Organisering af energisektoren

Vi står overfor nogle kæmpe forandringer af vores energisektor, men vores organisering af energisektoren blokerer for de rigtige løsninger.

EU og USA er netop blevet enige om at arbejde sammen om brint og brintinfrastruktur. EU har en brintstrategi, og brint vinder frem overalt i Verden – undtagen i ”foregangslandet” Danmark. Hér tror vi, at brinten skal bruges til at lave methanol. I resten af verden hælder man den direkte på biler, busser, lastbiler, tog, skibe og sågar også snart fly. Brint er selvfølgelig billigere end methanol – som jo laves af brint og kulstof – og der udledes CO2 til atmosfæren, når man brænder methanol af, hvorimod der kun kommer rent vand, når vi forbruger brint.

Når man laver brint ved elektrolyse, kommer der spildvarme. Herhjemme har vi en guldrandet mulighed for at udnytte denne spildvarme i vores fjernvarmesystemer, og det er også så småt ved at gå op for Ministeriet for Klima, Energi og Forsyning, men de har ikke noget bud på, hvordan det skal gøres.

Vi er nødt til at se bredere på problematikken. Vi sigter mod, at hele vores energiforsyning skal komme fra vind og sol, men det kræver, at vi kan lagre energi på dage med overskud af vind og sol og bruge energien til at lave el på dage med underskud. Elnettet kan ikke lagre strøm, og derfor skal der altid være balance mellem produktion og forbrug. Brint er den eneste energibærer, der kan lagre så store mængder energi, der hér er tale om. Det kan jo være vindstille i ugevis om vinteren, hvor solceller stort set intet giver. Uden energilagring ingen forsyningssikkerhed – eller forsyningssikring baseret på fossil energi fra udlandet, for eksempel Rusland…

Vi kommer med andre ord til at bygge en masse brintanlæg, der består af et elektrolyseværk, et brintlager og en kraftenhed, der kan producere strøm til elnettet af den lagrede brint. Både elektrolyseværket og kraftenheden producerer også spildvarme, så de skal placeres ved siden af fjernvarmeværker, som skal aftage spildvarmen. Det giver billig varme, billig brint og billig el, og det giver mulighed for at opstille masser af vind og sol, uden at vi behøver stoppe en stor del af møllerne, når det blæser godt. Alle vinder på det, der er ingen tabere.

Og hvorfor gør vi så ikke bare det?

Fordi balance i elnettet er en statslig opgave, varetaget af det statslige selskab Energinet.dk, mens varmeforsyning er en kommunal opgave, i overvejende grad varetaget af fælleskommunale virksomheder. Kommuner og fælleskommunale virksomheder er sat i verden for at levere varme, så de vil ikke gøre noget for at tilgodese balancen i elnettet eller vores forsyningssikkerhed. I Nordøstsjælland vil det fælleskommunale affalds- og varmeselskab sågar ikke engang forpligte sig til at aftage overskudsvarme.

Den måde, vi har organiseret energisektoren på, blokerer for udnyttelse af mulighederne for brug af overskudsvarme fra brintanlæg til boligopvarmning. Det er ikke bare dumt. Det er rigtig dumt! Varmen bliver unødigt dyr. Brinten bliver unødigt dyr. El bliver unødigt dyr. Forsyningssikkerheden bliver unødigt dyr.

Løsningen er at overføre ansvaret for varmeforsyning og varmeplanlægning til det statslige niveau. Det vil samtidig kunne sikre, at vi får fjernvarme i mindst 2/3 af de nuværende naturgasområder, som foreslået af Ålborg Universitet i Varmeplan Danmark 2021. I samme åndedrag bør vi pålægge Ministeriet for Klima, Energi og Forsyning en bunden opgave med at planlægge den fremtidige energiforsyningssikkerhed i det fossilfrie samfund. I fremtiden hænger varmeforsyning og elforsyning uløseligt sammen. Vi opnår ingen fordele ved at dele ansvaret på to forskellige organisatoriske niveauer.

Endelig er det noget, der haster. Hvis de nuværende naturgasområder skal omlægges til fjernvarme, kræver det, at boligejerne får et løfte om fjernvarme og en tidshorisont nu. Ellers vil der komme flere og flere varmepumper, hvilket vil udhule økonomien i eventuelle fjernvarmeanlæg og samtidig få elnettet til at bryde sammen. Vi har valget mellem at lave de rigtige løsninger eller betale en enorm pris for at ignorere virkeligheden. Vi kan ikke bebrejde kommunerne, at de ikke forstår det, men Ministeriet skal kunne forstå det. Hvis Ministeriet fejler nu, bliver vi alle sammen tabere.