Det er egentlig så enkelt…

3. maj 2021 var en ganske almindelig dag med ganske almindeligt vejr: kraftig blæst fra nordvest. På strækningen mellem Hanstholm og Fredericia stod ca halvdelen af vindmøllerne stille. Hvorfor? Fordi der ikke var aftagere til den strøm, møllerne kunne have produceret. Sådan nogle dage som 3. maj er der masser af hvert år. Vi har et mål om, at al vores strøm skal komme fra vind og sol, men vindmøllerne står stille, når det ikke blæser, og når det blæser meget, står en masse af dem også stille. Vi kan ikke forsyne Danmark med 100% grøn strøm bare ved at bygge flere møller. Så er der bare endnu flere møller, der står stille, når det blæser godt eller småt.

Løsningen er at lagre overskudsenergien, når møller og solceller producerer mere strøm, end samfundet forbruger. Hvis vi kan lagre energien, kan møllerne alle køre på fuld tryk altid, også når det blæser godt. Når det så er småt med vind og sol, kan vi tage energien fra lagrene og lave strøm ud af den. Vi skal med andre ord lave både nye møller og solcellefarme og samtidig lave energianlæg, der kan lagre overskudsstrøm, når der er blæst og sol, og lave energien i lagrene om til strøm, når vejret er stille og solfattigt.

Der er tale om meget store energilagre. Det kan jo godt være næsten vindstille i 14 dage om vinteren, hvor det er meget småt med sol. Samfundet bruger strøm også på sådanne dage. Strømmen skal komme fra energianlæg med store lagre af energi. Det er urealistisk at lave batterier, der er store nok til at klare opgaven. Vi er nødt til at lagre så store mængder af energi i form af brint. Et energianlæg skal således bestå af en elektrolyseenhed, der bruger (overskuds)elektricitet til at spalte vand i brint og ilt, et brintlager, og en kraftenhed, der laver brint om til strøm.

Der er et tab, når man med elektrolyse laver brint, og når man laver strøm i en stak af brændselsceller eller en gasturbine, der kører på brint. Tabet har form af varme. Vi skal bygge energianlæggene ved siden af vores kraftvarme- og varmeværker, for så kan vi føre tabsvarmen over i fjernvarmesystemerne, og så er der ikke længere tale om tab. Vi skal under alle omstændigheder omstille alle kraftvarme- og varmeværker fra at køre på gas eller biomasse (især halm og træflis) til at bruge store, industrielle varmepumper, så det er bare sund fornuft at bruge varmen fra energianlæggene i stedet for at trække den ud af luften.

Energianlæggene kan dimensioneres til at skabe en årlig balance i elnettet uanset vejret, men de kan også gøres større, så de kan producere brint til transportsektoren og industrien. Det vil give anlæggene flere driftstimer over året og dermed en bedre økonomi. Det vil også give vindmøllerne flere driftstimer og dermed bedre økonomi. Og det vil løse problemet med, hvor især transportsektoren skal få brint fra. Når der først er adgang til lokalt fremstillet brint, skal energiselskaberne nok opstille brintstandere på tankstationerne, og så vil danskerne begynde at købe brintbiler.

Alt dette er egentligt ganske enkelt og let at forstå. Vi har teknologierne til at gøre det i dag. Det er bare med at komme i gang. Start med at bygge nogle demonstrations-energianlæg og byg videre i stor skala, når vi har høstet gode erfaringer og kan serieproducere gode anlæg i størrelser, der passer med kraft- og varmeværkernes anlægsstørrelser.

I debatten om grøn omstilling fylder teknologisk udvikling rigtig meget. Regeringen satser med sin ”hockeystav”-model på, at ny teknologi skal være fundamentet under den grønne omstilling. Det ses tydeligst i forbindelse med landbruget, men for eksempel er satsningen på syntetiske brændstoffer, PtX, af samme skuffe. Ikke desto mindre har vi allerede nu de nødvendige teknologier for at øge andelen af grøn strøm til 100%. Det er ikke et spørgsmål om forskning – og en drøm om guld og grønne skove om 5, 10, 15 eller 20 år. Vi kan og vi skal gøre det nu. Det er selvfølgelig fint at blive ved med at forske, men forskningen har udviklet sig til en sovepude for politikerne. Vi er klar til handling, og dette års voldsomme vejr demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at det haster. Danmark vil ikke gå fri. Vi er bare heldige, når det ikke rammer os.

Danmark vil jo så gerne være et foregangsland. Hér er et område, hvor vi kan sætte en helt ny standard med en implementering, resten af verden kan følge efter os i. Ingen lande har så meget fjernvarme som os, men det kan de få. Danmark kan blive foregangsland på implementering af kobling af vind og sol med energilagring, med fjernvarme og med brintfremstilling til transportsektoren og industrien. Det vil virkelig batte noget på CO2-regnskabet. Det kan blive et stort eksporteventyr – men det kræver, at vi går forrest selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: