Klimatopmødet COP-26 i Glasgow er i fuld gang. Præsidenterne fra Kina, Rusland, Australien og Brasilien brillierer ved deres fravær, selv om – eller måske netop fordi – de er blandt Verdens største udledere af drivhusgasser. Der tales meget og loves meget i Glasgow i disse dage. Talerne er som noget nyt enige om, at klimakrisen er menneskeskabt, og den generelle stemning er, at det stadig er muligt at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, Paris-aftalens mål. De kommende dage må vise, om man er i stand til at anvise en konkret vej til dette mål. Snak og løfter alene gør det ikke.
Som noget af det første er der lavet to delaftaler, om skovrydning og om methan-udslip.
105 lande, heriblandt Danmark, havde allerede inden COP-26 startede underskrevet en aftale om at standse skovtabet i 2030. Da skovrydningerne generelt sker for at give plads til dyrkning af palmeolie og soyabønner, indeholder aftalen en klausul om at reducere efterspørgslen efter disse to produkter. Danmark er storimportør af soya, som vi fodrer vores helt urimeligt store bestand af husdyr med. Historien melder ikke noget om, hvor vi så skal få foder til husdyrene fra, eller om vi vil reducere husdyrholdet i takt med, at importen af soya reduceres.
Brasilien, Congo og Indonesien er med i skovaftalen. Det er de tre lande, der har fældet de største skovarealer. Med det tempo skovrydningen har i disse lande, er det skræmmende at tænke på, hvor meget regnskov, der vil gå tabt i resten af dette årti, inden løftet om netto nul yderligere skovrydning skal være opnået. Brasilien har under præsident Bolsonaro accelereret skovrydningen og må frygtes at blive ved med dette, i det mindste indtil præsidentvalget næste år. Brasilien har tidligere lovet at stoppe skovrydningen, men de sidste 5 år er det gået helt galt. Da skovaftalen er en frivillig ordning, er der plads til en betydelig skepsis med hensyn til, om der kommer andet end fine ord og hensigter ud af den. Man kan kun beklage, at skovrydningen ikke stoppes straks eller om ét eller to år.
Den anden delaftale handler om at begrænse udslippet af methan. Methan er en ca 80 gange stærkere drivhusgas end CO2, så her batter reduktioner virkelig noget. Ifølge aftalen stammer udslippet af methan fra olie- og gasproduktion, fra lossepladser og fra risdyrkning. Det springer i øjnene, at methanudslip fra husdyrhold ikke er nævnt. Herhjemme stammer 80% af landbrugets klimapåvirkning fra husdyrhold, og methan fra dyrenes fordøjelsessystem og håndteringen af gylle udgør en meget stor del heraf. Når det ikke skal regnes med, er det en billig omgang for Danmark at være med i denne aftale. Vores olie- og gasproduktion er allerede under afvikling, og vores lossepladser er stærkt kontrollerede, så det er nærmest en gratis omgang for Danmark at være med hér. At være med bidrager til billedet af Danmark som et progressivt land, der er villigt til at indgå i internationale klimaaftaler, men det er som sagt én af de billige omgange.
Vi kan jo nok holde optimismen oppe en uges tid endnu, så længe de snakker i Glasgow. Der kan stadig nå at komme mange gode aftaler og forpligtelser ud af mødet. Om der også er basis for optimisme efter mødet, må tiden vise.
Sektorkobling 