Regeringens nye gas- og PtX-strategier

Regeringen har i december 2021 frigivet to vigtige strategier om PtX og gas. PtX, ”Power-to-X”, dækker over hvordan man kan lave strøm om til brint og andre syntetiske brændstoffer. I denne sammenhæng dækker det også over fangst, brug og lagring af kulstof, også kaldet CCS eller CCUS. Gasstrategien handler om, hvordan vi kan forsyne industrien og den tunge transport med grøn biogas.

De to strategier afsluttes begge med visionsafsnit. Der er dog ikke tale om visioner men om resuméer af strategierne. Det havde været meget meningsfyldt at starte med visionerne og så lade strategierne være udmøntninger af visionerne. På denne måde kunne visionerne have været de pejlemærker, der sikrer, at strategierne i alle deres delelementer peger på de opsatte mål. Det skete ikke denne gang.

Den grønne omstilling er en tværgående opgave, der vedrører hele samfundet. De forskellige sektorer hænger sammen, og det er netop ved intelligent kobling på tværs af sektorer, at vi kan lave en effektiv grøn omstilling. I en ideel verden var vi startet med en samlet vision af hele det fossilfrie samfund i år 2050. Den har vi stadig til gode.

Det har tydeligvis været vigtigt at tegne et billede af Danmark som et foregangsland. Det er dog risikabelt at gå i en helt anden retning end resten af verden. Hvis resten af verden ikke følger efter, bliver det i bedste fald meget dyrt – i værste fald en klimamæssig og økonomisk katastrofe. EU og især landene omkring os er meget optaget af brint. De arbejder på at opbygge en brint-infrastruktur, der kan levere energi til industrien og transportsektoren. Når de siger PtX, mener de brint. I Danmark betyder PtX syntetiske brændstoffer som methanol og ammoniak lavet med brint som mellem-produkt. Både transportsektoren og industrien vil kunne køre på brint. Det er et fordyrende led at bruge brinten til at lave noget andet, så hvorfor gøre det? Og hvilken bilproducent vil producere methanol- eller ammoniak-køretøjer, hvis de kun kan sælges i Danmark?

Brint kan også blive energibærer, når vi skal lagre energi på tidspunkter med overskud af grøn strøm og producere strøm, når der er underskud. Strategiernes eneste bud på energilagring er biogas. Det på trods af, at gasstrategien vil reservere biogassen til industrien, mens kraftsektoren skal stilles om til varmepumper, så den slet ikke kan bruge biogassen. Det hænger simpelthen ikke sammen. Og energilagring er uundgåeligt, når den grønne andel af vores energi stiger mod 100%. Vi kan ikke lukke samfundet ned, når det ikke blæser. Vi kommer ikke i mål uden energilagring.

Det ville være rigtig godt, hvis vi både i PtX-strategien og i daglig tale begynder at skelne mellem brint, syntetiske brændstoffer og CO2-lagring. Det skaber kun forvirring, at disse tre helt forskellige elementer rodes sammen i én fælleskasse. Vi har brug for en brintstrategi. Vores énsidige fokus på ammoniak og methanol vil være et kæmpe vildskud, hvis vores nabolande ikke er med på ideen. Og CO2-fangst og -lagring er rigtig dyrt. Måske bliver det relevant engang, men det er betydelig smartere at lade være med at producere CO2 og sende den ud i atmosfæren end at producere den og fange den ind igen og lagre den i tomme gasfelter i Vesterhavet.

PtX-strategien har fokus på elnettet. Elnettet af i dag er opstået med henblik på at dække behovene i fortiden, nutiden og den nærmeste fremtid, men samfundet er på vej ind i et helt nyt regi, hvor der bliver brug for meget mere el, og elnettet derfor skal forstærkes rigtig mange steder. Vi kan udnytte ledig kapacitet i elnettet ved at lave nye PtX-anlæg i Vestjylland og Lolland-Falster, men så må vi smide overskudsvarmen væk. Eller lave dem i Østjylland, Storkøbenhavn og de større byer og bruge overskudsvarmen i fjernvarmeanlæggene. At indrette fremtidens energisektor efter et elnet lavet til de behov, vi har haft i fortiden, giver ikke megen mening. Selvfølgelig skal vi udnytte overskudsvarmen fra PtX-anlæggene, og selvfølgelig skal elnettet indrettes efter samfundets behov.

Desværre er et flertal i Folketinget ikke enige i dette. De har netop vedtaget en ny elforsyningslov med såkaldte geografisk differentierede tariffer, hvor det bliver dyrere at tilslutte et energianlæg og dyrere at være elforbruger i Østjylland og Storkøbenhavn. Folketinget har med andre ord valgt at indrette det kommende samfund efter det nuværende elnets behov. Mon folketingsflertallet har gennemskuet konsekvenserne af dette?

Gasstrategiens hovedpointe er, at gasopvarmede boligområder skal omstilles til fjernvarme, og kraft- og kraftvarmeværker skal omstilles til varmepumper. Herved reduceres behovet for gas så meget, at vi i 2040 kan producere al den nødvendige gas ud fra dansk biomasse. Mængden af biomasse er estimeret med udgangspunkt i en rapport, ”Energiafgrødeanalysen”, fra 2020. Her skønnes, at over 85% af biomassen skal komme fra landbruget. Det kan muligvis lade sig gøre med det landbrug, vi har i dag, men hvordan ser det ud i 2040? Vi vil blive nødt til at reducere husdyrholdet drastisk og omlægge produktionen til økologisk drift med en meget større andel af grøntsager end i dag. Når det sker, vil rest-biomassen fra landbruget falde til et meget lavt niveau. Det er risikabelt at styre samfundet på en antagelse om, at der ikke kommer forandringer. Det går helt galt, når vi erkender virkeligheden i landbruget og omlægger det til energirigtig og bæredygtig produktion.

Når alt dette er sagt, skal embedsværket have ros for at have lavet et omfattende arbejde. Desværre på et grundlag, der mangler visioner, realisme og forståelse for helheden i den grønne omstilling. Men det er i sidste ende politikernes ansvar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: