Det som ikke bliver sagt

Klimarådet krediterer i sin årlige statusrapport regeringen for de forlig, strategier og politikker, den har frembragt i 2021. Det er noget, vi alle sammen kan have vores meninger om. Det er let at forholde sig til dét, der er sagt og skrevet. Det er meget vanskeligere at forholde sig til dét, der ikke er sagt og skrevet. Det handler om områder, som vores kollektive bevidsthed endnu ikke har erkendt, endsige forstået. Det er dét, som dette opslag handler om.

1) Den grønne omstilling er et gigantisk projekt, der kommer til at løbe over mere end 30 år. Men vi har intet billede af, hvordan det fossilfrie samfund ser ud. Vi har følgelig heller ikke nogen plan for, hvordan vi kommer derhen. Derfor kan vi ikke styre projektet. Derfor træffer vi ikke de rigtige beslutninger. Derfor bliver den grønne omstilling unødigt dyr og langsommelig.

2) I 2050 skal al vores el komme fra vind og sol. Der er masser af dage på året, hvor der ikke er vind og sol nok til at dække efterspørgslen på el. Forventningen er, at vi kan importere el fra vores nabolande, men de har samme vejr som os. Når vi mangler el, gør de det også. Vi er nødt til at skabe forsyningssikkerhed selv. Det kan kun ske ved, at vi lagrer energi på dage, hvor der er overskud af vind og sol og bruger den til at lave el, når der er underskud. Energien skal lagres i form af brint.

3) Transportsektorens fremtid er brint. Allerede i dag findes der brintbiler, -lastbiler, -busser, -tog, -færger, -fragtskibe og -fly. I Danmark tror vi, at fremtiden hedder methanol, som skal laves af brint, der bindes sammen med CO2 fra biogasanlæg. Men forbrænding af methanol sender CO2’en ud i atmosfæren. Methanol bliver aldrig bæredygtigt. Transportsektoren kan og bør bruge brinten direkte i stedet for at underkaste den en dyr proces, der i sidste ende fører til udslip af CO2. Der vil være plads til en vis procentdel el-køretøjer, men det forudsætter nogle gennembrud indenfor batteriteknologi, og det har den ulempe, at det stiller krav til forstærkning af vores el-distributionsnet – modsat brint.

4) Regeringen og klimarådet er enige om, at elproducerende anlæg og storforbrugere af el skal placeres de steder i landet, hvor der i dag er ledig kapacitet i el-transmissionsnettet. Det er fuldstændig barokt. Elnettet skal selvfølgelig indrettes efter samfundets behov, ikke omvendt. Vi kommer til at opleve en enorm udbygning af el-transmissionsnettet, og i takt med at nye strækninger åbner, forskydes stederne, hvor der er ledig kapacitet – men de fabrikker og energianlæg, der allerede er opført, bliver selvfølgelig liggende. Dem flytter vi ikke bare sådan lige rundt med. Specielt hvad angår de brintanlæg, der skal levere forsyningssikkerheden i elnettet, skal de lægges ved siden af fjernvarmeværkerne, så spildvarmen fra brintanlæggene kan udnyttes som fjernvarme.

5) Regeringens brintstrategi er en methanol-strategi. Vi satser hovedparten af vores forskningsbistand på methanolprojekter, men methanol bliver kun relevant i en overgangsperiode, hvor det kan blandes i benzin, diesel og flybrændstof. Resten af verden vil ikke producere transportmidler til methanol – både fordi det udleder CO2 og fordi det er for dyrt sammenlignet med brint – og vi får aldrig herhjemme en industri, der producerer methanolbiler, -lastbiler, -busser eller -tog til hjemmemarkedet. Vi er henvist til at købe ind i udlandet og er dermed begrænset til at købe, hvad de tilbyder. Det bliver ikke baseret på methanol. Regeringens methanolstrategi bør kasseres og erstattes af en rigtig brintstrategi.

6) Vi importerer store mængder af træflis til vores kraftværker, men der udledes CO2, når vi brænder træflisen af. Det er ikke bæredygtigt – selv om FN endnu mener, det er. Kraftværkerne skal over på meget store, industrielle varmepumper, som fødes med grøn strøm.

7) Vi skal udfase naturgas. Nu skal det gå stærkt, fordi energipolitik er blevet sikkerhedspolitik: vi vil ikke købe russisk gas længere. Der tales om, at naturgas til boligopvarmning skal erstattes af fjernvarme, men i 2019 fjernede man kommunernes mulighed for at påbyde tilslutningspligt til ny, kollektiv energiforsyning (læs: fjernvarme), og der gives op til 25.000 kr i tilskud, hvis en gaskunde udskifter sit gasfyr med en varmepumpe. Begge dele undergraver økonomien i fjernvarme og vil medføre, at store områder, der i dag bruger gas, i fremtiden kun vil kunne omstille til varmepumper. Det er allerede vel-undersøgt og dokumenteret, at fjernvarme er både bedre og billigere for både samfundet og den enkelte forbruger, men den mulighed er vi ved at kaste fra os for en meget stor del af de nuværende gaskunders vedkommende.

8) Det holder hårdt at levere de nødvendige CO2-reduktioner i landbruget. Løsningen er ellers snublende nær: reducér landbrugets husdyrhold til 10% af, hvad der er i dag. Der vil stadig være nok til at forsyne os selv med kød, og vi vil kunne dække landbrugets gødningsbehov med gylle og komøg fra de resterende 10%. Og vi vil kunne praktisere en grad af dyrevelfærd, der desværre er noget, vi kun finder i historiebøgerne i dag. Hvis denne vej bliver realiseret, falder grundlaget for regeringens gasstrategi bort.

9) Regeringen beskæftiger sig ikke med sektorkobling, og Klimarådet nævner det én gang i sin statusrapport. EU anerkender ellers, at sektorkobling er vejen til en effektiv, grøn omstilling, vi har råd til. Sektorkobling knytter sig nært til den måde, vi indretter samfundet på og dermed til vores billede af det fossilfrie samfund. Når vi laver en vision af det fossilfrie samfund, vil det blive åbenbart, at der er masser af steder, hvor kobling af to sektorer kan skabe værdi, jævnfør eksemplet ovenfor, hvor overskudsvarme fra brintanlæg bruges som varmekilde i et fjernvarmeværk.

Dette indlæg indeholder 9 påstande om ting, der ikke har samfundets opmærksomhed. Hvis du er interesseret i at læse begrundelser for disse påstande, så gå til opslaget ”Det der ikke bliver sagt” under fanen ”Viden” på denne hjemmeside, http://www.sektorkobling.dk