Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer på Syddansk Universitet, leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på den sjette hovedrapport fra FN’s klimapanel, IPCC, foreslår i Information 20. maj 2022, at vi skal trække energi ud af havstrømmene. Han skriver: ”Det kan muligvis lyde Storm P.-agtigt, men denne form for forudsigelig vedvarende energi kan sikre os den energi, vi efterspørger. Det er et potentielt paradigmeskift inden for den grønne energiproduktion”.
Indlægget i Information giver ikke noget fingerpeg om, hvad der ligger af undersøgelser eller beregninger bag denne påstand. Det kan ikke udelukkes, at den er velunderbygget, men uden nogen form for dokumentation eller referencer ligner det mere en fantasi end en videnskabeligt underbygget idé. Den giver umiddelbart anledning til en række overvejelser:
Er det korrekt, at der er tilstrækkeligt energirige havstrømme i det danske territorialfarvand til, at vi kan trække energi nok ud til at dække det danske samfunds energibehov? Eller bare en væsentlig del af det?
Hvad vil det betyde for skibsfarten, hvis vi installerer energimaskiner under havets overflade? Energimaskinerne skal anbringes i dybvandsruterne, som benyttes af de største skibe.
Hvad vil det betyde for havmiljøet?
Vil det påvirke fiskeriet?
Hvad vil det betyde for vandskiftet og saltholdigheden i de indre danske farvande og Østersøen?
Det er klart, at det at installere sådanne energimaskiner i havstrømmene vil svække dem. Den samme effekt er for nylig vist ved store havvindmøller: Vinden på møllernes læside er svagere end på deres vindside. Det samme vil ske med havstrømmene. Hvor meget afhænger af, hvor megen energi, vi henter ud af havstrømmene. Men med de mængder af energi, der skal til for bare at dække halvdelen af Danmarks energibehov, er der god grund til at frygte, at havstrømmene blev mærkbart svækkede.
Professor Mernild skriver: ”I Danmark har vi gode muligheder for at udnytte strømningerne i både Lillebælt, Øresund og Nordsøen til at producere den grønne energi, vi har behov for”. Både Lillebælt og Øresund føder store mængder af mere saltholdigt vand ind i den mindre saltholdige Østersø. Hvad vil det betyde for havmiljø og fiskeri i Østersøen, hvis vi svækker havstrømmene? Professoren mener, vi kan ”producere al den grønne energi, vi har behov for”, så det er ikke småting, vi taler om. Hvor stor en del af energien i havstrømmene i Lillebælt og Øresund mener professoren, at vi skal tappe? Hvis det er nogle få promille, går det nok, men selv hvis det er 10% er vi ude i noget; vi ikke kender konsekvenserne af. Havstrømmene i Vesterhavet er primært genereret af tidevand, men det er ikke særlig stærkt langs den danske vestkyst – modsat Kanalen, hvor Frankrig i mange år har drevet et tidevandskraftværk i en fjord, hvor der er 14 m højdeforskel mellem højvande og lavvande. Det lyder helt urealistisk, at der skulle være økonomi i at trække energi ud af den smule tidevand, vi har i den danske del af Vesterhavet.
Udenfor Danmarks territorialfarvand nævner professoren, at ”på den globale skala kan jeg nævne de store havstrømme langs både Floridas og Japans østlige kyster samt langs Sydafrikas spids. Potentialet er stort, allestedsnærværende og uudnyttet i dag”. Lidt tættere på os kunne vi overveje, om det er muligt at sætte energimaskiner op på gunstige steder i Golfstrømmen, men forskere har for længst påvist, at Golfstrømmen er under langsom svækkelse i vores tid. Golfstrømmen er en væsentlig forudsætning for klimaet i Vesteuropa. Forskere bekymrer sig over denne svækkelse og forsøger at beregne dens konsekvenser. Det er muligvis ikke Verdens bedste ide at opsætte energimaskiner, der vil svække Golfstrømmen yderligere.
Som nævnt kan det ikke udelukkes, at det er en god ide at opsætte energimaskiner i Lillebælt og Øresund, men inden det kommer så vidt, skal de spørgsmål, der er rejst ovenstående, besvares tilfredsstillende på videnskabelig basis, så vi kender konsekvenserne, og specielt så vi undgår at overudnytte muligheden for at høste energi med fatale konsekvenser til følge.
Det er altid spændende og udfordrende at se nye ideer spire frem. Al respekt for det. Men når en professor i klimaforandringer bruger sin titel til at give sine ideer troværdighed, er vi ude på et skråplan. Og så er det anden gang i denne måned, at en professor fra Syddansk Universitet bruger sin titel i et debatindlæg, idet professor Henrik Wenzel på hjemmesiden Energy Supply argumenterede for, at vi skal dække vores energibehov ved at brænde halvdelen af vores affald af. Har Syddansk Universitet ikke forstået, at der følger særlige etiske forpligtelser med at benytte en professortitel i debatten? Det burde være et minimumskrav, at man ikke bruger sin titel, når man fremlægger luftige og udokumenterede ideer.
Sektorkobling 