Statsministerens nytårstale 2022 berørte naturligt nok den grønne omstilling. Regeringens nyeste mål vedrører indenrigsflyvning. Dette er måske knap så naturligt, da indenrigs flytrafik kun giver anledning til en minimal del af Danmarks udledning af drivhusgasser. Regeringens mål blev præsenteret således:
”Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark”.
Det lyder jo vældig godt, men hvad betyder det?
Vi skal formentlig tænke, at SAS eller DAT eller en anden indenrigs-operatør senest i 2025 har indsat mindst ét fly, der flyver på batterier, methanol eller brint, og at der skal være et sådant fly i drift på alle danske indenrigsruter i 2030. Mette Frederiksen tror, det er muligt.
Hvad skal der til, for at det kan ske?
For det første skal der eksistere et typegodkendt fly, der flyver på batterier, methanol eller brint. Der er bred enighed om, at batterifly vil være meget små. Danmark har satset en stor del af sit forskningsbudget på methanol, men det har ikke slået an i resten af verden. Der er næppe nogen flyfabrikker, der vil udvikle og producere et methanol-fly, hvis det kun kan sælges i Danmark. Så er der brint tilbage. Airbus startede test af 3 prototype brintfly i 2020 og forventer at kunne starte test af det første kommercielle brintfly i 2025. Engelske Zeroavia vil lancere det første kommercielle brintfly med 10-20 sæder og en rækkevidde på 550 km i 2024 og brintfly til 200 passagerer i 2030.
Små brintfly kan således forventes at være i kommerciel drift i 2025, og brintfly velegnet til dansk indenrigsflyvning – og europæiske destinationer – kan forventes i 2030. Danmark er ikke en del af udviklingen og kan kun vente på, at den sker andre steder.
For det andet skal der være brint til rådighed i de lufthavne, hvor brintflyene skal lande. Det er noget, vi selv kan sørge for, men det kræver jo, at vi erkender, at det er brint, vi skal producere, ikke methanol. Vi kan godt nå at sikre en brintforsyning i mindst 2 danske lufthavne inden 2025 og i alle danske lufthavne inden 2030.
For det tredje skal der være et flyselskab, der investerer i mindst ét brintfly i 2025 og flere i 2030. Flybranchen lever i øjeblikket af offentlig støtte, og det er svært at se forholdene ændre sig, så for eksempel SAS får råd til at købe brintfly i 2025 – men med offentlige støttemidler er det jo tænkeligt. I givet fald skal piloter og flymekanikere uddannes i den nye flytype. Det tager tid, men det er muligt.
For det fjerde skal der være passagerer, der er villige til at betale for flybilletterne. De bliver sikkert dyrere end billetter i traditionelle fly, men der kan jo gøres meget med afgifter som for eksempel den annoncerede CO2-afgift.
Statsministeren udtrykte forhåbning om, at flybranchen og flypassagererne selv ville dække udgifterne. Her er hun nok ude på meget tynd is. Der kommer næppe til at flyve brintfly i Danmark uden massiv offentlig støtte før 2030.
Man må rose Statsministeren for at have ambitioner om CO2-reduktioner, men man må spørge sig selv, om indenrigsflyvning er det rette sted at tage fat. Hvis hendes plan skal gennemføres, bliver det rasende dyrt. De penge kunne givetvis give langt større CO2-reduktioner, hvis de blev investeret andre steder. Et oplagt sted er etablering af brintanlæg, der kan lave brint af grøn overskudsstrøm og producere grøn el ud fra lagret brint, når der er underskud af grøn strøm i elnettet. En bred indsats på dette område er nødvendig, når vi øger andelen af grøn energi op til 100% (i 2050), og det vil samtidig kunne gøre det muligt at forsyne et meget stort antal brintbiler med brint. Klimaeffekten af dette tiltag vil være langt større end Statsministerens forslag, og det ville – modsat indenrigsfly – danne grobund for eksport af teknologi og viden om, hvordan man omstiller samfundet til brint.
Det er underligt, at et sådant forslag dukker op i Statsministerens nytårstale. Man kan næppe forvente, at Statsministeren selv har tid til at sætte sig ind i dette, men det er besynderligt, at hun ikke har nogle rådgivere, der kan gelejde hende ind på nogle mere realistiske veje. Forslaget har stor PR-værdi og politisk værdi men meget lidt teknisk eller om man vil realistisk værdi. Mette Frederiksen må trøste sig med, at hun høster PR-fordelen nu, og at 2025 ligger på den anden side af det næste folketingsvalg.
Sektorkobling 