Der er store muligheder for at bruge brint i det fossilfrie samfund, men brint er nærmest fraværende i debatten om grøn omstilling. Når brint så omtales, er det ofte med en kommentar om, at brint er alt for dyr til at komme til at spille en rolle i den grønne omstilling.
Hvad véd vi egentlig om det?
Først må vi lige lave en afgrænsning: Vi taler kun om grøn brint, dvs brint fremstillet ved elektrolyse med grøn strøm fra vind og sol. Brint fremstillet af naturgas og biogas er billigere end grøn brint i dag, men hvis det skal være grønt, skal vi opfange den CO2, der genereres i processen, og deponere den i undergrunden (CCS), og dét er rigtig dyrt. Så vi må afgrænse spørgsmålet til at handle om grøn brint.
Prisen på brint er ikke en fast størrelse. Prisen er faldende i takt med, at elektrolyse-anlæggene bliver mere og mere effektive og som konsekvens af stordriftsfordele, når mængden af anlæg stiger. Prisen på grøn strøm falder også over tid. Før eller siden vil grøn brint blive billigere end fossile brændstoffer. Vi véd ikke hvornår, men det er jo et politisk anliggende at støtte brintteknologien og dermed fremrykke tidspunktet for, hvornår brint bliver billigst.
Ca 1/3 af energien forsvinder som tab, når man laver brint ved elektrolyse. Dette energitab – i form af varme – kan føres over i vores fjernvarmenet. Så er det ikke tab længere men erstatter anden energi, der ellers skulle have været brugt på fjernvarmeværkerne. Det kan kappe noget i retning af 1/4 af brintprisen. Det ville gøre en stor forskel. Og Danmark er i en fantastisk situation, fordi fjernvarmen er så udbredt, som den er. Ingen andre lande er kommer nær så langt, og det giver os mulighed for at lave Verdens billigste brint. Andre lande kan også lave fjernvarme, og det vil være rigtig godt, men vi har allerede gjort det, så vi er mange år foran resten af Verden på dette punkt. En unik fordel, som vi bestemt bør udnytte!
Man kan også spørge, om vi kan klare os uden brint? Svaret er, at det kan vi ikke. Når al energi skal komme fra vind og sol, er vi nødt til at lagre energi, når der er overskud af vind og sol og bruge den, når der ikke er vind og sol nok til at dække samfundets energiforbrug. Brint er den eneste energibærer, der kan skaleres op til de mængder, der er tale om. Tænk blot på, hvor mange vinterdage med svag eller ingen vind, vi har hver vinter. Vores forsyningssikkerhed er afgørende for samfundet, og der er ikke andre måder at lagre tilstrækkeligt med energi. Varmelagre kan bidrage til effektiv boligopvarmning, men elforsyningen er helt afhængig af energilagre, der kan bruges, når der ikke er vind og sol nok.
Vi har med andre ord ikke noget valg. Uanset prisen er vi nødt til at bygge vores energiforsyning på brint. Den gode nyhed er, at når brintsamfundet virkelig kommer op i skala, bliver brint billigere end olie og gas.
Andre sektorer kan med fordel bruge brint. Der findes i dag biler, lastbiler, busser, tog, skibe og sågar fly, der bruger brint. Der tales meget om at bruge methanol til transportsektoren, men når methanol brændes af, får vi CO2-udslip. Ja, men vi kan tage CO2 fra atmosfæren og bruge det til at lave methanol. Det ville ikke forøge indholdet af CO2 i atmosfæren, men det ville heller ikke reducere det. Det er bare ikke dét, der er på tegnebrættet. Det er meget billigere at fange CO2 i skorstensrøg end i atmosfæren. Og så kalder de det grøn methanol. Det er ikke grønt! Vi skal fange CO2 i skorstensrøg, men det skal gemmes af vejen i undergrunden (CCS). Man kan ikke argumentere med, at CO2’en ville være sluppet ud i atmosfæren, hvis vi ikke fangede den ind og brugte den til methanol. Alternativet er ikke at slippe CO2 ud i atmosfæren. CO2 fra skorstensrøg, der fanges ind og bruges i methanol, slipper ud i atmosfæren igen, når vi bruger methanolen. Det er ”greenwashing” at kalde methanol grøn!
