Ålborg Universitet har frigivet en ny rapport, ”Varmeplan 2021”. Rapporten er interessant ved at påpege, at der er et stort potentiale for fjernvarme, bl.a. i de nuværende naturgasområder. Den sammenkæder vurderingen af fjernvarmepotentialet med muligheden for at udnytte overskudsvarme. Desværre tager den udgangspunkt i, hvordan samfundet ser ud i dag og tager således slet ikke hensyn til, at vi ser ind i et fossilfrit samfund, der på afgørende områder er fundamentalt forskelligt fra dét, vi kender i dag.
Den mest markante ændring knytter sig til elforsyningen. Vi skal udfase fossile brændsler og også flis og træpiller og indfase elektricitet fra vind og sol i stedet. Men der er store dags- og årstidsvariationer i produktionen fra vind og sol. Den eneste måde at løse dette problem på er ved at lagre energi, når der er rigeligt af vind og sol og bruge af den lagrede energi, når der er for lidt til at dække samfundets efterspørgsel. Vi taler om store mængder energi, op mod 1/3 af Danmarks årlige energiforbrug.
Løsningen er at bygge energianlæg, som består af et elektrolyseanlæg, der kan lave strøm om til brint, et brintlager, og et brintkraftværk, der kan producere strøm ud fra brint. Både elektrolyse og brintkraftværker har store energitab, energi i form af varme. ”Varmeplan 2021” har ikke forudset denne nye varmekilde.
”Varmeplan 2021” opdeler vores boligområder efter hvilken energikilde de bruger i dag, og hvilket potentiale der er for omlægning til fjernvarme. Denne beregning bygger på hvor tæt bebygget området er, og den indregner gevinsten ved at føre overskudsvarme fra industrien over i fjernvarmesystemer. Med disse forudsætninger giver rapporten en anbefaligng af, hvor det er rentabelt at omlægge til fjernvarme.
De ovenfor omtalte energianlæg kan placeres ved siden af fjernvarmeværkerne, både de eksisterende værker og de kommende værker, der skal opføres i de nye fjernvarmeområder. Et sådant lokalt tilskud af overskudsvarme vil gøre det rentabelt at omlægge til fjernvarme i de fleste af de nuværende naturgasområder, hvor ”Varmeplan 2021” anbefaler omlægning til individuelle varmepumper. I mange tilfælde er der tale om villakvarterer i forstæder, hvor der ikke er nogen industri af betydning. Hvis man havde indregnet effekten af overskudsvarmen fra et energianlæg, ville fjernvarme også være rentabel i de fleste af disse områder.
Hvis samfundet følger anbefalingerne i ”Varmeplan 2021”, går vi med andre ord glip af et stort potentiale for yderligere fjernvarme. Det har to meget negative implikationer:
1. Når vi omlægger et villakvarter fra naturgas til individuelle varmepumper, skal elnettet forstærkes i villaområdet. Regningen for denne opgave havner hos el-kunderne i forsyningsområdet og forsvinder dermed ud af beregningen. Men det er en fejl. Regningen er virkelig, den skal betales og bør medtages i beregningerne. Rapportens anbefalinger er dermed direkte misvisende på dette område.
2. Hvis vi omlægger til individuelle varmepumper, mister vi den potentielle gevinst ved at udnytte overskudsvarmen fra et energianlæg i området. Vi kan opføre energianlægget et andet sted, men hvis der ikke er en aftager for overskudsvarmen i nærheden, går den tabt. Med fjernvarme plus energianlæg har vi muligheden for at løse 2 problemer samtidig: bidrage til den årlige balance i elnettet og bruge overskudsvarmen herfra til at erstatte andet brændsel på et varmeværk.
Analyser fra interesseorganisationen ”Dansk Fjernvarme” viser, at det er billigere og bedre for både samfundet og den enkelte forbruger at få fjernvarme end individuelle varmepumper. Regeringens præmie på 25.000 kr til udskiftning af et naturgasfyr til en varmepumpe er derfor et rent selvmål. Det gør mere skade end gavn, for jo færre forbrugere, der er koblet på et fjernvarmenet, des dårligere er økonomien. Regeringens velmente støtte til individuelle varmepumper modvirker altså etablering af fjernvarme. ”Varmeplan 2021” trækker med sine mangelfulde forudsætninger i samme negative retning. At varmepumper mange steder er i modstrid med den gældende varmeplan for området er bare at strø salt i såret.
Dette er blot endnu et eksempel på, at den grønne omstilling skal forstås og planlægges ud fra helhedsbetragtninger. Der er masser af mulig værdiskabelse ved at koble sektorer sammen – hér elforsyning og varmeforsyning – men det kræver et helhedssyn. Planlægningen kræver, at man er i indgreb med begge sektorer. Fjernvarmen kan ikke i sig selv hjælpe på balanceproblemet i elnettet, og flere vindmøller og solceller skaffer ikke automatisk mere overskudsvarme til fjernvarmesektoren. Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet (og Klimarådet) har forstået dette, men der er andre steder i samfundet og åbenbart også i universitetsverdenen, hvor denne erkendelse beklageligvis ikke er slået igennem endnu.
Sektorkobling 