World Energy Outlook 2021 – IEA-rapport som oplæg til COP-26 konferencen i Glasgow

Det internationale energiagentur, IEA, har udarbejdet en rapport, der er tænkt som et oplæg til klimakonferencen COP-26 i Glasgow i starten af november. Rapporten, World Energy Outlook 2021, indeholder en status over Verdens energisituation i dag og fire scenarier for den fremtidige udvikling:

1. Opretholdelse af status quo – Verdens energisituation i dag fortsættes uforandret
2. Gennemførelse af de initiativer, der er sat i gang i dag
3. Gennemførelse af de initiativer, staterne har forpligtet sig til i dag
4. Gennemførelse af de initiativer, der skønnes nødvendige for at nå en netto 0-emission i 2050

Ved hjælp af klimamodeller er resultatet af de 4 scenarier i 2030, 2050 og 2100 beregnet. Rapporten indeholder oplysninger om, hvad der mangler for at gå fra trin 1 via trin 2 og 3 til målet: trin 4.

Rapporten understreger nødvendigheden af at gøre mere, end vi gør og har lovet i dag. Selv en fuld implementering af trin 3 vil føre til en gennemsnitlig temperaturstigning på 1,5 grader allerede i 2030 og en stigning på 2,6 grader i 2100. Selv om de udviklede økonomier sikrer betydelige reduktioner, vil væksten i de uudviklede økonomier føre til så store, nye emissioner, at de opvejer reduktionerne i de udviklede økonomier. Rapporten konstaterer, at det er 10 gange så dyrt at opnå en yderligere reduktion i de udviklede økonomier som i de uudviklede. Det er åbenlyst, at vi i de udviklede økonomier har et ansvar for at finansiere klimatilpasningen i de uudviklede. Det handler om vores egen overlevelse, selv om det forgår i den tredje verden. Det bliver et hovedpunkt på COP-26 konferencen.

Rapporten fremhæver, at en stor del af de nødvendige indsatser kan gøres, uden at det koster staterne noget. Gevinsten ved indsatserne mere end opvejer omkostningerne. Det burde være noget, alle bare kastede sig over. Den fremhæver også, at hvis Verden styrer efter nul-emission i 2050, skabes der så meget ny forretning i den grønne omstilling, at den hermed følgende økonomi er større end den samlede Verdens økonomi i forbindelse med fossile brændstoffer i dag. Og hvis Verdens nationer kan blive enige om at gennemføre denne rejse, vil vi stadig kunne holde den gennemsnitlige temperaturstigning på under 1,5 grader i 2050 og fremover. Det giver et håb for fremtiden og for fremtidige generationer.

Rapporten beskæftiger sig med, hvad det er for nogle initiativer, der skal gennemføres. Vi ser ind i en fremtid, hvor grøn elektricitet fortrænger fossile brændsler. Forbruget af elektricitet fordobles inden 2050. Den nye tekniske orden forudsætter løsning på to problemer:

1. Både produktionen af grøn strøm fra sol og vind og vores forbrug svinger meget fra time til time. Da man ikke kan gemme energi i elnettet, er vi nødt til at kunne lagre energi, når der produceres mere strøm end vi forbruger, og fremstille strøm af energi hentet i energilagrene, når der produceres mindre end vi forbruger. Denne balance skabes i dag ved, at vi starter og stopper kraftværker i afspejling af det øjeblikkelige forbrug. De nuværende naturgaslagre og depoter af biomasse og i mange andre lande kul kan ikke bruges til at skabe denne balance i fremtiden. Rapporten peger på batterier og nævner som noget sekundært muligheden for at lagre brint. Under alle omstændigheder skal lagerproblemet løses, før vi kan omstille vores energiproduktion til 100% grøn energi.
2. Vores elnet er dimensioneret efter det forbrug, vi har i dag. Når forbruget fordobles, skal elnettet forstærkes, så det kan transportere og fordele dobbelt så meget energi. Vi véd, hvordan det skal gøres, men omkostningerne ved at gøre det er ikke noget, vi er vant til at medregne, når vi diskuterer, hvordan vores fremtid skal se ud. Vi bliver nødt til at erkende, at der kommer en regning, og at den bliver enorm. Stort set alle vores veje skal graves op, så vi kan lægge flere elkabler ned. Det er dyrt i sig selv, men det vil også afstedkomme enorme trængselsproblemer i trafikken. Det kan blive et succeskriterium at indrette samfundet, så behovet for at forstærke elnettet bliver mindst muligt. Det kan for eksempel ske ved at køre i brintbiler i stedet for elbiler og ved at anlægge fjernvarme i de nuværende naturgasområder i stedet for at lave private varmepumper.

Rapporten peger på, at der ligger et stort ansvar på denne Verdens regeringer for at skabe de rammebetingelser, der gør denne enorme, grønne omstilling mulig. Traditionelt er vi ikke begejstrede for regulering, men mange af de indsatser, der skal til, kræver en planlægning, der breder sig ud over mange sektorer og over lang tid. Hvis det lykkes os at gennemføre den grønne omstilling, vil det være sket på baggrund af en langt stærkere offentlig styring, end vi har været vant til gennem de sidste 100 år. Denne erkendelse er ikke slået igennem endnu hverken hos politikerne eller i offentligheden, men den kan læses ud af rapporten. Uden denne styring kommer vi ikke i mål, og det vil under alle omstændigheder være en katastrofe blot at overlade opgaven til det private erhvervsliv og de frie markedskræfter.

Et link til rapporten kan findes på min hjemmeside (www.sektorkobling.dk) under fanebladet ”Viden”. Hér findes også en kommentar til rapporten, som jeg har sendt til IEA.