Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet, Institut for grøn teknologi, SDU Life Cycle Engineering, slår på hjemmesiden www.energy-supply.dk til lyd for, at affaldssektoren skal være backup for de mange PtX-anlæg, han ser som fremtidens leverandører af grønt brændstof til transportsektoren. Han udtaler i Energy Supply: ”PtX kommer til at træde i forgrunden når det gælder varmeproduktion og fjernvarme vil træde i baggrunden. Men brintproduktionen er afhængig af vind og derfor er det vigtigt, at affaldssektoren kan levere stabil backup”. Hvad betyder det egentlig?
PtX er blevet en fællesbetegnelse for teknologier til fremstilling af brint, methanol og ammoniak samt indfangning af CO2 fra skorstene eller atmosfæren. Betegnelsen PtX bliver meget ofte brugt i flæng, uden en afgrænsning af, hvad der menes. Det er også tilfældet i professor Wenzels indlæg. Så hvad er det, professoren foreslår? Vi kan konstatere, at afbrænding af methanol fører til udslip af CO2 til atmosfæren. Vi skal derfor slet ikke fremstille methanol. Alle transportmidler kan i dag bruge brint som drivmiddel. Methanol laves af brint og en kulstofkilde, så det vil også være billigere at bruge brinten direkte end at lave methanol ud af den. Methanol kan være en overgangsløsning, men det har ingen plads i det fremtidige, CO2-neutrale samfund.
Ammoniak bruges primært som gødning. Når vi omstiller landbruget til økologi, er der ikke brug for ammoniak længere. Ammoniak er giftigt, og der knytter sig en række gener til brug af ammoniak. Det har heller ikke nogen plads i fremtiden.
Indfangning af CO2 er en rigtig god ide, men kun hvis CO2’en bliver lagret i undergrunden. At fange den ind og så slippe den ud i atmosfæren igen ved afbrænding af methanol eller gas – biogas, fossil gas, det er det samme, ”grøn gas” eksisterer ikke – giver ingen mening.
Tilbage står brint. Vi ser ind i brintsamfundet. Brint bliver den primære energibærer. X i PtX bør derfor være brint.
Professor Wenzel mener, at ”fjernvarme vil træde i baggrunden”. Det er at vende tingene på hovedet. Fjernvarme vil tværtimod træde i forgrunden. PtX-anlæggene vil generere masser af overskudsvarme. Den skal selvfølgelig bruges til boligopvarmning via fjernvarme. Koblingen mellem energisektoren (fremstilling af brint) og varmesektoren er det smukkeste eksempel på sektorkobling. Uden fjernvarmenettene måtte vi smide overskudsvarmen fra PtX-anlæggene ud. Danmark er i en unik position deri, at vi har så meget fjernvarme, og vi har endda potentialet til at omlægge yderligere 400.000 naturgasopvarmede boliger til fjernvarme. Vi er langt foran resten af verden på dette punkt, og det er en kilde til enorme besparelser og høj energiudnyttelse i vores samlede energisystem.
Professor Wenzel siger videre, at ”brintproduktionen er afhængig af vind og derfor er det vigtigt, at affaldssektoren kan levere stabil backup”. Hvad mener professoren? Skal affaldssektoren være backup for varmeforsyningen eller for elproduktionen? Han lægger op til at øge målet for afbrænding af vores affald fra det nuværende mål på 20% til 50%. Så kommer der mere varme og potentielt også mere el, men det forudsætter, at vi vil ophobe enorme mængder af affald, der skal ligge og vente på, at vi har nogle vindsvage vinterdage, hvor der er brug for affaldssektorens backup. Hvor skal det ligge? Vil vi overhovedet det? Lossepladser er ikke ønskværdige.
Ja, vind og sol er fluktuerende energikilder. Energiproduktionen fra vind og sol er størst om sommeren, og samfundet forbruger mest energi om vinteren. Det kan kun løses ved lagring af energi, men vi skal ikke løse det ved at lagre affald. Vi skal lagre brint. Vi skal lave brintanlæg (PtX-anlæg), der består af en elektrolyseenhed, der producerer brint, et brintlager, og en kraftenhed, der laver el af brint, når der er underskud af grøn strøm i elnettet. Dette koncept kan – modsat affaldsløsningen – skaleres op til at skabe balance og dermed forsyningssikkerhed i elnettet. Selv med afbrænding af 50% af vores affald er der langt fra nok energi til at løse balanceproblemet ved affaldsforbrænding.
Men hvad med de vindsvage vinterdage? Hvor kommer varmen til fjernvarmeanlæggene så fra? Svaret er, at kraftenhederne, der producerer el af brint, også producerer store mængder overskudsvarme. Når der er overskud af grøn strøm, kommer varmen fra elektrolyseenheden. Når der er underskud, kommer den fra kraftenheden. Hvis vi dimensionerer brintanlæggene med omtanke, kan de hver især dække varmebehovet i det fjernvarmenet, de forsyner, og samlet – set over hele landet – dække underskuddet af el på vindsvage vinterdage. Det kan fungere, det kan skaleres op til nationalt niveau, og det eneste ”affald”, der produceres i hele denne energicyklus, er rent vand, som kommer fra kraftenhederne, når de producerer el.
EU har arbejdet indgående med såkaldt cirkulær økonomi, hvor det ambitiøse mål er at genanvende alt vores affald. EU ser ikke affaldsforbrænding som løsningen men tværtimod som problemet. Affald er ressourcer. Det er ikke kun et spørgsmål om energi. Vores forbrug afstedkommer udledning af CO2, så vi skal forbruge mindre, og når forbruget fører til affald, skal vi genanvende affaldet i stedet for at brænde det af og derefter plyndre Jorden for nye ressourcer til vores forbrug. Jordens befolkning har forbrugt de ressourcer, Jorden er i stand til at gendanne, i juli måned (”Earth Overshoot Day”). Vi danskere med vores enorme forbrug nåede allerede denne milepæl sidst i marts i år.
Som det fremgår af ovenstående, har professor Wenzel fuldstændig galt fat i virkeligheden. Han har ikke forstået helheden og de mekanismer, der fungerer i vores samfund. Det kan have en vis underholdningsværdi at mene noget andet end alle andre, men i dette tilfælde har det ingen videnskabelig værdi. Det er beskæmmende, at en professor i grøn teknologi og ”Life Cycle Engineering” fører nogle så ugennemtænkte synspunkter frem i medierne. Hans titel indgyder stor troværdighed, og det bør stille særligt høje etiske krav til ham. Han kan ikke dække sig ind under, at han har samme ytringsfrihed som alle andre, når han benytter sin titel i sådan et indlæg.
Sektorkobling 