Grøn biogas – fup eller fakta?

Grøn biogas eller bare grøn gas er ved at være et begreb, der er indarbejdet i vores sprog og vores bevidsthed. Tanken er, at hvis biomassen, som den grønne biogas kommer fra, er noget biomasse, der ellers bare ville være rådnet eller gået til på anden vis, så er biogassen grøn, bæredygtig. Så kan vi trygt brænde den af, for så gør den ingen skade.

Det er forkert. Når vi brænder biogas af, slipper vi CO2 op i atmosfæren. Biogas er gas ligesom naturgas. Kemisk er begge dele methan, CH4. Fuldstændig det samme. Atmosfæren kan ikke mærke, at den CO2, vi slipper ud, er ”grøn”. Når vi brænder biogas af – grøn eller ej – så stiger CO2-indholdet i atmosfæren. Det er præcis det modsatte af, hvad vi ønsker. Biogas er ikke bæredygtig. Biogas forurener præcis ligesom naturgas.

Regeringen han lavet en gasstrategi, hvor alle gasopvarmede boliger skal omstilles til fjernvarme eller varmepumper, og industrien skal dække sit gasbehov med ”grøn” biogas. Interesseorganisationen Dansk Industri er begejstrede og konstaterede på deres hjemmeside 20. april, at ”grøn gas er en grundbetingelse for grøn omstilling”.

På hjemmesiden Energy Supply kunne man 3. maj læse, at ”Husdyrgødning udgør ganske vist 75 procent af inputbiomassen i dag, men den leverer kun en tredjedel af biogassen. Det skyldes, at gylle er tyndt og ikke giver særlig meget biogas. En halvering af svineproduktionen vil eksempelvis reducere biogaspotentialet med kun 5 procent”. Der er ikke angivet nogen kilde, men det stemmer dårligt overens med Klimarådets bekymring for, om der er biomasse nok i samfundet til det planlagte forbrug af gas i industrien.

I samme opslag forlyder det endvidere, at ”Hvis husdyrproduktionen reduceres, må man forvente, at en stor del af foderarealet i stedet vil blive brugt til plantebaseret fødevareproduktion. Det vil give store mængder stængler, skaller og andre restprodukter fra hele den vegetabilske fødekæde, som mennesker ikke kan spise. Og da der er færre dyr, kan det heller ikke anvendes som foder. Hertil kommer de stigende mængder organisk affald fra husholdninger, supermarkeder, restauranter og fødevareindustri”. Her ser man bort fra, at landbruget har brug for gødning for at kunne dyrke planter på landbrugsjorden. Hvis man ikke tilfører gødning i form af restprodukterne fra planteproduktionen, skal gødningen skaffes andetstedsfra – typisk i form af kunstgødning, med alle de ulemper, dette medfører. Økologisk landbrug er en umulighed, hvis man fjerner al biomasse fra markerne uden at føre noget tilbage.

En overskrift i Energy Supply 2. maj lød: ”Sort skat på grøn biogas straffer danske virksomheders grønne omstilling”.

Ovenstående illustrerer, at forestillingen om ”grøn” biogas er så fast forankret i vores begrebsverden, at man end ikke behøver argumentere for det længere. Når vi ikke har styr på vores grundlæggende begreber, kommer vi til at begå nogle meget dyre fejltagelser. Satsning på biogas er i den dyre ende!

Ovenstående illustrerer også, at vi ikke tænker i helheder. Det er noget, vi er nødt til at lære. Alt hvad der har med energi, forsyning og forbrug at gøre hænger sammen. Hvis man tager fat ét sted, breder konsekvenserne sig som ringe i vandet. Man er nødt til at tænke effekterne igennem på tværs af hele samfundet, hvis man vil finde ud af, om en ændring fører til et bedre resultat eller bare skaber forbedring ét sted på bekostning af forværringer andre steder. EU taler om sektorkobling som udtryk for denne sammenhæng. EU tager sektorkobling alvorligt. Herhjemme er det en bekvem gummi-term, politikerne og influencerne tager op af den høje hat, når noget skal fremstilles i et positivt lys.

Hvis biogas ikke er vejen frem, hvad skal industrien så gøre?

Industrien skal omstilles til brint. I stedet for at stoppe vindmøllerne, når det blæser godt, skal vi lade dem køre og bruge overskudsstrømmen til at lave brint. Det sker ved elektrolyse af vand. Brinten kan vi bruge løbende i industrien samt gemme til vindsvage dage, hvor der ikke er strøm nok i elnettet til at dække samfundets behov. På sådanne dage kan vi lave den lagrede brint om til el, som kan fødes ind på elnettet.

Når man brænder brint af, er det eneste restprodukt, der kommer ud af det, rent vand. Brint er både grøn og bæredygtig!

Hele denne brintbaserede cyklus kan gennemløbes uden nogen som helst udledning af CO2.

Brinten kan også bruges i transportsektoren: vores biler, lastbiler og busser, tog, skibe og sågar fly. Statsministerens nytårsønske om CO2-fri indenrigsluftfart kan indfries – uden biogas eller methanol (som også giver CO2-udslip, når det brændes af).

Vi kan forsyne hele samfundet med CO2-fri, grøn energi, hvis det er brint, vi satser på.

Fremtidens energibærer er brint. Det har de opdaget i Sydkorea, hvor de er ved at opbygge et landsdækkende net af brintlagre og brint-tankstationer. EU har også opdaget det og har lavet en brintstrategi. Herhjemme har vi en PtX-strategi, som mere handler om methanol end om brint. Vi har endnu ikke forstået sammenhængene og hvor det bærer henad. Jo senere vi opdager det, des dyrere bliver det, og des længere tid går der, inden vi bliver CO2-neutrale.

Grøn gas – fup eller fakta? Svaret er, desværre: ”Fup”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: