Boligopvarmning

De stigende energipriser får megen opmærksomhed i samfundet. Dansk Industri har beregnet, at spotpriserne på gas er steget med 249% fra 2019 til 2021. El-spotpriserne er fra 2019 til 2021 til sammenligning kun steget med 124%. De ca 375.000 villakunder, der opvarmer deres bolig med gas, oplever voldsomme stigninger på gasregningen. Regeringen har afsat en pulje til at hjælpe de økonomisk dårligst stillede gaskunder men har afvist at give et generelt tilskud, der forventes at ville modvirke den grønne omstilling. Det kan der jo være noget om, men staten tjener faktisk godt på de stigende gaspriser, der jo er momsbelagt.

På basis af mine egne gasregninger fra november 19-januar20 og november21-januar22 har jeg beregnet, at gasregningens andel af afgifter og moms på de seneste 2 år er steget fra 7.142 til 9.554 kr. Hvis man ganger op til de 375.000 villakunder, bliver stigningen fra 2,678 mio kr til 3,582 mio kr. I virkeligheden er stigningerne større, dels fordi jeg har er lille hus på kun 127 m2, dels fordi mit gasforbrug er faldet 9% i perioden.

Hvis regeringen ville nøjes med den samme indtægt i 2021/22 som i 2019/20, er der altså en milliard at gøre godt med. Når regeringen ikke vil bidrage til en lavere gaspris, dækker det således over, at de henter 1 mia kr mere i afgifter og moms på gas end i 2019/20. Det er jo et politisk valg, men det efterlader borgerne med en fornemmelse af, at varmeregningen er ved at udvikle sig til et lotteri. I denne omgang var det gaskunderne, der tabte. Hvem bliver det næste gang? Staten vinder hver gang.

I 1990’erne og 0’erne blev der anlagt en del små kraftvarmeværker ude i de mindre bysamfund. Projekterne så fornuftige ud, men udviklingen førte til, at mange af disse anlæg er endt med en elendig økonomi, som varmekunderne hænger på. Kraftvarmeværkerne bidrager til el-forsyningssikkerheden, så de løser en vigtig samfundsopgave, men uden at samfundet viser forståelse for konsekvenserne af deres samfundssind.

For tiden er der mange fjernvarmeselskaber, der klarer sig uden prisstigninger, fordi de fyrer med træflis. Der er stor interesse for at blive kunde i disse selskaber. Energistyrelsen forventer, at forbruget af træflis vil være reduceret med 44% i 2035, men hvad mon prisen bliver på træflis i fremtiden? For ikke at tale om afgiften?

Alle Danmarks 375.000 naturgaskunder skal omstilles til fjernvarme eller varmepumper inden 2035 eller senest 2050. Men hvad kan bedst betale sig?

Hvis alle gaskunder i et naturgasområde bliver stillet om til varmepumper, kan elnettet ikke klare belastningen, og så skal der graves nye elkabler ned. Loven siger, at det er netselskabet, der skal betale, så i Storkøbenhavn, Nord- og Vestsjælland, hvor Radius er netselskab, bliver regningen fordelt ud på deres 1 mio elkunder.

Hvis alle gaskunderne i det samme naturgasområde bliver omstillet til fjernvarme, skal de selv betale for nedgravning af fjernvarmeledningerne i vejene.

Hvad kan så bedst betale sig?

Det afhænger helt af de regler, vi har lavet omkring fordeling af udgiften til nye gadeledninger. De nuværende regler er fuldstændigt konkurrenceforvridende og levner ikke fjernvarmen en jordisk chance.

Det er meget beklageligt, for fjernvarme er teknisk og energimæssigt langt bedre end private varmepumper.

I fremtiden skal fjernvarmeforsyningen baseres på store industrielle varmepumper og overskudsvarme. De store varmepumper er mere energieffektive end de små private, og fjernvarmeselskaberne vil løbende holde dem i god stand og opgradere dem, når der kommer bedre teknologier på markedet. Små private varmepumper kommer til at køre med en svagt faldende effektivitet hen over hele deres løbetid, som forventes at være omkring 20-25 år. Over årene vil de være langt mindre energieffektive end de store varmepumper på fjernvarmeværkerne. Yderligere har private boligejere ikke mulighed for at udnytte overskudsvarme.

Når vi kigger frem mod 2050, hvor al vores energi kommer fra vind og sol, har vi et energisystem, hvor vi kan lagre energi svarende til 2-3 måneders forbrug i samfundet. Det er nødvendigt for at kunne forsyne samfundet med strøm, når der er småt med vind og sol. Energilagring indebærer processer, der udvikler meget spildvarme. Hvis anlæggene placeres ved siden af fjernvarmeværker, kan spildvarmen flyttes over i fjernvarmenettet, hvorved der spares el til fjernvarmeværkets varmepumper. Det er en rigtig god forretning – som forudsætter, at vi har fjernvarme nok rundt omkring i landet. Det er en rigtig god grund til at give fjernvarmen bedre betingelser, end den har i dag.

Når vi kigger tilbage, kan vi se, at vældig mange af de nuværende gaskunder er blevet tvunget over på gas, som dengang blev anset for miljørigtigt og billigt. Det har klimaproblematikken skudt i sænk, men regeringen har blot et skuldertræk til overs for gaskundernes vanskeligheder. De var bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Konklusionen er, at regeringen bør sikre, at der er lige konkurrence mellem varmepumper og fjernvarme, inden vi for alvor begynder at afvikle gas til boligopvarmning. Og når de nu er i gang, kan de samtidig overveje, om boligopvarmning også i fremtiden skal være et lotteri, eller om man vil lave nogle regler, der stiller boligejerne nogenlunde ens, uanset hvor i landet de bor, og uanset hvilke varmekilder der er mulige og lovlige på deres adresse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: