Om CO2-afgift og en vej til det fossilfrie samfund

TV-avisen 3/8-2021 kl 21 havde en god og en dårlig nyhed om industriens CO2-udledninger.

Den gode nyhed var, at de små og mellemstore virksomheder har nedbragt deres CO2-udslip med 18% siden 2015. Men er det meget eller lidt i forhold til vores 2030-mål om 70% i forhold til 1990? Skal vi være imponerede og tilfredse? Det lyder godt, men det kræver en stor analyse at finde ud af, om det også er det. TV-avisens indslag fortæller om en virksomhed, der har skiftet alle deres lyskilder ud med LED-belysning. Det sparer CO2. Det er selvfølgelig godt, men i bund og grund er det bare rettidig omhu. Det er en god investering, der er tjent hjem på ganske få år. Det burde alle gøre. Der er selvfølgelig også nogen, der har omlagt produktionen og herved sparet CO2, og det er også godt. Men er der nogen, der har omlagt produktionen på en måde, der giver dyrere produkter eller mindre fortjeneste for at gavne klimaet? Må det koste noget?

Den dårlige nyhed er, at de store virksomheder ikke har reduceret deres CO2-udledning overhovedet de sidste 5 år. Ålborg Portland, som er Danmarks største CO2-udleder, oplyste, at de er på vej, og der vil begynde at komme reduktioner i 2025. Ikke før, fordi det er svært at omstille deres meget energikrævende produktion, hvor processerne forløber ved meget høje temperaturer. Det lyder jo rigtigt, men kommer der så reduktioner fra 2025 og hvor meget og i hvilket tempo?

Ålborg Portland kan godt lave ”grøn” cement, men de kan ikke sælge den, fordi den konventionelle ”sorte” cement er billigere. Det er den selvfølgelig kun, fordi der ikke er tilstrækkelige afgifter på forurening af atmosfæren med CO2. Det er klart, at vi er nødt til at indføre en generel CO2-afgift!

Hvis der kommer sådan en afgift, mener Ålborg Portland ikke, de kan opretholde produktionen af cement i Danmark. Markedet vil købe sort cement fra udlandet. Ålborg Portland hævder, de er meget bedre til at prodcere sort cement end fabrikker i udlandet, så lukning af den danske produktion vil bare føre til endnu større CO2-udslip. Derfor mener de, vi skal blive ved med at producere sort cement i Danmark.

Landbruget fremfører præcis den samme argumentation, når det kommer til produktion af kød og mejeriprodukter. Vi skal bare blive ved med at svine, fordi de andre er nogle større svin end os. Hvis vi accepterer den argumentation, forsvinder incitamentet til at reducere CO2-udledningen. Vores 2030- og 2050-mål kan ikke nås. Temperaturstigningen vil formentlig nå op på skræmmende 3 grader eller mere i år 2100.

Vi må holde fast i, at CO2-reduktioner er nødvendige. Det nytter ikke at snakke udenom, og det nytter ikke at gøre det forkerte med den begrundelse, at ellers er der nogle andre, der gør det. Sagkundskaben anbefaler, at vi indfører en generel CO2-afgift. Det kan ikke gå hurtigt nok. Det vil motivere alle til at forbedre deres processer i retning af faldende CO2-udslip. Hvis det betyder, at udlandet ikke vil købe danske kød- og mejeriprodukter, vil det af sig selv føre til faldende produktion og faldende CO2-udslip. Vores dyrehold er alt for stort i forhold til vores dyrkbare landareal, så fald i produktionen vil føre til en bedre balance i landbruget.

Vi skal selvfølgelig tage hensyn til erhvervslivet ved dels at indfase en CO2-afgift gradvist over en årrække, dels ved at arbejde for fælles internationale standarder i EU og WTO.

De første indsatser – som at skifte lyskilder ud til LED-lys – er nemme og gode investeringer, men de bringer os hverken op på 70 eller 100% CO2-reduktion. Vi er nødt til også én gang for alle at gøre op med regeringens dogme om, at den grønne omstilling ikke må koste noget, fordi vi vil være et foregangsland, og der er ingen andre, der vil følge efter os, hvis det koster noget. Det er notorisk det rene vrøvl. Selvfølgelig koster det noget, og det bliver dyrere, jo længere tid vi venter med at handle. Det koster også noget i resten af verden. Hvis vi kan vise en vej frem mod det fossilfrie samfund og investere i tiltag, der bringer os dérhen, vil resten af verden gladelig følge efter. Uden en plan og en stram styring vil vi komme til at lave mange fejlinvesteringer som for eksempel elektrificering af jernbanen Fredericia-Ålborg eller en energiø i Vesterhavet. Men den største risiko er, at vi simpelthen fortsætter med at gøre for lidt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: