Skal vi bruge 16 mia på nye gasfyrede decentrale kraftvarmeværker?

Ingeniørforeningen i Danmark og Aalborg Universitet har udarbejdet en rapport om grøn omstilling. De konstaterer meget rigtigt, at når der ikke er tilstrækkeligt med sol og vind til at dække energibehovet, skal der skaffes energi andetstedsfra. Deres bud er, at vi frem til 2035 bruger 16 mia kr på at opføre nye gasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Det vil løse problemet, men er det den bedste løsning? Naturgas er bedre end kul og olie, men det er stadigvæk sort energi, der giver CO2-udledning. Hvorfor ikke lagre grøn energi, når der er overskud af sol og vind og så bruge den lagrede energi til at lave el, når der er underskud. Med dagens priser vil det nok være dyrere, men det er også klart bedre. Når der er overskud af sol og vind, kan overskudsenergien lagres som brint, og brinten kan bruges i brændselsceller til at lave strøm, når der er behov. Der er et tab både ved elektrolyse og i brændselsceller, men tabet har form af varme, der kan føres over i fjernvarmesystemerne, og så er det ikke tab længere. Vi kan opstille alt det havvind, vi vil, men uden energilagring må vi stoppe en masse møller, når der er kraftig blæst. Det gør vi allerede i dag. Det er overflødigt, hvis vi kan lagre den overskydende energi. Det er dér, vi ender, og det vil være billigere også at vælge, at det er dér, vi begynder, frem for at investere i en masse gasanlæg – og gøre os afhængige af gasleverancer fra lande som for eksempel Rusland.

One thought on “Skal vi bruge 16 mia på nye gasfyrede decentrale kraftvarmeværker?

  1. Hvis man bruger den overskydende vindmøllestrøm til at producere gas af CO2, så kan der måske godt være ‘grøn’ gas til de gasfyrede værker.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: