Lige før jul sidste år vedtog Folketinget en klimalov, der blandt andet sætter et mål på 70% reduktion af CO2-udledninger i 2030 og et CO2-neutralt samfund i 2050. Hvordan er det gået det første år med klimaloven?
Klimarådet, som har til opgave at holde øje med, at fremdriften i projektet er tilfredsstillende, pegede i foråret på, at regeringens ”hockeystav”-model, hvor reduktionerne blev skubbet frem til sidst i 2020’erne, ikke ville give tilstrækkelige reduktioner tidligt nok, og at det var risikabelt at vente til sidst i 20’erne, inden man stillede konkrete krav om reduktion. Et folketingsflertal har ultimo november 2021 vedtaget et klimamål på mellem 50% og 54% i 2025. I 2025 skal alle beslutninger, der er en forudsætning for at nå 2030-målet, være truffet.
I foråret kom der såkaldte klimafremskrivninger, der viser, hvor vi lander med de tiltag, der var besluttet dengang. Klimarådet mente ikke, at det var godtgjort, at vi ville kunne nå 2030- og 2050-målene og efterlyste flere initiativer.
I forsommeren allokerede regeringen 16 mia i statsstøtte til biogassektoren indtil 2030. I december kom der så en gas-strategi, som sigter mod, at industriens og den tunge landtransports gasbehov skal dækkes med biogas i 2035. 85% af den nødvendige biomasse skal komme fra landbruget, men det er ikke foreneligt med reduktionskravene til landbruget, der bør lægges om til økologi, stærkt reduceret dyrehold og mange flere grøntsager. Strategien for landbruget kommer til næste forår.
28. juni kom regeringens infrastrukturplan, som indeholder 54 mia kr til motorveje. Det er næppe den rette medicin til reduktion af transportsektorens CO2-udledninger. Østrig har for nyligt skudt en tilsvarende plan ned med henvisning til, at reduktionerne skal opnås ved, at der køres mindre i bil og mere i offentlig transport. Regeringens infrastrukturplan indeholder også penge til at elektrificere jernbanen fra Fredericia til Ålborg, selv om det ville være meget billigere at køre med brinttog i stedet.
9. august udgav FN’s klimapanel IPCC en rapport, der viser, at vi med det nuværende tempo vil passere 1,5 graders opvarmning før 2030, 2 grader i 2050 og 3 grader i år 2100. Regeringen mener, Danmarks mission er at være et foregangsland, der viser vejen mod hurtigere reduktioner. Det skal ske ved, at klimaindsatsen ikke må koste noget – hvis den koster noget, vil de andre lande ikke følge efter os! Dette er det rene vrøvl og kan kun bruges til at undlade at træffe nødvendige beslutninger. Konkret vil regeringen vise vejen ved fremstilling af syntetiske brændstoffer som methanol og ammoniak, men der er ingen, der aner, om dette overhovedet interesserer resten af verden. Der er ikke megen effekt i at gå forrest, alene, i en anden retning end resten af verden, men det stopper ikke regeringen. Senest er PtX-strategien, som kom i december, fokuseret på støtte til fremstilling af methanol og ammoniak. Brint er knap nok nævnt.
19. september frigav regeringen et ”klimaprogram” om elektrificering af samfundet. Vi skal købe masser af elbiler, og ejere af naturgasfyr kan få 25.000 kr i støtte til omlægning til varmepumper. Der er ingen overvejelser om, hvad dette vil betyde for elnettet, som i givet fald skal udvides til mere end 3 gange så stor kapacitet som i dag. Det bliver rasende dyrt og vil afstedkomme opgravning af et enormt antal veje, især i byerne, med deraf følgende trængselsomkostninger. Elnettet er måske den største udfordring i den grønne omstilling.
I efteråret indgik regeringen et landbrugsforlig, hvor landbruget skal reducere sine udledninger med 55% i 2030. Hvorfor ikke 70%? Og hvorfor skal skatteyderne betale gildet? Hvorfor ikke lægge en plan for gradvist at reducere husdyrholdet med 90% og omlægge jorden til økologi? Det vil virke.
I oktober frigav UNECE, FN’s europæiske økonomiske samarbejdsorganisation, en rapport om brintsamfundet. EU har lavet en ”New Green Deal”, hvor brint er den røde tråd. Tyskland og Sverige har brintstrategier. Sydkorea ruller brint ud over hele landet med vind- og sol-anlæg, brintproduktionsanlæg, brint-tankbiler og brint-tankstationer i et finmasket net. Brint har taget et voldsomt ryk fremad i de mest innovative lande i år – men ikke i Danmark. Regeringen har ignoreret det. Foregangsland? Ja, tro på det!
Og så er der energiøerne. Et projekt, der startede med en udgift på 13 mia skattekroner men allerede længe inden planlægningen er kommet i gang er vokset til det tredobbelte. Hvad er det, vi får ud af det? Kunne vi ikke lige så godt bruge et par nedlagte gasplatforme i Vesterhavet? De er der allerede og er sikkert billigt til salg. De kan også bruges til at sende indfanget CO2 ned i undergrunden.
En lang række af eksperter og råd anbefaler en CO2-afgift som et effektivt middel til at styre vores forbrug og udviklingsretning. Det vil regeringen ikke høre tale om.
Og det måske aller vigtigste – energilagring – er end ikke nået ind på lystavlen endnu. Men vi kan ikke øge andelen af grøn energi uden at skabe mulighed for at lagre hvad der svarer til 2-3 måneders energiforbrug til at dække i perioder, hvor der er underskud af vind og sol. Men regeringen ignorerer fortsat energilagring.
Det er ikke fordi regeringen ligger på den lade side, men der skydes med spredehagl, uden en overordnet plan, og uden sammenhæng på tværs af sektorerne. Det er som at trække kaniner op af en høj hat. Hvad mon der dukker op næste gang? Der mangler en forståelse af, at vores energisystem trænger igennem en masse sektorer og hænger sammen på tværs af samfundet. For at løse opgaven med den grønne omstilling er vi nødt til at begynde med en vision af det fossilfrie samfund i 2050 og så udlede strategier heraf. Næste skridt er så en stor plan, der beskriver hele samfundets transformation frem mod det fossilfrie samfund. Planen vil indeholde konkrete indsatser som dem, regeringen har søsat i år, men med en sikkerhed for, at vi får udnyttet mulighederne ved sektorkobling bedst muligt og med sikkerhed for, at vi laver en balanceret udvikling, der ikke går i stå, fordi nogle sektorer rykker for hurtigt frem i forhold til andre sektorer, de er afhængige af. At køre videre med enkeltstående strategier og indsatser, der er løsrevet fra helheden, er et højrisiko-projekt. Vi burde være klogere end som så.
Sektorkobling 