I starten af december indgik regeringen et energiforlig med de tre støttepartier, Kristendemokraterne og Alternativet. Den mest spektakulære delaftale er en mere end fordobling af havvindmølle-kapaciteten. Det er godt nyt, for vi skal erstatte fossil energi med grøn energi. Men hvorfor er energilagring ikke en del af aftalen? Vi stopper allerede i dag vindmøller i stort omfang, når der er godt med blæst, fordi de møller, vi har i dag, allerede kan producere mere strøm, end samfundet kan forbruge, når det blæser kraftigt. Flere møller uden energilagring betyder, at vi må stoppe endnu flere møller, når det blæser godt, og flere møller løser ikke problemet med, at samfundet skal bruge strøm, også når det ikke blæser. Med energilagring kunne møllerne køre på fuld tryk altid, fordi den strøm, samfundet ikke kan aftage, kan føres over i energilagre. Så har vi lagret energi til at lave grøn strøm af, når det ikke blæser. Grøn energiproduktion uden energilagring fungerer simpelthen ikke. Tingene hænger sammen.
En så stor indfødning af strøm nogle få steder i elnettet vil givetvis forudsætte, at elnettet forstærkes. Det er heller ikke med i energiaftalen.
Energiaftalen indeholder også en aftale om opsamling og lagring af CO2, det såkaldte CCS (Carbon Capture and Storing). 2,77 mia er afsat i perioden op til 2032. Den konkrete udformning af indsatsen vil ske senere, i dag kender vi kun budgettet.
CCS er en metode til at trække CO2 ud af atmosfæren – eller til at fange CO2 fra fabriksskorstene, inden den slipper ud i atmosfæren. Hvis der ikke kommer mere fart i klimatilpasningen rundt omkring på kloden, kan vi blive nødt til at bruge CCS for at bringe indholdet af CO2 i atmosfæren ned, men teknologien er umoden, og der er ingen, der véd, hvad det kommer til at koste. Almindelig snusfornuft siger os dog, at det er bedre at lade være med at slippe CO2 ud i atmosfæren end at gøre det og så bruge ressourcer på at fange den ind igen. Danmark kan lagre enorme mængder af indfanget CO2 i nedlagte oliefelter i Vesterhavet, men hvis det skal gøres i stor skala, er der nogen, der skal betale for det. Det har nok lange udsigter, inden der er nogen lande, der vil betale Danmark for at indfange og lagre CO2 for dem. Men hvis det sker, kan det blive et stort eksporteventyr for Danmark. I dag er der et CCS-forsøg i gang på det nye forbrændingsanlæg Amager Bakke, men der er ingen steder at sende CO2’en hen, så den bliver bare sluppet ud i atmosfæren igen.
De to sidste delaftaler vedrører forbedring af havmiljøet og en pulje til at finansiere klimatilpasning i U-landene. Begge to udmærkede initiativer, selv om man jo altid kan pege på behovet for at gøre mere og gøre det hurtigere.
Hvad er så ikke med (ud over energilagring og forstærkning af elnettet)?
Vi mangler stadig en generel CO2-afgift. Der er ellers mange års konsensus om princippet om, at forureneren betaler (landbruget er dog hidtil gået fri). En CO2-afgift vil automatisk reducere vores forbrug af snart sagt alting, og indtægten kunne bruges til at hjælpe med at dække de store omkostninger ved den grønne omstilling. Den seneste rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd anbefaler en CO2-afgift på 1200 kr pr ton i 2030. Et ret moderat forslag i forhold til andre vurderinger, der foreslår 1800 kr pr ton. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd vil deres forslag medføre et netto tab af blot 700 arbejdspladser, men det vil ramme landbruget og især dets husdyrhold hårdt. Det er imidlertid nødvendigt at reducere husdyrholdet under alle omstændigheder, og en langsomt indfaset CO2-afgift er nok den mest fornuftige måde at gøre det på.
Det kunne heller ikke blive til en flyafgift i denne omgang. Regeringen argumenterer med, at flybranchen er hårdt trænge af corona, så man vil ikke pålægge den yderligere byrder. Dette er galt tænkt. Vi kommer ikke udenom at skære drastisk ned på vores forbrug af flyrejser, specielt ferierejser, og det giver ingen mening at holde hånden under en produktion, vi alligevel kommer til at reducere kraftigt om ganske få år. Man kan sige, at corona er en kærkommen anledning til at gøre noget frivilligt, som vi ellers ville blive tvunget til at gøre snart.
Alt i alt er det et energiforlig med mangler, men det er svært at argumentere rationelt mod de store træk i forliget, og manglerne kan der jo rådes bod på efterfølgende. Af samme grund kan man undre sig over, at hele blå blok har valgt at stå udenfor aftalen. Er det, fordi de mener, den er for vidtgående – med andre ord: at de vil rulle aftalen tilbage, næste gang de får regeringsmagten? Næppe. Så deres beslutning skal nok fortolkes som almindeligt Christiansborg-spin. Det er ikke klædeligt, hverken for partierne i blå blok eller folkestyret som sådan. Det udstiller Folketinget som noget, der mest af alt minder om en børnehave. Klimakrisen er desværre alt for alvorlig til sådan en adfærd. Vi har brug for samarbejde. Tag Jer venligst sammen, blå blok!
Sektorkobling 