Blå blok mener, at landbrugets CO2-reduktioner skal realiseres gennem en frivillig ordning. Alternativt kræver de, at regeringen finder 6 mia nye skattekroner, som skal finansiere tiltagene.
Erfaringerne med frivillige ordninger i landbruget er meget, meget ringe. Man skal være dybt naiv for i ramme alvor at kunne tro på, at det er en vej, der fører frem. Se bare den seneste frivillige aftale om omlægning af gødningstilladelserne, som skulle føre til faldende gødningsforbrug og faldende forurening af vandløb, fjorde og havet men førte til det modsatte. Det var den forrige, blå regerings fortjeneste. Blå blok vil åbenbart gerne fortsætte i samme spor.
Landbruget står for 1/3 af Danmarks samlede CO2-udslip. Det er helt urealistisk at forestille sig, at landbruget kan fortsætte uden reduktioner. Men hvordan skal det gøres? Landbruget er dybt forgældet – over 200 mia kr i 2021 – og helt afhængig af EU-støtte, som ifølge Danmarks Statistik udgjorde 6,6 mia kr i 2017, svarende til 123% af det gennemsnitlige driftsresultat i landbruget. Så ja, politikerne skal passe på, at de ikke trækker tæppet væk under landbruget.
På den anden side er ovenstående tal jo også et vink med en vognstang om, at der skal forandringer til. Målet må være at gøre landbruget bæredygtigt både fagligt og økonomisk. Men hvad er der galt? Det er et stigende problem at producere fødevarer til Jordens voksende befolkning. Hvorfor er landbruget ikke en guldrandet forretning?
Der er to ting, landbruget kan gøre: Skære dramatisk ned på husdyrholdet og omlægge al drift til økologi.
Det nuværende husdyrhold giver anledning til over 80% af landbrugets udslip af drivhusgasser. Fortalere for det store husdyrhold argumenterer med, at hvis vi reducerer vores husdyrhold, flytter produktionen til udlandet, hvor den genererer flere drivhusgasser end i Danmark. Og i en verden, hvor efterspørgslen efter madvarer stiger, er det uetisk at reducere vores fødevareproduktion. Det Økonomiske Råd har beregnet, at kun 1/3 af produktionen vil flytte til udlandet, så der er en nettogevinst ved at skære ned på husdyrholdet (Politiken 19/9-2021). Men der er et helt andet aspekt, der vejer tungt: Vi brødføder i dag 15 mio mennesker med vores landbrugsproduktion, men hvis vi producerede plantebaserede fødevarer i stedet for at producere kød, mejeriprodukter og dyrefoder, kunne vi brødføde dobbelt så mange. Valget er, om vi vil producere klimaskadeligt kød til de rige eller klimavenligt, plantebaseret føde til os alle sammen. Klimamæssigt og etisk giver kun det sidste mening. Vi skal derfor lave en 10-årig plan for nedbringelse af husdyrholdet til et passende niveau, for eksempel som svarende til husdyrholdets størrelse i 1960.
En sådan reduktion af husdyrholdet vil stort set fjerne grundlaget for biogasproduktion i Danmark: de enorme mængder af husdyrgødning. Begrænsningen af husdyrholdet må derfor kombineres med en opgivelse af biogas som en væsentlig del af Danmarks energiforsyning. Det giver også klimamæssigt god mening. Det hedder sig, at biogas er klimaneutralt, men der udledes ikke desto mindre CO2, når vi brænder det af. Biogas er ikke klimaneutralt! Det er vores eget valg, om vi vil producere de enorme mængder husdyrgødning eller ej. Hvis vi lader være, kommer der ikke CO2-udledninger fra afbrænding af biogas.
Omlægning til økologi sikrer ikke kun en 6 gange så stor kulstofbinding i jorden som konventionelt brug. Det vil også reducere kvælstofudvaskningen og stoppe yderligere forgiftning af vores grundvand, der selv med en omlægning til økologi i mange år fremover vil blive forurenet med nedsivende giftstoffer fra landbrugets allerede gennemførte sprøjtninger. I 1960 var hele landbruget økologisk – og havde været det i 1000 år! 1960 kan passende være et sigtepunkt for omstruktureringen og revitaliseringen af vores landbrug.
Disse forandringer vil koste arbejdspladser på slagterier og mejerier, men arbejdskraften kan nemt opsuges i det økologiske landbrug eller være et bidrag til at dække en stadigt stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i resten af samfundet. Vi vil miste eksportindtægter fra kød men kan øge eksporten af økologiske planteprodukter, der er stærkt efterspurgt, blandt andet i Tyskland. Hvis vi følger denne vej, vil vi kunne spare en enorm import af soyaskrå og andre foderstoffer, der i vid udstrækning dyrkes på arealer, hvor der tidligere var regnskov. Det er ikke vores valg at lade regnskoven blive stående, men vi understøtter ødelæggelsen af regnskoven, når vi aftager det dyrefoder, der produceres på denne måde. Vi har også et ansvar!
Landbrugsforhandlingerne omfatter også lavbundsjorde. Tag dem alle sammen ud af landbrugsmæssig drift. Hvorfor nøjes med mindre? Brug lejligheden til at skabe enge og naturskovområder til gavn for biodiversiteten og kulstofbindingen.
Der har været forslag om at fjerne drivhusgasudslippet fra husdyrholdet ved at spærre alle dyrene inde i lufttætte stalde hele deres liv og så filtrere drivhusgasserne ud af luften i staldene. Det er en helt forrykt måde at behandle dyr på og bør afvises blankt. Tværtimod bør der være et lovkrav om, at dyrene skal på græs. Det vil føre til udledning af CO2 og methan. Vi må kompensere for dette udslip ved at indfange den tilsvarende mængde CO2 fra luften og lagre den i undergrunden. Prisen for dette bør indgå i prisen for kød og mejerivarer.
Vi har været 60 år om at ændre vores landbrug fra det økologiske, bæredygtige landbrug i 1960 til det alt andet end bæredygtige, kemikaliebaserede ”konventionelle” landbrug, vi har i dag. Det er klart, at en tilbagerulning mod kvaliteterne fra 1960 må ske over en årrække, men klimaforandringerne venter ikke. Vi er nødt til at vende rundt meget hurtigere end de 60 år, vi har brugt på at komme frem til vores nuværende stade, der er ødelæggende for klimaet, biodiversiteten, grundvandet, vores vandmiljø og kvaliteten af vores landbrugsjord.
Sektorkobling 