvarmen for de resterende, og så bliver fjernvarme ”urentabelt” og bliver derfor ikke tilbudt. Resultatet: alle tvinges over på varmepumper. Hvor blev det frie valg af??

Forsyningsselskabernes beregning af rentabilitet bygger på en række forudsætninger, og de kan naturligvis diskuteres. Men der er intet krav om, at forsyningsselskaberne skal lave tilsvarende rentabilitetsberegninger i den situation, at alle får varmepumper. Hvorfor ikke? ”Rentabelt” må nødvendigvis forstås i forhold til et alternativ. Da vi kun har to muligheder, burde det være obligatorisk, at der laves sammenlignelige beregninger af begge løsninger. Det sker bare ikke.

Et parcelhusområde med ca 300 boliger ønskede fjernvarme, men deres forsyningsselskab afviste det som urentabelt. Så regnede de på det selv. De opstillede sammenlignelige og realistiske forudsætninger for de to løsninger og regnede ud, hvad det samlet ville koste de ca 300 boliger at få varme i 30 år. Resultatet var knap 90 mio kr for fjernvarme og godt 130 mio kr for varmepumper. Man kan diskutere – og kritisere – forudsætningerne, men man kan ikke diskutere det fornuftige i at lave sådan en beregning. Det burde være et lovkrav. Og det er en forudsætning for, at vi som borgere kan træffe et valg på et oplyst grundlag.

Eksemplet viser, at det måske nok kan være ”urentabelt” at lave fjernvarme i sådan et område, men det kan være meget mere ”urentabelt” at lave varmepumper.

Når man regner på rentabilitet i dag, er udgangspunktet, at de borgere, der er omfattet af beregningen, skal betale alle omkostninger selv. Ikke blot deres stikledning og installation men også gadeledninger, ventiler, pumper og varmecentral. Men hvor lang er afskrivningsperioden? Der er stor forskel på, om investeringen skal fordeles over 10, 20 eller 30 år – eller længere. Lang horisont og stor tilslutningsgrad favoriserer fjernvarme. Kort horisont favoriserer varmepumper. Er det i borgernes interesse at få et anlæg, der er billigst over 10 år men dyrest over 30?

En fjernvarmeløsning åbner mulighed for udnyttelse af spildvarme fra industri, detailhandel og anden aktivitet. Det gør individuelle varmepumper ikke. Vi véd, at der er perioder om vinteren, hvor der ikke er vind og sol nok til at dække samfundets energibehov med grøn strøm. Til gengæld kan vi lagre et stort overskud af grøn energi om sommeren og bruge det til at lave grøn strøm om vinteren og herved skabe forsyningssikkerhed med grøn energi hele året. Det er brint, der skal lagres, og der kommer spildvarme ud af både at lave brint og at bruge den igen til at lave elektricitet. Energilagring og fjernvarme er som skabt for hinanden. Vi bliver nødt til at lagre energi, det er ikke noget, vi kan fravælge. Men vi kan indrette samfundet smart ved at lægge energilagrene ved siden af fjernvarmeværkerne og bruge spildvarmen til fjernvarme. Det gør både fjernvarmen pg brinten billigere, end hvis vi bare smider spildvarmen ud. Den mulige gevinst regnes ikke med i beregninger af fjernvarmens rentabilitet.

Hvis alle i et villaområde skal have varmepumper, kan elnettet ikke klare det. Det skal forstærkes. Er det så beboerne i villaområdet, der skal betale? Nej. Elforsyningsloven er indrettet, så vores netselskab har pligt til at forsyne alle brugere med den mængde energi, de efterspørger. Når elnettet så skal forstærkes, bliver regningen fordelt ud på alle netselskabets kunder. I Københavnsområdet har Radius 1,1 mio kunder. Regningen for netforstærkningen er reel nok, men de borgere, der har udløst den, kommer ikke til at mærke noget til den. Dette forhold er decideret konkurrenceforvridende, når man sammenligner fjernvarme og varmepumpers rentabilitet. Det svarer til, at fjernvarmekunderne ikke skal betale for gadeledningerne – men jo, det skal de skam!

Konklusion:

1) Folketinget må straks genindføre muligheden for at pålægge tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning.

2) Folketinget må straks kræve, at beregninger af rentabilitet omfatter både fjernvarme og individuelle varmepumper, og at beregningerne lægges åbent frem til borgerne.

3) Når rentabiliteten af varmepumper beregnes, skal prisen for opgradering af elnettet medregnes, selv om omkostningen fordeles over alle netselskabets kunder.

4) Rentabilitetsberegningerne skal vise de totale omkostninger over en periode på minimum 30 år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: