Så er midlerne i ”Det Energipolitiske Udviklings- og Forskningsprogram” EUDP uddelt for 2022. Midlerne er delt ud indenfor følgende kategorier:
323 mio kr – CO2 fangst, lagring og udnyttelse
73 mio kr – Mere grøn el – og til flere formål
55 mio kr – Grøn procesenergi
33 mio kr – Varme og varmelagring
29 mio kr – Tung transport og Power-to-X
22 mio kr – Persontransport og let varetransport
18 mio kr – Energieffektivisering
2 mio kr – Andet
Programmet er den ene af de to hovedkilder til offentlig støtte til forskning og udvikling indenfor klimateknologier og -tilpasning. Det er derfor en indikator for retningen i den grønne omstilling herhjemme. Hvad er med? Hvad er ikke med?
Det er først og fremmest overraskende, at CO2-fangst fylder hele 58% af den samlede tildeling. CO2-fangst og -lagring er teknologier, der kan blive et omdrejningspunkt for klimatilpasningen, hvis denne Verdens lande fejler i bestræbelserne på at nedbringe deres CO2-udledninger. I så fald er der kun én vej frem: at fjerne CO2 fra atmosfæren. Uanset prisen. Danmarks undergrund er velegnet til lagring af CO2, og Danmark kan med CO2-lagring yde et bidrag, der rækker langt ud over, hvad vores størrelse kan forpligte os til. Så CO2-lagring kan blive en indbringende eksportartikel. Det lyder som et rigtigt eventyr.
Det kan også godt være, det bliver det, men selv med massiv forskning og udvikling er det vanskeligt at tro på, at dette bliver billigt. Det vil altid være billigere at lade være med at sende CO2 ud i atmosfæren end at gøre det og så fange den ind igen. Vi satser med andre ord en voldsomt stor del af vores offentlige støttekroner på en teknologi, som kun vil komme i spil, hvis vores bestræbelser på at skære CO2-udslippet ned – helt ned til 0 – fejler. Resultaterne fra COP-26 i Glasgow giver ikke plads til optimisme, så måske er det et klogt træk, men det synes dog klogere at satse udviklingsmidlerne på teknologier, der erstatter brug af fossile brændsler.
5% af budgettet går til ”Tung transport og Power-to-X”. ”Power-to-X” eller PtX er en teknologi til fremstilling af methanol, ammoniak og andre systetiske brændsler ved hjælp af strøm, idet der i første omgang produceres brint, som så opformeres til slutproduktet. Det har været et dansk flagskib længe, og der er investeret rigtig mange millioner i det. Tanken er, at den tunge transport skal køre på methanol, og at landbruget skal bruge ammoniak til gødning. Det lyder jo også godt, men methanol indeholder kulstof, som slipper ud i atmosfæren som CO2, når det bliver brændt af i lastbiler, fly, tog, skibe mv. Og det er også dyrt. Resten af Verden er i fuld gang med at udvikle brintsamfundet. I dag findes biler, busser, lastbiler, skibe og tog, der kører på brint. Vi har ingen glæde i at blive verdensmestre i fremstilling af (dyr) methanol, hvis de transportmidler, vi kan importere i fremtiden, kører på brint eller el. Igen er dette forskningsfelt noget, der kan blive en god forretning på sigt, men da det antageligt vil være billigere at bruge brint direkte end at bruge brinten til at lave methanol (og så slippe CO2 ud i atmosfæren, når det bliver brugt), er det sandsynligt, at methanol højest vil blive aktuelt i en overgangsperiode til at levetidsforlænge de transportmidler, der kører rundt på benzin og diesel i dag.
Landbrugets forbrug af ammoniak til gødning vil falde bort, hvis det lykkes at omlægge landbruget til økologi. Hvis vi som forventet (og som er nødvendigt) skærer drastisk ned på vores husdyrhold, vil behovet for gødning også falde drastisk. Igen er vi måske ved at gøre os til verdensmestre i noget, der ikke er efterspørgsel efter i fremtidens samfund.
Hvad er det så, der ikke er med? Energilagring er en forudsætning for, at vi kan øge andelen af grøn energi til 100% i samfundet. Sektorkobling mellem energilagring og fjernvarme vil give mulighed for at udnytte den spildvarme, der er et uundgåeligt biprodukt ved både fremstilling og brug af brint. Energilagring er et af de vigtigste forskningsfelter og et område, hvor Danmark i kraft af sin store dækning med fjernvarme har alle forudsætninger for at komme helt i front internationalt. Hvorfor indeholder støttepuljen ikke et demonstrationsprojekt, hvor et nyt brintanlæg er sammenkoblet med et eksisterende fjernvarmeanlæg? Og en separat søjle til energilagring?
I takt med det stigende elforbrug skal elnettet forstærkes for et meget stort milliardbeløb. Det har været fremført, at der er tale om en vedligeholdelse af elnettet og dermed en regning, man kan smøre af på elkunderne. Det går fint i hånd med forudsætningen om, at den grønne omstilling ikke må koste noget. Men det bliver jo ikke gratis af, at regningen havner i den private sektor. EUDP-programmet kunne passende indeholde en dimension omkring elnettet, for eksempel brug af jævnstrøm til ilandføring af strøm fra havvindmølleparker.
Regeringen er jo meget optaget af, at vi skal være et foregangsland, og det energipolitiske udviklingsprogram lægger vægt på, at støtte gives til områder, der er danske styrkepositioner. Måske er dette galt tænkt. Måske skulle vi kigge lidt mere på resten af Verden og sikre os, at de indsatser, vi gør, har relevans udenfor vores eget lille kongerige.
Sektorkobling 