Veje til fremtiden

Den danske professor Steen Rasmussen fra Syddansk Universitet samlede i 2020 en gruppe på 20 højt kvalificerede forskere og innovatorer til en diskussion af de muligheder, vi har for at undgå de truende katastrofer vedrørende klima, økonomi, sikkerhed og sundhed. Deltagerne havde vidt forskellige baggrunde indenfor naturvidenskab, økonomi, sundhed, psykologi og samfundsforhold. Gennem 10 dage diskuterede de vores grundlæggende problemer, og hvad vi kan gøre ved dem. Filminstruktøren Pernille Rose Grønkjær var med og har samlet de vigtigste diskussioner og konklusioner i den 2 timer lange dokumentarfilm ”Solutions”. Filmen er desværre ikke offentligt tilgængelig men kan varmt anbefales, hvis du skulle være så heldig at få mulighed for at se den. I det følgende præsenteres nogle få af filmens hovedbudskaber.

CO2-indholdet i atmosfæren har passeret 400 ppm og tiltager med ca 2,5 ppm om året. Hvis dette fortsætter, vil vi passere 450 ppm i år 2040. 250 ppm svarer til en global temperaturstigning på 2 grader, som er det højest acceptable ifølge Paris-aftalen. Det er klart, at vi må stoppe yderligere udledning af CO2, men selv hvis det lykkedes at stoppe ved 400 ppm, ville konsekvenserne af dette høje CO2-indhold først vise sig over en årrække. Det skyldes, at havenes temperatur er afgørende for klimaet, og selv med fastholdt CO2-indhold vil havene gradvist opvarmes i de kommende mange år. Vi har slet ikke set de fulde konsekvenser af det nuværende CO2-indhold endnu, og det bliver selvsagt værre, hvis vi bliver ved med at bruge atmosfæren som en losseplads for vores misbrug af fossile brændsler.

Så det er ikke nok bare at stoppe yderligere udledning af CO2. Vi er nødt til at nedbringe CO2-indholdet i atmosfæren. Vi har i dag teknologi til at trække CO2 ud af luften, komprimere den, så den bliver flydende, og lagre den i tømte olie- og gasfelter rundt omkring på kloden. Hvis vi masseproducerer anlæg på størrelse med en skibscontainer, kan vi få prisen ned til et overkommeligt niveau – ligesom det er sket med biler. Det nødvendige antal containeranlæg svarer til 3 gange antallet af containere, der hvert år udskibes fra Shanghais havn. Det er et stort antal, men det er ikke større end at Verdens industrier kan lave det. Med denne indsats kan CO2-indholdet i atmosfæren være reduceret til niveauet fra midten af det 20. århundrede på 40 år – forudsat at vi ikke bare skyder os selv i foden ved at blive ved med at smide CO2 ud i atmosfæren. Så parallelt med denne indsats skal vi indenfor få år omstille vores samfund til grøn energi baseret på sol og vind. Sol og vind er der heldigvis masser af, og det er meget opløftende, at opgaven med at reducere CO2-indholdet i atmosfæren ikke er af en skala, der er teknisk umulig.

Lyder det urealistisk? Ja. Siden mødet har CO2-udledningen igen sat rekord, først i 2020 og så endnu højere i 2021. Og hvem skal betale indsatsen? Men hvad er alternativet? Hvis vores børn og børnebørn skal have et liv på denne klode, er der ingen vej udenom. Vi kan selvfølgelig mene, at det er deres eget problem. Hvis man er over 60 år, er man alligevel død, inden det går rigtig galt. Men der er rigtig mange mennesker på denne planet, der er yngre end 60 år i dag, og de kan se frem til en rædselsvækkende verden og fremtid sidst i deres liv, hvis vi ikke gør noget effektivt nu. Vi kan gøre det! Vi må sammen mobilisere viljen til at gøre det. Det er ikke bare sund fornuft. Det er det eneste etisk forsvarlige valg, vi kan tage. Vi har alle sammen et ansvar!

Et andet afgørende problem er ulighed. Ikke bare mellem U- og I-lande men også indenfor hvert enkelt land er uligheden steget de seneste 30 år. Siden kommunismens sammenbrud har den fremherskende økonomiske praksis været neoliberalismen, der koncentrerer samfundenes værdier hos en meget lille elite og i stadig større globale virksomheder. Deres mantra er deregulering: afskaffelse af love og regler, der lægger bånd på de grådigstes fremfærd og omfordeler samfundets værdier. Globaliseringen er en konsekvens af neoliberalismen. Begge dele har været ødelæggende for middelklassen i de fleste samfund Verden over. USA har over 30 mio mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Tyskland har fået begrebet ”arbejdende fattige”: Lønmodtagernes forhold er blevet så ringe, at et stort antal mennesker er nødt til at have 2 jobs for at klare dagen og vejen. Det fører til arbejdsløshed, en tendens, der også understøttes af automatiseringen af samfundene. Det er ikke overraskende, at vi ser en voksende polarisering udtrykt ved for eksempel Trumpismen i USA og de Grønne Veste i Frankrig. Udviklingen er kun til gavn for et ganske lille fåtal af Klodens beboere og skaber en sprængfarlig cocktail af voldsparathed og manglende respekt og dialog. Vi er nødt til at tage et opgør med neoliberalismen og globaliseringen og ændre fordelingen af goder og magt i samfundene – og på Kloden!, så vi tilgodeser flertallets rimelige behov og ønsker. Ændring af skatter og afgifter – herunder en betydelig CO2-afgift – vil være nødvendige værktøjer. Disse forandringer kan understøtte den grønne omstilling og bidrage til et opgør med tanken om vækst som et universelt gode: Vores forbrug genererer i sig selv CO2, og vejen frem er ikke vækst – dvs øget forbrug – men det modsatte.

Vores demokratier er også under pres, især fra misinformation på medierne og storindustriens lobbyarbejde. De største globale virksomheder har ressourcer, der langt overstiger de tilgængelige ressourcer nationalt, og regeringerne har derfor svært ved at dæmme op for storindustriens lobbyisme. Landbruget er et godt eksempel på dette. Misinformation, især på de sociale medier, medfører yderligere polarisering af samfundene, som vi har set i USA, hvor republikanerne i vidt omfang understøttes af samfundslag, hvis eksistensgrundlag eroderes bort netop af republikanerne. I filmen anbefales en opsplitning af de tre store tech-firmaer Mega (Facebook), Twitter og Google, og reklamer skal forbydes. Det vil tvinge firmaerne til at ændre deres forretningsmodel. Det bliver svært, men vi kan ikke være tjent med, at de nedbryder vores samfund alene for at skabe egen profit.

Der er masser af andre spændende diskussioner og pointer i filmen, som hermed igen anbefales varmt.