Fremtidens brint-rørnet

Evida er et statsejet selskab, der ejer og driver vores gasnet. Evida deltager i EU-samarbejder om en kommende europæisk brint-infrastruktur. Siden december 2021 har de udgivet en række rapporter om brint og rørført transport af brint, methan (gas) og CO2. Det er glædeligt, at Evida er gået aktivt ind i brint-området og arbejder målrettet på at skabe fremtidens brint-infrastruktur.

Evida anfører i rapporten Får Fremtidens Energifabrikker Havudsigt: ”I et kommercielt marked for brint vil prisen på transport være et væsentligt element”. Evida slår til lyd for, at brinten produceres tæt på de vindmøller og solcelleparker, der producerer den grønne strøm, som bruges til at spalte vand i brint og ilt ved elektrolyse. De udpeger havnebyer som velegnede lokationer for brintanlæg og forestiller sig, at havnebyerne skal forbindes med brint-forbrugerne gennem et brint-rørnet. Det vil minimere omkostningerne ved transport af brint.

Brint-infrastrukturen bliver ligesom højspændingsnettet af afgørende betydning for fremtidens samfund. Store energiproducenter og -forbrugere skal tilsluttes disse net. Energinet har allerede udgivet en langtidsplan for udviklingen af højspændingsnettet, og Evida er tilsyneladende ved at konkretisere tankerne om et nationalt brint-rørnet. Hvis disse planer gennemføres, betyder det, at det bliver Energinet og Evida, der kommer til at bestemme, hvor vi kan placere både store energiproducenter og energiforbrugere.

Samfundet har en klar interesse i at styre, hvor de store energianlæg skal placeres og i at betjene eksisterende storforbrugere af energi med den rette infrastruktur. Vi må begynde med at tegne et billede af samfundets energistruktur i 2050 og så planlægge både højspændingsnettet og brint-rørnettet ud fra dette. Samfundet har bredere interesser end Energinet og Evida, og det er vigtigt, at disse interesser tilgodeses.

Tag for eksempel vejtransporten: I byerne vil brintbiler fungere langt bedre end elbiler, da de ikke har behov for en ladestander og kan tankes på få minutter på en brint-tankstation. I byerne ønsker vi i videst mulige omfang at opvarme boligerne med fjernvarme. Vi kan bygge brintanlæg ved siden af fjernvarmeværkerne. Det giver to store fordele: 1) Fjernvarmeværkerne kan udnytte den overskudsvarme, som dannes ved elektrolyse og når brinten på mørke, vindsvage dage bruges til at producere strøm. 2) Brinten produceres decentralt, så der er ikke behov for at transportere den hverken i rør eller på lastbiler. Man laver simpelthen et brint-tankanlæg som en del af brintanlægget, og så kan bilisterne tanke lokalt fremstillet brint lokalt. Det eneste, der kræves, er, at der føres strøm nok frem til brintanlæggene. Det har selvfølgelig sin pris, men med 350 fjernvarmeanlæg i dag og måske 500 i 2030 er det trods alt en overskuelig opgave. En sidegevinst ved dette arrangement er, at på de mørke, vindsvage dage, hvor brintanlæggene producerer strøm til elnettet, sker denne produktion også lokalt, hvorved der er et meget lille behov for transport af strøm til lokalområdet.

Dette eksempel viser, at den rigtige vej er at planlægge samfundsstrukturen i 2050 først og så indrette energisystemerne efter det. Uden en sådan planlægning vil en masse overskudsvarme gå til spilde, og bilisterne kommer til at betale en unødig pris for transport af brint. Og der vil være masser af andre områder, hvor en overordnet planlægning vil være en forudsætning for at optimere vores energisystem.

Vi kan også se på, hvordan vi skal føre energi i land fra de kommende havvindmølleparker. Der bruges store summer på at planlægge energiøer i Vesterhavet. Tanken er, at energiøerne skal fungere som knudepunkter for de enkelte havvindmøller, og at strømmen skal bruges på energiøen til at producere brint, methanol og ammoniak. Det er billigere at sende brint i land gennem rør end at bruge højspændingskabler til at føre strøm i land, men vi mister muligheden for at udnytte den overskudsvarme, der er en uundgåelig følgesvend til brintfremstilling og videreforarbejdning af brinten. Vi kan sikre os, at tabet fra rørledninger bliver minimalt, mens der ikke er nogen vej udenom tab af energi, når vi transporterer strøm i ledninger. Men det er et problem, at langt størstedelen af samfundets energiforbrug sker i byerne, mens en meget stor del af den fremtidige energi vil blive produceret langt fra forbrugerne, på havet eller fjernt fra byerne. Er det bedre at lave brint på en energiø og så smide overskudsvarmen ud end at føre strømmen i land og fordele den til fjernvarmeværkerne, hvor overskudsvarmen fra brintfremstilling og elproduktion kan fortrænge anden energi, der ellers skulle have været bragt frem til værkerne? Det kan man regne på, men det er der ikke nogen, der har gjort endnu. Vi kan ikke træffe de bedst mulige beslutninger om vores energisystem – højspænding og rørnet, el- og brintbiler, placering af vindmøller og solcelleparker m.v. – uden at regne på det på forhånd. Men projekterne skyder op som paddehatte, uden nogen overordnet plan, og vi er begejstrede, for nu sker der endelig noget. På den måde kan vi ikke styre samfundets udvikling!

Evida har vurderet, at stort set hele det danske naturgasnet vil være velegnet til at transportere brint. Det er en god nyhed. Evida forestiller sig, at det fremtidige brint-rørnet skal bestå dels af nye rør, dels af nuværende naturgas-rør, der tages ud af gasnettet og kobles på brintnettet i stedet. Det er sikkert en god strategi, men den fungerer dårligt sammen med en strategi om at udbygge biogassen, så den i 2030 dækker 75% af industriens gasbehov og i 2050 mere end dækker behovet. Vi kan ikke bruge rørene til både gas og brint. De små gasledninger ud til Danmarks 350.000 nuværende boliger, der opvarmes med naturgas, bliver overflødige, når gaskunderne er omstillet til fjernvarme eller varmepumper. Det er de større rør i fordelings- og transmissionsnettene, der har potentiale som fremtidige brint-rør, men de er ikke til rådighed, hvis de skal bruges til biogas.

Løsningen på dette problem er at afvikle biogassen. Biogas er methan, CH4, ligesom naturgas. Når vi brænder biogas af, udledes der CO2 til atmosfæren. Biogas bliver ikke grøn af, at den bliver produceret på gylle eller komøg. Den kan ikke brændes af, uden at der kommer CO2 ud i atmosfæren, og det er netop dét, vi skal forhindre. Biogas er ligesom methanol en blindgyde. Jo før vi indser det, des billigere bliver den grønne omstilling.

Hvordan skal fremtidens brint-rørnet så se ud? Det er der ingen, der aner, så længe vi ikke har en plan for samfundets udvikling og energi-omsætning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: