Hvad har Energiøen i Vesterhavet, Lynetteholmen og Kattegatforbindelsen til fælles?
Det er 3 megaprojekter med et samlet budget på omkring 300 mia kr – plus de tilsyneladende uundgåelige budgetoverskridelser, der sædvanligvis er megaprojekters ulyksalige følgesvend. Det er 3 megaprojekter, der vil udlede enorme mængder af CO2 under opførelsen. Det er 3 megaprojekter, der må forventes at påvirke havbunden og havmiljøet voldsomt, som vi allerede har set med Lynetteholmen. Det er 3 megaprojekter, hvis samfundsmæssige værdi er ukendt.
Lynetteholmen er sluppet igennem Folketinget ved at skære projektet op i mindre skiver, en praksis, der er blevet kritiseret af førende jurister. Der er afsat et millionbeløb til forundersøgelser for energiøen og Kattegatforbindelsen. De kan falde til jorden, hvis det viser sig, at der er langt større ulemper end fordele ved dem.
Men hvorfor overhovedet bruge kræfter på disse megaprojekter? Der er andre indsatser, der er langt vigtigere og haster langt mere. Her kommer tre forslag:
I) Forpligt kommunerne til at lave varmeplanlægning inden 1. juli 2022. Hvis de ikke kan nå denne frist, ophøjes Ålborg Universitets ”Varmeplan Danmark 2021” til gældende varmeplan i de pågældende kommuner. Hvis de når det, skal varmeplanen som minimum omfatte fjernvarme alle de steder, der er anført som egnede til fjernvarme i ”Varmeplan Danmark 2021”. Kommunernes varmeplaner skal pr. delområde med ny fjernvarme indeholde en frist for, hvornår fjernvarmen kan tages i brug i delområdet. Det vil give de berørte boligejere et grundlag for at optimere deres varmeforsyning, indtil de kan skifte over til fjernvarme, og det vil give kommunerne en ramme for gennemførelsen af anlægsarbejderne. Genindfør kommunernes mulighed for at pålægge boligejerne tilslutningspligt til fjernvarmeanlæg.
II) Sæt gang i bygningen af brintanlæg ved siden af fjernvarmeværkerne. Formålet med brintanlæg er at lagre energi i form af brint, når der er overskud af vind og sol og at producere strøm af den lagrede brint, når der er underskud. Energilagring er en forudsætning for, at vi kan øge andelen af grøn energi i samfundet til 100% eller endda blot til væsentligt mere end i dag. Spildvarmen fra brintanlæggene kan bruges som ”brændsel” i fjernvarmeværker. Vi har ca 350 fjernvarmeværker, så det burde være let at finde nogle håndfulde at starte pilotforsøg ved. Sideløbende hermed skal der gennemføres en landsdækkende planlægning, der sikrer os energilagringskapacitet til at dække hele samfundets energibehov alene med sol og vind året rundt. I tilknytning til brintanlæggene etableres brint-tankstationer til brug for brintkøretøjer.
III) Lav en overordnet plan for udbygning af højspændings-elnettet, med hensyntagen til egnede steder for solcelleparker, landvind og havvind og den nødvendige kapacitet til at modtage og transmittere elektriciteten rundt i samfundet. Når planen foreligger, sættes byggeriet af nye højspændingsforbindelser i gang straks. Bemærk, at højspændingsnettet skal planlægges efter samfundets behov, modsat regeringens oplæg, hvor samfundet skal indrettes efter højspændingsnettets behov.
Økonomien til at udføre planlægningsarbejder kan findes ved at stoppe anlægget af gasledningen fra Næstved til Nakskov. Det frigiver ca 900 mio kr, hvilket skulle være mere end rigeligt.
Sektorkobling 