Svaret er heldigvis nej. Vi har allerede de teknologier, vi har brug for. Det er implementeringen af dem i samfundet, vi mangler. Forskning kan og vil forbedre teknologierne, gøre dem mere effektive, tilgængelige og billigere, så derfor skal vi selvfølgelig blive ved med at forske – men det skal ikke afholde os fra at gøre dét, der er nødvendigt, allerede nu. Regeringens ”hockeystav”-model, hvor vi starter med ikke at gøre noget og så gør en masse om 5 eller 10 år duer ikke. Danmark er et rigt land. Det er ikke penge til implementeringen, vi mangler. For hver dag vi udskyder implementeringen, sender vi store mængder af CO2 op i atmosfæren helt unødigt. Vi har allerede set, hvor voldsomt vejret arter sig ved 1,2 graders opvarmning. Det vil kun blive værre. Det er ikke bare dumt, det er hasard med vores børns og børnebørns fremtid at vente med at gøre noget.
Jamen regeringen gør da noget, vil nogle indvende. Ja, men ikke det rigtige. En infrastrukturpakke med over 100 milliarder til vejsektoren. Heraf 500 millioner til ladestandere langs motorvejene. En gasledning fra Næstved til Nakskov. En energiø langt ude i Vesterhavet.
Flere veje giver mere trafik og mere CO2. Måske ikke så meget om 20 eller 30 år, når de fleste biler er grønne, men hvorfor ikke vente med de 100 milliarder, til bilerne faktisk ér grønne?
Elbiler er grønne, men de kræver en stor investering i infrastruktur. Ikke bare de 500 millioner til ladestandere men også forstærkning af elnettet til et ukendt milliardbeløb og enorme trængselsomkostninger, når et stort antal veje skal graves op. Og der er ikke plads nok til, at alle kan oplade deres bil i byerne. Disse gener forsvinder, hvis vi satser på brintbiler i stedet for elbiler.
Gasledningen til 900 millioner skal gøre det muligt for især sukkerindustrien på Lolland/Falster at omlægge produktionen fra olie til gas. Gas er bedre end olie, men hvorfor ikke bruge pengene på at omlægge til elektricitet med det samme. Vi skal afvikle naturgassen, ikke udbygge den.
Der skal investeres et 2-cifret milliardbeløb af offentlige midler i at bygge en energiø, som tidligst kan benyttes i 2032 og basalt set ikke leverer noget, vi ikke kunne få ved at bruge nedlagte olieboreplatforme i stedet. Det lyder flot og handlekraftigt, men det er slet ikke pengene værd og kommer alt for sent.
Hvad skal vi da gøre i stedet?
Først og fremmest skal vi i gang med at bygge brintanlæg ved siden af vores varme- og kraftvarmeværker. Brintanlæggene skal producere brint, når der er mere grøn strøm i elnettet, end forbrugerne efterspørger. Når der er for lidt grøn strøm i elnettet, skal brintanlæggene producere el. Spildvarmen fra brint- og elproduktion skal pumpes over i fjernvarmeanlæggene. Så går den ikke til spilde.
Hvis vi udbygger kapaciteten af energilagring parallelt med kapaciteten af vind og sol, kan vi gradvist øge produktionen af grøn strøm til at dække hele Danmarks energiforbrug. Uden energilagring kan vi ikke dække mere end vi gør i dag med grøn strøm.
Brintanlæggene kan altså løse balanceproblemet i elnettet men kan samtidig producere brint til en voksende flåde af brintbiler og til industrien. Når først der er brint til rådighed, vil energiselskaberne opsætte brintstandere på tankstationerne, og forbrugerne vil købe brintbiler. Dem kan man tanke op på under 5 minutter.
Men hvorfor ikke bare lave methanol og andre systetiske brændstoffer, der kan blandes i benzinen, det såkaldte PtX? Først og fremmest bliver det for dyrt. Syntetiske brændstoffer laves af brint og en kulstofkilde, ideelt set CO2 fra luften eller en skorsten. Hvorfor tage dette fordyrende trin med, når vi bare kan bruge brint direkte? I dag kan selv fly, lokomotiver og interkontinentale skibe køre på brint. Teknologien er der! Men overordnet set er det jo også at gå over åen efter vand først at indfange CO2 for at lave methanol og derefter brænde det af, så CO2’en slipper ud i atmosfæren igen. Det er en rigtig molbohistorie.
Vi ender med brintsamfundet. Jo før vi erkender det og satser helhjertet på det des bedre for klimaet og des billigere for os alle sammen – også vores børn og børnebørn.
Sektorkobling 