Der har kørt brintbiler på vejene i mere end 5 år. I juni 2021 kostede brinten ca 1 kr pr kørt km. Mens benzinprisen er steget voldsomt efter Ruslands krig mod Ukraine, er prisen på brint faldende. Med dagens benzinpris på ca 16 kr pr liter koster det også 1 kr pr km at køre i en benzinbil, der kører 16 km på literen. Elbiler er billigere, men ladeproblemet kan ikke løses i byerne. Selv hvis der var en ladestander ved alle parkeringspladser (hvilket er helt urealistisk), ville der ikke være nok til, at alle kunne være sikre på at kunne oplade deres bil. På Østerbro har man solgt 15% flere beboerlicenser til parkering end der er parkeringspladser. Og tænk på trafikproblemerne, hvis alle veje skal graves op for at grave kabler til ladestandere ned. Brintbiler fungerer langt bedre i byerne end elbiler.
Men der er jo kun en lille halv snes brint-tankatstioner i Danmark. Ja, men det kommer til at ændre sig. Efter åbningen af den seneste brint-tankstation på Amager i november 2021 købte taxifirmaet Drive 100 Toyota Mirai brintbiler og fik option på 100 flere. EU har en strategi om, at der skal være mindst én brint-tankstation for hver 150 km på det overordnede vejnet. Når det er sat i værk, kan de fleste lastbiler køre på brint, og det vil give et kæmpe boost til brint-personbilerne også.
Den amerikanske storbank J P Morgan har netop udgivet ”2022 Annual Energy Paper”, som bl.a. indeholder en graf med en række forskellige prognoser for forbruget af fossile brændsler frem mod 2050. Prognoserne peger på et nogenlunde uændret forbrug af fossile brændsler frem mod 2050, og J P Morgan mener, det er en forudsætning for, at samfundsøkonomien kan fungere frem mod 2050. J P Morgan har store investeringer i olie- og gasindustrien, så de er nok ikke helt uvildige, men man behøver ikke være genial for at regne ud, at hvis dét bliver realiteten, så brænder vi Kloden af. Erhvervslivet vil måske kunne lave overskud i perioden, men hvad skal det gøre godt for, hvis vores Klode er ubeboelig?
Det er klart, at den grønne omstilling har en pris. Det bliver dyrt, og der er kun os til at betale. Det bliver lettere, når vi erkender, at vi er nødt til at reducere vores forbrug, hvis vi skal sikre en fremtid på Kloden. 28. juli 2022 var årets ”Earth Overshoot Day”, den dag, hvor det samlede forbrug af ressourcer i verden balancerede med de ressourcer, Kloden er i stand til at gendanne på et år. Resten af året forbruger vi af tidligere tiders opsparede overskud. Og det er endda kun et gennemsnitstal for hele Verden. I Danmark ramte vi ”Denmark Overshoot Day” 26. marts i år. Vores forbrug er ekstremt i forhold til Jordens gennemsnit og helt uholdbart. Vi bør være nogle af de første til at skrue ned for blusset. I de internationale opgørelser af CO2-udslip ligger Danmark flot, men det er kun fordi CO2-udslippet, der knytter sig til importerede varer, registreres i landet, hvor produktionen er sket. Hver enkelt af os bør erkende dette og begynde at reducere vores forbrug. Og vores regering og samfund bør bakke helhjertet op om brintsamfundet.
Brint kommer til at spille en hovedrolle i det fossilfrie samfund!
Sektorkobling 
Glimrende at få sagen trukket klart op igen. Det er forstemmende med al den greenwashing og kniben udenom. Toyota har sponsoreret taxaerne i København, firmaet hedder iøvrigt Drivr. Aarhus Taxa er også i gang, måske efter lignende aftale.
LikeLike