Den nye normal

Coronapandemien er på pause i Danmark, og alle restriktioner er fjernet. Samfundet er vendt tilbage til normalen.

Vi var mange, der håbede og forventede, at vi ikke bare vendte tilbage til den adfærd, vi havde før corona, og som har bragt os frem til et farligt punkt i forhold til klima, Jordens ressourcer og biodiversiteten. En ny normal skulle opstå i erkendelsen af, at Danmark som en del af Verden og vi som enkeltindivider i Danmark, er nødt til at give vores bidrag til bekæmpelse af kriserne. Hvis de klimatiltag, nationerne har forpligtet sig til i dag, bliver helt og fuldt gennemført, vil vi ikke desto mindre nå en gennemsnitlig temperaturstigning på 1,5 grader allerede i 2030, og vi styrer mod 2,6-2,7 grader i år 2100. Er der længere nogen, der er i tvivl om, at vi skal gøre ikke bare noget men meget mere end det, vi allerede har forpligtet os til?

Det er politikernes problem, vil mange nok sige. Hvad har det med min hverdag at gøre?

Det er rigtigt, at politikerne skal handle. Hvis de ikke løfter opgaven, er det vores ansvar at vælge nogle andre. Så langt så godt.

Men vi kan også handle hver især. Der er fire ting, som det åbenlyst er vores ansvar at gøre: Vi skal flyve meget mindre, vi skal køre meget mindre i bil, vi skal spise meget mindre kød og vi skal forbruge meget mindre. Disse fire elementer er de vigtigste i den nye normal.

Men nu viser det sig, at det går galt for os efter corona. Antallet af flyrejser i efterårsferien satte rekord, og det har antallet af bookinger til vinterens skiferier også gjort. Vi kører mere i bil end før corona, kødforbruget er uændret, og vores generelle forbrug i september 2021 lå 14% over forbruget i september 2019. Politikerne er begejstrede, fordi Danmarks økonomi ”buldrer derudad”. Det er slet ikke gået op for dem, at forbrug genererer CO2, og at vores svar på klimakrisen er at reducere vores forbrug og dermed vores økonomi. Vi kan ikke vækste os ud af klimakrisen, tværtimod. Vækst er Titanic om igen.

Vi har vænnet os til at kunne bevæge os frit, billigt og hurtigt over hele kloden, men det er vi nødt til at vænne os af med igen – hvis ellers vi synes, vores børn og børnebørn skal have eksistensmuligheder. Vi klarede os glimrende uden flyrejser til fjerne feriedestinationer for 50 år siden. I mellemtiden har vi fået masser af nye muligheder som for eksempel TV-dækning af sports- og kulturbegivenheder og fællesskaber på sociale medier. Vi kan og vi skal give afkald på unødvendige flyrejser.

Hjemmearbejde er kommet for at blive, siges det, men ikke desto mere er der flere biler på vejene end før corona, og trafikpropperne er større og varer længere end før corona. I år er salget af plugin-hybridbiler boomet, selv om de forurener mere end benzin- og dieselbiler, hvis folk ikke kan eller gider lade dem op. Hvorfor har vi brug for at køre mere i bil nu end før corona? Der er ikke noget fornuftigt svar. Vi bør vænne os til hver gang vi sætter os bag rattet at overveje, om denne tur er nødvendig og så vidt muligt tage offentlig transport, hvis vi absolut skal afsted. Hvis den samlede trafik falder, bliver der også mindre trængsel på vejene. Det er dig og mig, der skal levere vores bidrag til, at det samlede trafikarbejde falder.

Det netop indgåede landbrugsforlig er en katastrofe – en god grund til at vælge nogle andre politikere næste gang! Man tog slet ikke fat dér, hvor skoen trykker: vores husdyrhold og det kemikaliebaserede landbrug. At de så heller ikke kunne tage sig sammen til at udtage mere end halvdelen af vores lavbundsjorde af landbrugsmæssig drift er bare at strø salt i såret. Men hvad kan du og jeg gøre? Jo, vi kan spise mindre kød. Meget mindre! Og vi kan købe mange flere økologiske varer. Når landbruget og politikerne ikke kan finde ud af det selv, er der kun os som forbrugere til at rette op på skuden. Kød og mejeriprodukter har et enormt klimaaftryk, og vi kunne brødføde ikke 15 mio mennesker som i dag men langt over det dobbelte antal, hvis landbruget dyrkede planter, der kan bruges direkte som menneskeføde i stedet for at dyrke foder til alt, alt for mange dyr. Vi har brug for en vis mængde æg og mejeriprodukter, men at importere soyaskrå fra Sydamerika og Afrika for at hælde det i vores husdyr er ikke bare tåbeligt. Det er også direkte uetisk. Og i betragtning af, at vi i 1960 havde 1000 års gode erfaringer med økologisk landbrug, er det hul i hovedet at acceptere, at landbruget sviner med gødning og pesticider, så det forurener vores grundvand, vandløb, fjorde og have og forarmer landbrugsjorden. Men igen: Når landbruget og politikerne ikke kan finde ud af det selv, må vi forbrugere tage affære. Køb økologisk. Drop alt andet. Økologiske fødevarer er ofte – men ikke altid – lidt dyrere, men de er også bedre. Der er kun kemikaliebaserede fødevarer på hylderne, fordi der er en efterspørgsel. Stop efterspørgslen, så lægger landbruget om til økologi.

Den nye normal: Drop flyrejser, kør mindre i bil og mere med offentlig transport, spis mindre kød og mejerivarer, drop alle fødevarer, der ikke er økologiske og reducér dit forbrug. Det er dét, du og jeg kan gøre, og det virker!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: