Krigen i Ukraine påvirker os alle sammen i Danmark, EU og Verden. Vi ved endnu ikke, hvad energiprisernes himmelflugt vil få af betydning for den almindelige dansker og for samfundet. Vi har allerede reageret med besparelser. Hen over sommeren er det danske gasforbrug faldet med 20% i forhold til året før, og elforbruget er faldet 9,6% i årets første 8 måneder. EU er i gang med bestræbelser på at tøjle el- og gasmarkederne, og opstillingen af nye vindmøller vil accelerere. Vi gør en masse, men gør vi det rigtige, og gør vi det rigtigt?
Det er efterhånden en udbredt forståelse, at vores forsyningssikkerhed ikke er noget, der kommer af sig selv eller kan overlades til vores nabolande. At købe el og gas på spotmarkederne en mørk og vindstille vinterdag bliver rasende dyrt. Det er de i gang med at forberede sig på i Tyskland og Frankrig. Den danske el-strategi er at importere el fra vores nabolande, når det ikke blæser. Man kan kun håbe på, at regeringen kommer på bedre tanker.
Der er ingen tvivl om, at vi står overfor nogle meget dyre vintre. Det skyldes, at vi ikke har forudset de aktuelle problemer og reageret i tide på at forebygge dem. Vores svar nu er at bygge en masse vindmøller, og det vil give en masse grøn energi, men det løser ikke vores problem med forsyningssikkerhed. Det kan kun løses med energilagring. Vi må lagre energi i sommerhalvåret, hvor vi kan producere langt mere, end vi forbruger, og så forbruge det om vinteren, hvor produktionen ikke kan følge med behovet.
Vi skal kunne lagre enorme mængder af energi, men det er ikke en del af vores svar på energikrisen. Kun ganske få mennesker i Danmark har forstået dette ellers så simple faktum. Jo flere år, der går uden energilagring, des flere vintre kommer vi til at fryse, fordi vi simpelthen ikke har råd til at betale energiregningen. Det er ikke prisen på el en varm sommerdag med høj sol og vind på 10 m/s, der bestemmer vores elregning. Det er prisen en mørk vinterdag, hvor det blæser under 2 m/s.
Brint er den eneste energibærer, der kan skaleres op til de enorme mængder energi, vi taler om. Vi skal have brintlagre rundt omkring i hele landet. Brinten laves ved elektrolyse. På de vindsvage vinterdage skal brinten bruges til at lave grøn strøm til elnettet. Både elektrolyse og elproduktion afstedkommer mængder af spildvarme. Den skal vi have over i vores fjernvarmenet. Brintanlæggene skal derfor ligge ved siden af vores fjernvarmeværker. Vi kan lægge brint-tankstationer som en del af brintanlæggene, og det vand, der skal bruges til elektrolysen, kan hentes i form af renset kloakvand på det nærmeste rensningsanlæg.
Det er let at se, hvordan vores energisystem kan udfoldes i en sammenhængende helhed, der omfatter forsyningssektoren, transportsektoren og vandsektoren. Forsyningssikkerhed burde være en selvfølge og et indenlandsk anliggende. Vi kan sikkert producere mere energi – el og brint – end vi selv kan bruge, men det er fremtidsmusik. I første omgang skal vi etablere en infrastruktur, som sikrer os rigelig med energi til overkommelige priser. Hele året!
Det er selvfølgelig et stort problem, at så få har indset dette. Men det er også vanskeligt, fordi det netop er ved kobling af sektorerne, at vi opnår høj energieffektivitet. Hvorfor bruge vindmøllestrøm til at lave brint på en kunstig ø 80 km ude i Vesterhavet for blot at smide spildvarmen ud til mågerne? EU har erkendt, at det er sektorkobling, der skal gøre vores energisystemer effektive, men det er ikke trængt igennem herhjemme. Flere vindmøller er nødvendige, men flere vindmøller uden energilagring er blot endnu flere vindmøller, der står stille, når det blæser godt. De løser ikke problemet med forsyningssikkerhed.
Ingeniørforeningen arrangerede et webinar 5/9-22 omkring hvordan vi hurtigst muligt konverterer 400.000 boliger, der varmer op med naturgas, til fjernvarme. Mange ord om økonomien, men intet om overskudsvarme eller brintlagring. Det er en glimrende ide at konvertere gaskunder til fjernvarme, men hvis vi skal have et velstående samfund om 10 år, er vi nødt til at tænke hele vores energisystem igennem og så lægge en plan, der udnytter mulighederne for sektorkobling bedst muligt.
Den grønne omstilling er drevet af organisationer, der har en egeninteresse i at fremme eller sælge enkeltstående teknologier som for eksempel vindmøller eller solceller og et embedsværk, der ikke har forstået, at vi er nødt til at omforme vores land efter en samlet plan, så vores energisystem kan fungere som en helhed, der er i balance. Energinet vil bestemme, hvordan højspændingsnettet skal udbygges, og Evida vil bestemme, hvordan gasnettet skal bruges, og hvor der skal bygges nye brintrør, men det er politiske beslutninger, der styrer, hvordan vores samfund skal udvikle sig. Det skal Energinet og Evida og Ørsted og Dansk Industri og de andre interessenter ikke beslutte. Og regeringen er den eneste garant for, at vi får en balanceret udvikling med fuld forsyningssikkerhed og overkommelige priser. Overlader vi den grønne omstilling til disse givetvis velmenende interessenter, får vi et skævt og alt for dyrt og usikkert energisystem.
Brintteknologien er i dag så udviklet, at vi sagtens kunne bygge 4-5 pilot-brintanlæg rundt omkring i landet for at samle erfaringer til den store udrulning. Gør det nu, sæt det i gang i år. Medierne er stadigvæk fulde af historier om, hvor dyr brint er, og at det er for tidligt, men det passer ikke. Sydkorea er i gang med at rulle brint ud over hele landet. Vi har bare ikke opdaget det. Vi lader os lulle i søvn af Dan Jørgensens praleri af Danmark som grønt foregangsland. Det er vores eget valg. Det er et langt sejt træk. Det kan ikke løses på 1 eller 2 år, men det skal løses, og jo flere år vi smider væk, inden vi begynder at løse det, des flere ekstra vintre får vi med tårnhøje energipriser, der overstiger hvad mange danskere har råd til.
Sektorkobling 