Her kommer 15 erkendelser, der endnu ikke er slået igennem i den offentlige debat og politikernes tænkning:
1) Det fossilfrie samfund forudsætter muligheden for energilagring, som skal sikre energiforsyningen på dage, hvor der ikke er vind og sol nok til at dække samfundets energibehov. Hvis vi fortsætter med at udbygge vind og sol uden samtidig at udbygge energilagring, mangler vi stadig energiforsyning på dage med underskud af vind og sol, mens vi må stoppe flere og flere vindmøller, når der er rigeligt med vind.
2) Brint er den eneste energibærer, der kan lagre tilstrækkeligt meget energi. Vi kommer ikke udenom brint.
3) Fremstilling af brint ved elektrolyse og efterfølgende brug af brint til at lave elektricitet udvikler meget varme. Denne varme skal udnyttes i vores fjernvarmeanlæg. Brintanlæggene skal derfor bygges ved siden af fjernvarmecentralerne.
4) De nuværende naturgasområder skal omlægges til fjernvarme. Herved bruger vi fjernvarmens potentiale for at udnytte overskudsvarme fra energilagring bedst muligt.
5) Hvis vi omlægger naturgasområder til private varmepumper, kan elnettet ikke klare belastningen, og så skal vejene graves op for nedlægning af nye elkabler. Så vejene skal graves op, uanset om vi vælger fjernvarme eller private varmepumper i de nuværende naturgasområder. Fjernvarmen er den bedste tekniske løsning, både for samfundet og for den enkelte varmeforbruger. Men reglerne for finansiering af ledninger i vores veje favoriserer varmepumper. Reglerne skal laves om.
6) Træflis er ikke bæredygtigt, selv om FN endnu ikke har ændret politik på området. Kraft- og varmesektorens afbrænding af træflis skal erstattes af store, industrielle varmepumper, der drives af grøn strøm.
7) Brintbiler er lettere at indpasse i byerne end elbiler. Vi ser ind i en fremtid, hvor brintbilerne bliver fremherskende i byerne, og hvor brint er det dominerende brændstof til tung vejtrafik, jernbaner og færger og på sigt også fly og interkontinental skibsfart.
8) Yderligere elektrificering af jernbanerne er både dyrere og dårligere end brinttog. Elektrificering af Fredericia-Ålborg er en fejlinvestering, der bør stoppes straks.
9) Brintanlæggene, der sikrer elforsyningen på dage med underskud af vind og sol, kan også forsyne transportsektoren med brint. Vi skal opsætte brint-standere ved brintanlæggene, så nærområdets transportmidler kan forsynes med lokalt fremstillet brint. Herved reduceres behovet for transport af brint voldsomt.
10) Fremstilling af methanol er dyrt, og afbrænding af methanol sender CO2 ud i atmosfæren. Methanol bliver ikke grøn af, at kulstoffet fanges ved skorstene eller biogasanlæg. Den indfangne CO2 kunne have været sendt ned i undergrunden i stedet. Methanol vil kun få en beskeden plads i vores energisystem i en kort overgangsperiode, indtil brintsamfundet er realiseret. Den danske støtte til energiforskning bør revurderes.
11) Fangst og lagring af CO2 i undergrunden er dyrt. Det kan blive nødvendigt, men det er et stærkt fordyrende element, hvis det bruges som legitimering af udledning af CO2 fra landbrug, industri og transport.
12) Landbruget er nødt til at reducere sin animalske produktion til en brøkdel af, hvad den er i dag. Animalsk produktion er 10 gange så ressourcekrævende som vegetabilsk, og udledning af CO2 og methan kan ikke undgås, hvis vi vil sikre selv en relativt lav standard af dyrevelfærd. Vi skal vænne os til at spise mindre kød. Hvis andre lande så øger deres kødproduktion, er det ikke vores ansvar. Med reduktionen bortfalder vores enorme import af soyaskrå og andre foderstoffer fra tredieverdenslande, hvor produktionen sker ved fældning af regnskov og dyrkningen sker med ikke-bæredygtige metoder.
13) Uden den enorme animalske produktion i landbruget forsvinder grundlaget for regeringens gasstrategi. Industrien skal over på el og brint, ikke på biogas. Gasledningen fra Næstved til Nakskov er en fejlinvestering, der bør stoppes straks.
14) Vi mangler et billede af, hvordan det fossilfrie samfund i 2050 ser ud. Der skal udarbejdes en vision af det fossilfrie samfund hurtigst muligt. Uden at have et fast sigtepunkt i fremtiden kan vi ikke styre udviklingen i den rigtige retning.
15) Vi mangler en overordnet plan for udviklingen af samfundet frem til år 2050. Der er en tæt sammenhæng mellem energi, forsyning, transport og landbrug. Hvis vi overlader udviklingen til private aktører og interessenter, får vi ikke en økonomisk og balanceret udvikling, der sikrer, at samfundet fungerer hele vejen gennem omstillingsperioden frem til 2050. Regeringens klimapartnerskaber er en tydelig illustration af, at interessevaretagelsen ikke bør ske i de enkelte sektorer men styres ud fra overordnede samfundsmæssige interesser. Det er for eksempel uklogt at give statstilskud til udskiftning af naturgasfyr med private varmepumper, da det underminerer det økonomiske grundlag for de fjernvarmeløsninger, som er i både samfundets og forbrugernes interesse. Og det er uklogt at investere stort i vindkraft uden samtidig at investere stort i energilagring. Uden en overordnet plan kommer der ubalancer, og de koster unødige penge.
Under fanen “Viden” på denne hjemmeside findes et diagram med et bud på fremtidens energianlæg. Disse anlæg kan vi etablere spredt ud over hele landet, og de vil sikre, at udbygning med vind og sol op til 100% dækning kan gennemføres, uden at vi behøver stoppe vindmøller, når det blæser. Samtidig vil energianlæggene sikre balancen i elnettet, så vi kan nedlægge kraftværker, der fyrer med kul, gas og træflis. Energianlæggene vil skaffe lokal brint til transportsektoren og udnytte spildvarmen fra brint- og elproduktion.
Sektorkobling 