Begrebsforvirring

Bæredygtig. Grøn. Klimavenlig. Klimaneutral. Kært barn har mange navne. Men desværre også mange betydninger. Politikere og erhvervsliv slynger om sig med disse plus-ord, men hvad betyder de egentlig? PtX er af samme skuffe. In, trendy, fint, men begrebet dækker over mange forskellige ting. Vi er ikke i stand til at tage stilling på et oplyst grundlag eller deltage i den grønne omstilling og debatten herom, hvis vores begreber har flydende betydning. Er din mening lige så god som min? Hvad mener den lokale cykelsmed?

I over 20 år har FN anset træflis for at være bæredygtigt. Der bliver jo plantet nye træer, og de samler den samme mængde CO2 op fra luften, som vi brænder af, så det går lige op. Men bliver der plantet nye træer? Og hvordan skal vi beskrive situationen i de 100 år, der går, indtil den afbrændte CO2 er opsamlet i de nye træer igen? Men ”bæredygtig” med blåt stempel fra FN var nok til, at den danske kraftværkssektor investerede et stort milliardbeløb i ombygning af kraftværker og kraftvarmeværker. Det var godt, at vi slap af med kul, men det var skidt, at vi fik flis i stedet. Nu skal værkerne bygges om én gang til – for dine og mine penge. Der er nemlig en forståelse i samfundet af, at flis ikke er bæredygtigt. I bedste fald et hundredeårigt ”lån” i atmosfæren, i værste fald blot tab af skov, bundet kulstof, biomasse, biodiversitet.

Statsministeren vil give os mulighed for at flyve grønt indenrigs i 2025 og give os grønne valg på alle indenrigsruter i 2030. Hvordan skal det blive grønt? Jo, flyene skal flyve på methanol. Det skal vi lave selv, vi er jo (næsten) verdensmestre i PtX. Desværre producerer vi ikke fly selv, og flyproducenterne udvikler ikke methanol-fly, så vi har et lille problem hér. Men skidt, hvis vi nu forestiller os, at vi faktisk kan få fat i nogle methanolfly, er de så grønne? Ja, siger Statsministeren, for methanolen skal laves af brint (grøn brint, ikke brint lavet på naturgas!) og kulstof, som indfanges fra industri-skorstene. Er vi så ikke glade?

Nej, desværre ikke. Methanol indeholder kulstof, og når man brænder methanol af, havner kulstoffet i atmosfæren. Det er sympatisk (og bliver formentlig nødvendigt) at indfange CO2 fra skorstensrøg, men det er dumt at bruge det til at lave methanol. Det skal puttes tilbage i undergrunden i stedet for. Methanol bliver aldrig bæredygtigt, uanset hvor kulstoffet kommer fra. Ligesom med træflis har vi ikke tænkt tingene igennem. Udledning af CO2 til atmosfæren kan aldrig blive bæredygtig.

Biogas, da? Det er da bæredygtigt!

Nej, desværre. Biogas er methan, der alt overvejende er lavet af affald fra landbruget, men også af husholdningsaffald og slam fra vores renseanlæg. Methan indeholder kulstof. Når vi brænder methan af, frigives kulstoffet som CO2 til atmosfæren. Men er det da ikke bedre at lave biogas ud af svinegyllen end at lade methanen gasse af direkte op i atmosfæren? Jo da, men det er endnu bedre ikke at lave de enorme mængder svinegylle og møg fra svine- og kostalde og fjerkræfarme. Hvis den grønne omstilling skal være andet end symbolpolitik, er vi nødt til at reducere landbrugets husdyrhold dramatisk – og indfange CO2 fra atmosfæren til kompensation for den CO2, landbruget alligevel udleder. Det lægger en bombe under regeringens gas-strategi, men det er bedre at erkende det nu end at smide et 2- eller 3-cifret milliardbeløb af offentlige penge i udvikling af biogassen. Afbrænding af biogas giver udledning af CO2 til atmosfæren. Det er fakta og ikke til diskussion. Biogas bliver aldrig bæredygtigt.

Sådan tænker vi desværre ikke i dag, men det kommer vi til. Jo senere vi vågner op til virkeligheden, des dyrere bliver det.

Men hvordan skal vi klare os uden træflis, methanol og biogas?

Det er der heldigvis et godt svar på. Brint. Når vi brænder brint af i en motor, gasturbine eller brændselscelle, er det eneste restprodukt rent vand. Ingen CO2. Ingen partikler. Ingen giftstoffer. Ingen lugtgener. Ingen luftforurening. I dag findes teknologierne til at erstatte alle kulstofholdige brændstoffer med brint. Det har man erkendt i EU, Japan, Sydkorea, Tyskland og Californien. Kig dén vej, hvis du er interesseret i, hvad der sker i et foregangsland.

Der er i dag industrielle producenter, der masseproducerer brintbiler, brintlastbiler, brinttog og brintanlæg til skibsfart. De første brintfly vil rulle ud ad startbanerne i 2024. Alle disse transportmidler, som vi ikke producerer selv men er henvist til at købe i udlandet, fås nu i brint-versioner.

Fremstilling af methanol betegnes PtX, Power-to-X, hvor X kan være methanol, methan, ammoniak eller brint. Herhjemme satser vi stort på PtX – men ikke til brintsamfundet. De offentlige forskningsmidler går næsten helt eksklusivt til methanol og ammoniak. Det er decideret meningsforstyrrende, at brint-teknologierne betegnes PtX på lige linje med methanol- og ammoniak-teknologier. Vi maler et skønmaleri af, hvor fremmelige vi er med vores store satsning på PtX, men det er ikke brint, vi investerer i. Hvis dette fortsætter, er vi uhjælpeligt hægtet af om 5-10 år og er henvist til at købe de nye brintteknologier for dyre penge i udlandet. Er godt sted at starte er at reservere PtX-begrebet til methanol og ammoniak og give brintteknologierne deres egen betegnelse. Der er en verden til forskel. Det er en demokratisk nødvendighed at skelne. Befolkningen har krav på at kunne forstå, hvad det er, politikerne beslutter. Det er ikke godt nok bare at spise os af med Dan Jørgensens dubiøse påstande om, at vi er et foregangsland.

Så i stedet for Statsministerens hede og dyre nytårsdrøm om grønne fly skal vi bruge pengene dér, hvor de virkelig vil gøre en forskel. Vi skal begynde at bygge brintanlæg med lagertanke til brint. Brintanlæggene skal kunne lave brint af billig strøm på vindrige dage, hvor der er overskud af grøn strøm, lagre den og så forbruge den til at producere grøn strøm, når der ikke er vind og sol nok til at dække samfundets el-behov. Da elnettet ikke kan lagre energi, er dette den eneste måde, vi kan skabe balance mellem vores el-produktion og vores el-forbrug – den nødvendige balance i elnettet. Det er forudsætningen for, at vi kan udbygge vind og sol til at dække vores energiforbrug 100%.

Brintanlæggene skal placeres ved siden af fjernvarme- og kraftvarmeværker. Herved kan det meste af den overskudsvarme, der udvikles i brintanlæggene, føres over i fjernvarmenettene og derved fortrænge el (eller naturgas!), som ellers skulle have været brugt til at holde temperaturen i fjernvarmenettene oppe.

Vi kan gøre dette. Vi kan begynde i dag. Teknologierne er der. Fjernvarmenettene er der. Det er kun vores egen manglende forståelse af sammenhængene, der forhindrer os i at gøre det. For at citere den folkekære Egon Olsen: ”Skal vi SÅ komme i gang!”.