Fossilfri by i Ukraine

Den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, opfordrede i sin tale til det danske Folketing 29. marts 2022 Danmark til at påtage sig opgaven med at genopbygge byen Mykolajiv. Den opgave bør vi som en selvfølge påtage os.

Mykolajiv havde før krigen ca 500.000 indbyggere, lidt større end Århus, som har 350.000 indbyggere. Klimaet minder om Danmarks. Byen er en havneby, der ligger 65 km fra Sortehavet ved en mindre flod, mellem byerne Odessa og Kherson. Det er en vigtig industriby, med hovedvægt på værftsindustri, mekanisk industri, energiforsyning, metalindustri og cementindustri. Havnen er udskibningshavn for korn, sukker og jern. Vi ved af gode grunde endnu ikke hvor store ødelæggelser, der skal håndteres, men vi kan forvente en betydelig opgave med genopbygning af huse, veje, forsyningsnetværk, energianlæg, industrianlæg og havn.

En sådan opgave forudsætter en omfattende og detaljeret planlægning, en opgave som danske ingeniører og økonomer er velkvalificerede til. Blandt de mange udfordringer er at tilvejebringe energi i tilstrækkelig mængde på enhver af de adresser, hvor indsatsen skal gøres. Vi må formode, at elnettet er stærkt beskadiget, og at efterspørgslen efter energi vil overstige den energimængde, der til enhver tid vil være til rådighed. Vi kommer næppe udenom et stort forbrug af benzin og diesel i genopførelsesfasen, men vi kan minimere behovet ved allerede fra starten at tænke energi ind i planen.

Vi har i Mykolajiv en fantastisk mulighed for at skabe en fossilfri storby. Byens energisektor skal sandsynligvis forsyne ikke blot byen selv men også et stort opland med energi. Vi bør undersøge, om dette energibehov kan dækkes af vind og sol. Med kun 65 km til Sortehavet er det oplagt at opstille nogle store havvindmølleparker, og vi kan allerede fra dag 1 planlægge med, at der skal monteres solceller på alle hustage. Sol er der masser af i Mykolajiv, men det skal selvfølgelig undersøges, om vindforholdene i Sortehavet er tilstrækkeligt gunstige til, at der er økonomi i havvindmøller. Hvis det ikke er tilfældet, kan der i stedet inddrages store arealer i byens nærområde til solcelleparker.

Vind og sol er fluktuerende energikilder, så forsyningssikkerheden kan kun garanteres, hvis der bygges energilagringsanlæg, hvor overskudsstrøm fra vind og sol bruges til at lave brint ved elektrolyse, og den lagrede brint bruges til at lave strøm, når behovet for el overstiger produktionen fra vind og sol. Disse anlæg producerer en masse spildvarme, så en del af infrastrukturen kan være fjernvarme. Gaderne skal sikkert graves op under alle omstændigheder for at kunne reparere el- og fibernet, kloakker og vandforsyning, og det vil være forholdsmæssigt billigt at lægge fjernvarmerør ned, når vejene alligevel er gravet op.

I takt med at bygningerne genopføres, kan der monteres solceller på tagene. Bygningerne kan udstyres med et passende batteri, så der kan lagres energi til om natten. Det vil give bygningerne en vis grad af selvforsyning og dermed mindre afhængighed af strøm fra elnettet. Et tilsvarende arrangement kan laves på industribygningerne.

Vi ser under alle omstændigheder ind i en fossilfri fremtid. Mykolajiv er en fantastisk mulighed for at bygge en fossilfri by op fra grunden og herved høste meget værdifulde erfaringer, der også kan komme os selv til gode, i Danmark og på vores eksportmarkeder. Og det kan blive et udstillingsvindue for hele Verden. Det gør os måske ikke til et foregangsland, men det taler ind i historien om et sådant.

Nu vil du måske spørge, hvem der skal betale, og det nærliggende svar er russerne, men krigsskadeerstatning kommer næppe til at indgå i fredsforhandlingerne. Danmark har på den anden side heller ikke betalt krigsskadeerstatning for vores ødelæggelser i Irak, Afghanistan og Libyen, så man kan vel sige, at der er en vis overordnet retfærdighed i det, hvis vi bare tager regningen selv. Genopbygningen af Europa efter 2. verdenskrig skete med den amerikanske Marshall-hjælp, så der er fortilfælde, hvor skatteborgere betaler for genopbygning af et fremmed land. Ligesom Marshall-hjælpen viste sig at være en fordel for både USA og Europa, vil vi sikkert også på langt sigt høste fordele af at finansiere genopbygningen af Mykolajiv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: