Tiden efter internettet

Nu er også Norwegian blevet hacket, og store mængder af personlige oplysninger fra bookinger er blevet stjålet. Det er bare den seneste af en lang række indbrud i IT-systemer overalt i verden. Hvad ligger der bag?

Det gør kunstig intelligens, AI. Med AI har hackerne fået er værktøj, der gør, at de kan bryde ind i stort set alle internetforbundne IT-systemer. Konsekvensen er, at vi ikke kan betragte vores data som beskyttede eller private, hvis de ligger på en server, der er forbundet til internettet.

Det har naturligvis kolossale konsekvenser. Vi praler af, at Danmark er verdens mest digitaliserede samfund, men det betyder samtidig, at vi er verdens mest sårbare samfund. Både den offentlige administration og erhvervslivet er dybt afhængige af internettet. Vi kan tale om en tid før internettet og en tid med internettet, nutiden. Der er en enorm forskel. Stort set al handel foregår i dag via internettet, kontanter er et særsyn i de butikker, der stadigvæk er tilbage. Skatteopkrævning, vurdering af ejendomme, inddrivelse af gæld forudsætter forbindelse til internettet. Det samme gør vores sundhedssystem. Det gennemsyrer samfundet i en grad, så vi ikke tænker over det mere.

Det skulle vi måske begynde at gøre.

Når CPR bliver hacket, gør det ondt, men hackerne stoppede eller ødelagde ikke CPR-systemet, de stjal bare data. Ondsindede nationer kan sabotere elforsyningen, vandforsyningen og hele den offentlige administration. Vi forsøger at beskytte os imod det, men AI er et fantastisk værktøj for hackere, og der er al mulig grund til at tro, at de til enhver tid vil være et hestehoved forud for vores beredskab. Det er ikke beredskabet, der sætter spillereglerne. Det reagerer på de trusler, det møder, og det er svært at forudse den næste trussel, specielt med AI.

Er der da ikke noget, vi kan gøre?

Jo. Vi kan koble alle servere med kritiske data fra internettet. Vi kan lave lokale net, der ikke deler ledninger eller frekvenser med andre, og koble vores følsomme systemer op på sådan nogle net. Det er en gammel teknologi. Vi har bare ikke brugt den i mange år, fordi det var så svært at hacke sig ind i systemerne. Det er det ikke længere.

Men vi er jo afhængige af internettet!

Ja, og vi kan godt udveksle data sikkert. Vi kan opstille en computer, der fungerer som bindeled mellem internettet og de private, sikrede lokalnet, en såkaldt front-end. Den kan være åben mod lokalnettet eller den kan være åben mod internettet. Den kan ikke være åben mod begge dele samtidig. Hvis for eksempel en offentlig myndighed vil sende en masse data til en anden offentlig myndighed, samler den disse data sammen i en pakke, lukker front-enden ud mod internettet og åbner den ind mod systemet. Datapakken overføres nu til front-enden, og forbindelsen til systemet lukkes. Nu åbnes der mod internettet, og pakken sendes afsted. Modtageren kan have en front-end og vil kunne modtage datapakken, når dens forbindelse mod internettet er åben. Herefter kan forbindelsen mod internettet lukkes, der åbnes mod modtagerens IT-system, og datapakken overføres til denne. Pointen i dette system er, at der aldrig er direkte adgang fra internettet ind i de private systemer, og derfor bliver hackerne stoppet, når de når til front-enden. De kan stadigvæk hacke de data, der ligger i datapakkerne, men de kan ikke komme ind i vores kritiske systemer. Dette gøres faktisk allerede i et vist omfang, men vi skulle måske overveje at udbrede det.

Jamen der er jo masser af situationer, hvor dette ikke fungerer. Betaling med MobilePay eller dankort, booking af hotelværelser, køb af varer over internettet. Hvad gør vi ved det?

Mange af disse situationer kan klares ved, at front-enden har en kopi af dét system, man vil beskytte. Transaktionerne gennemføres mod kopien på front-enden. Med passende mellemrum lukkes til internettet og der åbnes til forretningssystemet. Alle de transaktioner, der er blevet gennemført på front-enden gentages nu i det rigtige system, og der dannes kvitteringer i det omfang det er gået godt eller fejlmeddelelser, hvis det er gået galt. Kvitteringerne sendes sikkert via front-enden til modtagerne i den anden ende.

Det lyder meget omstændeligt. Er der ikke en nemmere vej?

Det véd jeg ikke. Men jeg véd, at AI bare er toppen af isbjerget. Vi er kun få år fra at have kvantecomputere, der er mange tusinde gange hurtigere end de hurtigste computere, vi har i dag. Læg et AI-system på en kvantecomputer – så kan du hacke dig ind på hvad som helst på få sekunder.

Lyder det betryggende? Nej, vel? Hvis AI er en digital atombombe, er kvantecomputere en digital brintbombe.

Min anbefaling er, at vi begynder at forberede os på samfundet efter internettet. Der kommer en dag, hvor dine data er fuldstændigt frit tilgængelige for hackere, hvis du er koblet på internettet, med mindre vi garderer os imod det.

Computere og smartphones, internettet, kunstig intelligens og kvantecomputere. Fantastiske teknologier, der rummer et enormt positivt potentiale – men desværre også et enormt negativt. Indtil videre har vi kun interesseret os for solsiden. Vi gør klogt i at vie skyggesiden vores interesse også. Vi ved ikke, hvor det her går hen, men vi kan være stensikre på, at der kommer enorme forandringer. Det er bedre at komme dem i forkøbet og forberede os på dem end at blive taget med bukserne nede.

Skriv et svar