28. juni 2021 blev der indgået et forlig om en infrastrukturplan på 160 mia kr, der skal investeres frem mod 2035. Alle Folketingets partier står bag den del, der vedrører kollektiv trafik (86 mia kr), mens Enhedslisten og Alternativet står udenfor aftalen om vejtrafikken (64 mia kr).
En gennemgang af projekterne bag den meget omfattende plan viser, at der er anført samfundsøkonomisk forrentning for ca halvdelen af projekterne. Når denne vigtige oplysning mangler for mange, endda store, projekter, skyldes det sikkert, at den ikke findes. Men det rejser spørgsmålet: Hvordan kan politikerne tage stilling til projekter, hvor de ikke har nogen anelse om hvilken værdi, projekterne skaber for samfundet?
På banesiden skal halvdelen af pengene bruges til nødvendig vedligeholdelse af infrastrukturen. Det kan nok fastholde passagertallet men næppe hæve det mærkbart. Af nye projekter undrer det, at man vedtager en helt ny jernbane fra Silkeborg til Århus til 2,2 mia kr med en samfundsmæssig forrentning på kun 3,6%. Der er allerede motorvej på strækningen, og det er svært at forestille sig, at den nye jernbane vil kunne trække store mængder af passagerer væk fra motorvejen og over i toget. Den samfundsmæssige værdi ved batteritog mellem Skjern og Holstebro er ikke oplyst, ligesom det ikke er oplyst, om man har undersøgt økonomien ved at vælge brinttog i stedet. Elektrificering Fredericia-Ålborg er ikke en del af planen, fordi det allerede er vedtaget – uden at man har undersøgt, hvor mange milliarder, der kunne spares ved at vælge brinttog i stedet. Trist!
Vejnettet får et gevaldigt løft. Mange af projekterne har stor samfundsmæssig forrentning, for eksempel Hillerødmotorvejens forlængelse udbygget til motorvej (16,1%) og Frederikssundsvejens færdiggørelse som motorvej (13,1%), mens det springer i øjnene, at de første delstrækninger af den midtjyske motorvej, som de borgerlige partier fik trumfet igennem (5,9 mia kr), ikke har angivet en samfundsmæssig forrentning i bilaget til aftaleteksten. Den tredje Limfjordsforbindelse hen over øen Egholm (7 mia kr) har en samfundsmæssig forrentning på kun 3,5%. En stor del af projekterne har en samfundsmæssig forrentning på 5-6%, og man må spørge sig selv, om det er godt nok, eller om pengene kunne bruges bedre til projekter, der gavner klimaet?
Sagen er, at vejprojekterne vil få det samlede trafikarbejde til at stige. Indfasningen af elbiler går så langsomt, at den kun lige kan holde trit med stigningen i trafikarbejdet. Det betyder, at vejtransporten ikke kommer til at bidrage med reduktioner af CO2-udledningen inden 2030, med mindre der tages skridt til at dæmpe transportbehovet.
Transportminister Benny Engelbrecht har udtalt til Politiken 29. juni 2021: ”…fremtidens biler skal være CO2-neutrale. Så er spørgsmålet, hvordan vi gør det hurtigst muligt”. Regeringens svar er at bruge 500 mio kr på ladestationer langs motorvejsnettet. Det løser ikke problemet i byerne eller problemet med at forstærke elnettet. Man har end ikke undersøgt muligheden for at satse på brintbiler, der kan rulles ud i vilkårligt antal uden offentlige investeringer i infrastruktur.
Resten af den vestlige verden er hastigt på vej ind i brintsamfundet. Brint er overhovedet ikke nævnt i aftaleteksten eller bilagene. Hvem sagde ”Foregangsland”?
Som landet ligger nu, kommer transportsektoren ikke til at bidrage til opnåelse af 2030-målet på 70% CO2-reduktion i forhold til 1990. Da de igangværende forhandlinger om grøn omstilling af landbruget ser ud til at gå samme vej, er skal man være mere end almindelig optimist for at tro på, at Danmark når sit mål.
Vinderen i infrastrukturplanen er bilismen, taberen er klimaet.
Sektorkobling 