På trods af, at vi er begyndt på den største transformation af det danske samfund nogensinde, er der ikke mange, der har tænkt over, hvordan det fossilfrie samfund er indrettet. Det gælder også landbruget, som snart er den største CO2-udleder i landet og samtidig er ansvarligt for forurening af vores grundvand, iltsvind i vandløb, fjorde og have omkring os, et dramatisk tab af biodiversitet, herunder en dramatisk tilbagegang af vores bestand af insekter, som ellers er afgørende for bestøvning af mange afgrøder som for eksempel raps og frugttræer, en udpint jord, hvor kulstofbindingen kun er 1/6 af kulstofbindingen i økologisk dyrket jord. Et dyrehold, hvor et enormt medicinforbrug skaber penicillin-resistente bakterier, der truer vores allesammens sundhed og behandlingsmuligheder. Problemerne tårner sig op. Vi har et mål om at være fossilfrie i 2050. Det er fuldstændigt umuligt med det nuværende landbrug. Der er behov for voldsomt store forandringer.
I den situation bør vi tænke os rigtig grundigt om. Vi må tegne et billede af landbruget i det fossilfrie samfund. Når vi har dét, kan vi lægge en plan for, hvordan vi kommer derhen. I det følgende gives en introduktion til en vision af landbruget i det fossilfrie samfund. Visionen er uddybet i et dokument, der findes på www.sektorkobling.dk under fanen ”Viden” eller på følgende adresse:
landbruget-i-det-fossilfrie-samfund.pdf (wordpress.com)
Visionen er et forsøg på at skitsere nogle pejlemærker og retningslinjer for, hvordan dansk landbrug kan udvikles til at være fossilfrit i 2050. Det afspejler forfatterens holdninger og er ikke videnskabeligt underbygget. Det er et debatoplæg, som forhåbentlig kan bidrage til, at vi gør os klart, hvad vi vil med landbruget i fremtiden og hvilke præmisser, der skal gælde for dansk landbrug efter 2050.
Landbruget i det fossilfrie samfund har to overordnede kendetegn: bæredygtigt og økologisk.
Landbruget skal være bæredygtigt, fordi vi ikke i det lange løb kan basere vores landbrug på import af dyrefoder. I dag ryddes der skov i Amazonas, for at jorden kan bruges til at producere soya og andre foderstoffer nogle få år, inden den er udpint og udvikler sig til savanne. Det er en katastrofe for Jorden og for den lokale befolkning. Men der er nogen, der tjener tykt på det i Brasilien, så længe de kan finde købere til deres soyaskrå.
Landbruget skal også være bæredygtigt i den forstand, at vi skal kunne drive det år efter år uden at tilføre nogen stoffer udefra. Det var situationen i dansk landbrug indtil 1960, så det har fungeret i næsten 1000 år.
Landbruget skal også være økonomisk bæredygtigt. Hvis EU’s landbrugsstøtte faldt bort, ville det konventionelle landbrug gå fallit på få år.
Landbruget skal være økologisk, fordi det er den eneste kendte vej til at opretholde en landbrugsproduktion uden at ødelægge miljøet, forurene vandløb, fjorde og have og grundvandet, forarme biodiversiteten og forurene de fødevarer, der produceres af landbruget. Samt opretholde en jordkvalitet med højt indhold af humus og stor kulstofbinding.
Indtil 1960, hvor vi begyndte med kunstgødning, pesticider, plantehormoner og et tårnhøjt medicinforbrug, havde vi et økologisk landbrug. Økologi er det eneste reelle alternativ til det konventionelle landbrug, og det har fungeret i næsten 1000 år. Som et kuriosum kan nævnes, at de økologiske bønder som gennemsnit har klaret sig langt bedre økonomisk end deres konventionelle kolleger de sidste 20 år.
Vi plejer at have et princip om, at forureneren betaler for oprydning. Det gælder bare ikke for landbruget. Hvis det gjorde, gik hele det konventionelle landbrug omgående konkurs.
I 1960 var der 200.000 bæredygtige og økologiske landbrug i Danmark. I dag er der 11.000 landbrug, hvoraf kun 10% er økologiske. 200.000 familier havde deres udkomme ved landbruget. De 190.000 af dem er blevet fordrevet til byerne. De enkelte brug er blevet større og større. Maskiner og kemikalier har reduceret behovet for arbejdskraft dramatisk, men det har været på bekostning af forurening, forarmelse af jorden, tab af biodiversitet, dybt kritisabel dyrevelfærd og støt faldende fødevarekvalitet. Ikke desto mindre har landbruget aldrig været så forgældet som i dag.
En løsning på alle disse problemer er at ændre ejerstrukturerne i landbruget, så vi vender tilbage til de små familiebrug, hvor bondefamilierne skabte et bæredygtigt udkomme på brug på 15-30 Ha. Vi mangler 190.000 familier, der gerne vil være bønder, og dem kan vi næppe finde alle sammen blandt etniske danskere, men der er masser af mennesker i denne verden, som ville blive lykkelige over at få et dansk landbrug stillet til rådighed.
Lyder det som den rene utopi? Måske, men det virker. Vi kan genskabe det bæredygtige, økologiske landbrug. Vi skal lade os inspirere af landboreformerne i starten af 1800-tallet og andelsbevægelsen i perioden 1850-1950. Vi skal ikke tilbage til datidens samfund og metoder. Vi har lært meget, der er værd at bringe med over i det nye landbrug, men der er også meget, vi skal lægge bag os.
Denne omlægning vil få store konsekvenser for Arla, Danish Crown og andre af landbrugets giganter, men de behøver ikke blive arbejdsløse: Der bliver masser at lave med forædling af plantebaseret føde. Men når vi skærer vores husdyrhold ned til 10% af, hvad det er i dag, må vi også omskole 90% af vores slagteriarbejdere.
Kan man tænke sig andre veje til et bæredygtigt og økologisk landbrug? Det ville da være rigtig interessant at høre om. Hvis landbrugets organisationer og følgeindustrier ønsker at få indflydelse på fremtiden i deres erhverv, er det på høje tid, at de overvejer og beskriver, hvordan de ser fremtidens landbrug, der kan klare sig uden EU-støtte, ikke forurener, leverer god dyrevelfærd og skaber sunde fødevarer på en jord, der er sund, rig på naturlige næringsstoffer og som understøtter en divers natur, hvor der er plads til andet end de nuværende monokulturer.
Sektorkobling 