Engang var det Indien, men nu er det Danmark. Hele Folketinget har kunnet samles om et ”historisk” forlig om landbrugets udledning af drivhusgasser og kvælstof. Et bindende krav om 55-65% reduktion i forhold til 1990. I denne sammenhæng betyder ”bindende” ikke noget, da det skal nås ved frivillighed, hvilket er ensbetydende med, at det ikke sker – det var i hvert tilfælde resultatet af landbrugsaftalen fra 2016, der byggede på frivillighed. Hvorfor skulle det gå bedre nu? 55-65% betyder 55%. De kunne lige så godt have skrevet 55-120%. Den øvre grænse er rent spil for galleriet. Men hvorfor ikke 70%? De andre sektorer (undtagen transportsektoren, forstås) skal så bære mere end 70%. Giver dét mening?
Den aftalte kvælstofreduktion mangler 17,5% i forhold til vores forpligtelser i henhold til EU’s Vandrammedirektiv. Og igen – reduktionen skal nås ved frivillighed. Er vi ligeglade med vores grundvand og vandmiljøer? Ja, åbenbart.
Vores husdyrhold er en hellig ko. Husdyrholdet er den primære årsag til landbrugets enorme udslip af klimagasser. Hvis vi vil reducere landbrugets udslip, er langt det letteste og 100% effektive at reducere husdyrholdet. Danmark har verdens største husdyrhold i forhold til vores areal og til vores folketal. Men husdyrholdet, som er den største enkeltårsag til udslip fra landbruget, er totalt fredet. Har Folketinget ikke forstået virkeligheden? Næppe. Detteher er politik, ikke virkelighed. Problemet er bare, at klimaforandringer er virkelighed, ikke politik. Hvordan synes I selv, at I forvalter Jeres ansvar, kære politikere?
Nu skal skatteborgerne så til lommerne for i det mindste at opretholde forestillingen om et landbrug, der gerne vil gøre noget for klimaet (bare de ikke skal betale selv). Og når det viser sig, at frivillighed ikke slår til, og der skal laves regulering, skal vi til lommerne igen, det er en del af aftalen. Regulering er jo ekspropriation.
En anden vej er at beskatte CO2-udledning, som foreslået af en alenlang række af eksperter og råd. Det ville virke lige så godt som regulering. Men nej, 0% CO2-beskatning er også en hellig ko. Det er hele Folketinget enige om.
Og mens vi snakker og græsset gror, bliver bedrifterne større og større, og mere og mere dansk landbrugsjord overgår til udenlandske kapitalfondes ejerskab. Det bliver rigtig dyrt, når vi skal betale os fra at indføre regulering på disse jorder. Var det ikke en idé at gøre noget ved dét? Det er trods alt ikke så mange år siden, at vi havde krav til både brugsstørrelse og ejerskab. Men nej, den internationale, økonomiske elites adgang til dansk landbrugsjord er også en hellig ko. Det er Folketinget enigt om, dét skal vi ikke røre ved.
Men kan vi så ikke glæde os over, at der er afsat penge til at fordoble det økologiske areal? Jo nok, men det burde landmændene da gøre af sig selv. De seneste års resultater viser, at økologiske bønder i gennemsnit har klaret sig godt, mens det industrielle landbrug bliver mere og mere forgældet, og resultatet svinger med internationale priser på svinekød og mejeriprodukter. Og hvorfor kun fordoble arealet? Det er i dag på 8,9% af det dyrkede areal, så en fordobling forslår ikke ret meget. Der skal meget mere til, hvis det skal have en væsentlig klimaeffekt. Men økologi går meget dårligt hånd i hånd med de store, industrielle landbrug, og at de er en velsignelse for vores samfund, dét er endnu en hellig ko.
Landbrugsforliget er sammen med infrastrukturforliget fra i foråret beviser på, at regeringen og Folketinget ikke tager klimaproblemet alvorligt. Skal vi gamle pensionister så bare læne os tilbage i gyngestolen og sige: ”Godt vi er så gamle, at vi er døde og borte, når det går galt”?
Velkommen til Drømmeland!
Sektorkobling 