Lav energilagring for grønne penge

I midten af januar 2022 gennemførtes Danmarks første salg af grønne statsobligationer. Det er obligationer, hvor staten forpligter sig til at investere provenuet i projekter indenfor grøn omstilling. 5 mia kr blev udbudt, og der kom købstilbud på 23 mia kr. Renten endte meget tæt på 0%. Det er med andre ord gratis for staten at låne penge på denne måde. Det er glædeligt, at de private investorer tog så godt imod de grønne statsobligationer.

Der foreligger intet om, hvad de 5 mia kr skal bruges til. Her kommer et rigtig godt forslag:

Brug de grønne milliarder til at etablere energilagring i Danmark.

Vi skal være 100% selvforsynende med grøn energi fra vind og sol i 2050. Vi kommer ikke i nærheden af 100% uden energilagring. Der er mange dage, hvor der ikke er vind og sol nok til at dække vores energiforbrug. Forsyningssikkerheden kan kun garanteres, hvis vi opsamler og lagrer energi, når der er rigeligt med vind og sol og bruger af den lagrede energi til at lave strøm, når der er for lidt vind og sol til at dække efterspørgslen. Det er ikke til diskussion. Det er et faktum.

Vi taler om meget store energimængder. Vi kan have uger og endda måneder næsten uden vind og sol om vinteren. Hvis der ikke er strøm nok i elnettet, går store dele af samfundet i stå. Det er noget, der ikke må ske.

Det ville være smart at lagre strøm i batterier, men det er ikke muligt at etablere batteriparker, der er store nok til at dække hele samfundets energibehov i ugevis eller endda månedsvis. Vi er nødt til at lagre energien i form af brint. Brinten bruges til at lave strøm igen, når der er underskud af vind og sol.

At lave brint og at bruge brint til at lave strøm udvikler en masse spildvarme. Denne varme kan vi bruge i vores mange fjernvarmeanlæg. Så er det ikke spild længere men en god ressource. Brintanlæggene skal derfor lægges ved siden af vores fjernvarmeværker. Vi kan opstille brint-tankanlæg ved siden af brintanlæggene. Herved får vi et distribueret brændstofsystem til vores biler og øvrige transport, uden at vi behøver køre brinten rundt til tankstationer på lastbiler.

Hvem skal betale for alle disse investeringer?

Fjernvarmeselskaberne har en interesse i at overtage billig varme. De har også en interesse i at købe strøm til deres kommende store varmepumper udenom elnettet og alle de afgifter og netbidrag, forbrugerne normalt oplever. Energiselskaberne har en interesse i at sælge brint til transportsektoren. Elsektoren har en interesse i lagre energi, så den kan forsyne hele samfundet med al den strøm, der er behov for, alle timer og dage på året. Borgerne har en interesse i at kunne tanke brint til deres biler i deres nærområde. Samfundet har en interesse i, at det hele drives så energieffektivt og så billigt som muligt.

Når først alt dette er på plads, er det blot et praktisk problem at drive det i dagligdagen. Det skal vi nok finde ud af. Men det er rigtig svært at løbe i gang. Brintbiler kan først sælges, når der er brint at købe i nærheden af ens bolig. Det er billigere at starte en gasdrevet kraftværksblok, når der er underskud af strøm i elnettet, end at bygge et brintanlæg. Hvis dette skal drives fremad af den private sektors frie initiativ, vil det vare en evighed, før vi er fremme. Staten er nødt til at stille kapital til rådighed i overgangsfasen.

Her kommer de grønne statsobligationer ind i billedet. Vi har allerede 5 mia kr i kassen, og vi kan lynhurtigt rejse 15 mia mere. Med 20 mia kr kan vi komme rigtig langt. Lad os starte med en håndfuld mindre anlæg ved nogle af vores mindre fjernvarmeværker, så vi hurtigt kan indhøste erfaringer. Herefter kan vi skrue op for tempoet og brede konceptet ud til hele landet.

Der er mange positive sideeffekter ved denne plan. For eksempel vil det tage presset af ladestandere i byerne. Hvis folk kan købe brintbiler i stedet for elbiler, vil de ikke have hverken besværet med at finde en ledig ladestander eller tidsspildet ved at vente på, at deres elbil er opladet. Brintbiler er perfekte i byerne. Der har været tale om, at vi skal bruge omkring 12 mia kr på at lave nye gasfyrede kraftværker til spidslast, altså til brug, når der ikke er vind og sol nok. Med brintanlæggene kan vi lave den nødvendige spidslast helt uden gas. Det er da langt bedre. Vores tog kan køre på brint, og så kan vi spare de meget dyre kørestrømsanlæg, der nu er på vej på strækningen Fredericia-Ålborg. Og energilagring er jo som nævnt forudsætningen for, at vi kan udnytte nye vindmøller og solcelleanlæg effektivt. Der er utroligt meget synergi i denne plan.

Vi ender med at gøre dette før eller siden. Jo før vi gør det, des billigere bliver det. Og jo større bliver potentialet for eksport af viden og komponenter til udlandet.

Dette vil ikke stå i vejen for anden udvikling, som for eksempel produktion af methanol og ammoniak. Tværtimod vil den store fleksibilitet, når vi kan lagre rigtig meget grøn energi, gøre det meget attraktivt at opstille langt flere havvindmøller og solcellefarme end uden energilagring. Vi kan ikke bruge de grønne milliarder på nogen bedre måde. Og vi er nødt til at gøre det under alle omstændigheder. Hvorfor så ikke gøre det nu? Det er nu, vi har pengene. Lad os komme i gang!

2 kommentarer til “Lav energilagring for grønne penge

  1. Har du overvejet at sende dine artikler til de politiske partier? Efter min mening er der partiernes pligt at tænke over og at tage stilling til de ting, du skriver.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: